- Project Runeberg -  Store Opfindelser /
134

(1881) [MARC] Author: Oluf Aabel Corneliussen With: Louis Figuier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Thermometer, Barometer og Manometer - 2. Barometret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.















l

l l l
1-111s1ttts«1111«ksstclsiklssssstsiltls











Fig. 94.
Hævertbaro-
meter.

vexler med

Thermometer, Barometer og Manometer.

Delstreg, hvortil Overfladen i det lange Rør staar
over og i det korte under 0, og lægges disse to
sammen, faaes Trykhøiden· ’
Stuebarometret Fig. 95 er ogsaa et
Hævertbarometer, men den aabne Ende er udblæst
til en Kugle, og Inddelingen gjælder blot den lange
Gren. Da Overfladen i den videre Kugle for min-
dre Forandringer i Trykbøiden omtrent vil staa paa
samme Punkt, aflæser man tilstrækkelig nøiagtigt til
almindeligt Brug Trykhøiden blot paa den lange
Gren. «Dette er saameget mere Tilfældet, som det
jo i det daglige Liv nærmest benyttes som Veir-
profet, og det da mere kommer an paa, om Kvik-
sølvet stiger eller synker, end paa, hvor stor
denne Stigning eller Synkning er. Den korte aabne
Gren lukkes gjerne med en rumtsiddende Kork
eller er overspændt med en porøs Hinde eller ender
i en ganske fin Aabning. Ofte er paa Barometrets
Ramme fæstet et Thermometer og en Stift, der
kan forskyves og stilles ved Kviksolvets Overflade,
for at man lettere kan se, om denne falder eller stiger.
Barometrets Anvendelse som Veirglas
beror derpaa, at det har vist sig, at Lufttrykket
Vindens Retning, Temperaturen, Luftens Fugtig-

hedsgrad m. m. Man har iagttaget, at Trykket er»størst ved
N0-Vind, og at det falder, naar Vinden gaar om gjennem 0,









Fig. 95.
Stuebaro-
meter·

80 til S og Sv, i sidste Tilfælde er det lavest.
Da nu nordlige Vinde gjerne giver smukt Veir, syd-
lige Regn og Uveir, saa vil et Fald af Barometret
gjerne betyde sydlige Vinde med Nedbør, Stigning
nordlige med Klarveir· Andre Omstændigheder
kommer imidlertid til og gjør saadanne Spaadomme
mere eller mindre upaalidelige. Stuebarometre

bærer gjerne istedetfor en Juddeling i Tommer eller

Millimetre, eller i al Fald foruden denne, Paaskrif-
ter som »Smukt Veir«, ,,Ustadigt« o. s. v. og denne
Juddeling stilles da saa, at »Ustadigt« staar ved
Stedets almindelige Barometerhøide.

Da Luftens Tryk aftager med Høiden over
Havet, har man i Observationer af Barometrets Fald
under Opstigninger et særdeles bekvemt Jnstrument
til Maaling af Høider Naturligvis maa man her-
under tage tilbørligt Hensyn til de Forandringer af
Barometerstanden, som kan være en Følge af andre
Aarsager, hvoriblandt Temperaturen ikke spiller en
uvæsentlig Rolle; man maa derfor stadig ogsaa foru-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 27 22:30:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free