Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Thermometer, Barometer og Manometer - 3. Manometret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thermometer, Barometer og Manometer. 137
dette Tryk, eller den vil selv have, som man siger, en Spænding
as 1 Atmosfære.
Da Atmosfærens Tryk bliver mindre, naar man stiger op
fra Havets Overflade, saa vil, hvis man fører en Portion Luft
fra Havet, altsaa med en Spænding af 1 Atmosfære, op paa et
Fjeld, den medbragte Lufts Tryk være større end den omgivende;
den vil derfor, naar den overlades til sig selv, kunne udvide sig
og gjør dette, indtil dens derved sormindskede Spænding er ble-
ven lig med det omgivende mindre Atm»osfæretryk, aldeles som
om man tog nogle af Vægterne væk fra en dermed spændt Fjær,
denne vilde da springe noget mere op. En vis Rummængde Luft
ved Havets Overflade vil altsaa under mindre Tryk udenfra ind-
tage et større Volum .
Hvordan Forholdet er mellem Luftens Volum og dens
Spænding, har Mariotte først vist ved en ganske simpel Frem-
gangsmaade. Han fandt, at naar Luften sammentrykkes til det
halve Rumomfang, bliver dens Spænding den dobbelte, sammen-
trykkes den til Va, bliver Spændingen 3 Gange saa stor. Paa
en anden Maade viste han ogsaa, at naar Luftens Tryk bliver det
halve, saa er Volumetdetdobbelte o.s. v. Herved fik han den Lov
istand, som efter ham bærer Navn af Mariottes L ov: Luftens
Tryk og dens Volum er omvendt proportionale.
Den samme Lov gjælder ogsaa for andre luftformige Lege-
mer eller Gasarter. FranskmandenRegnault har vistnok senere
vist, at Loven ikke er aldeles rigtig, og at Luften f. Ex. er lidt mere
sammentrykkelig ; men Forskjellen fra Mariottes’ Udsagn er kun liden.
Paa denne Lov grunder sig Man o in etr ets Indretning. Dette
Jnstrument er ligesom Barometret en Trykmaaler, men detbenyttes
især ved Undersøgelsen af store Tryk, ofte mange Atmosfærers.
Kviksølvmanometret, Fig. 97,
bestaar as et bøiet Glasrør, hvis ene Ende
er tilsmeltet, og hvis anden Ende staar
i Forbindelse med det Rum, hvori Luft-
arten, hvis Tryk skal prøves, befinder sig,
f. Ex. en Dampmaskines Kjedel. J Rør-et
er anbragt en Del Kviksølv. Over Kvik-
sølvet i det lukkede Rør a er indestcengt
en Portion Luft af almindeligt Tryk
(1 Atmosfcere eller 760 m.m). Staar nu
den anden Ende af Røret i Forbindelse
med den ydre Luft ogsaa af 1 Atmosfæres
Tryk, saa vil Kviksolvet stille sig lige høit
ibegge Rør, og dette Sted paa a af-
Zcefkkesf Tættes nku sl) i Forbindelse mekd Fig. 97.
u a an et Try , aa vi enten Kvi -. ·
sølvet i a stige eller synke, eftersom det Kvcksplvmanometret·
w Uslkymoo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
