Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Dampenes Egenskaber og Dampmaskinens Princip
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Dampenes Egenskaber og Dampmaskinens Princip.
Dette har man alt længe troet; men det var først i Slutningen
af 1877 at Cailletet i Paris og Pictet i Genf gjorde For-
søg, hvorved det omtrent samtidig lykkedes dem begge paa det
ufeilbarligste at bevise denne Mening. Der havde hidtil været
fem luftformige Legemer, som det trods de ivrigste Forsøg havde
været umulig at bringe til flydende eller fast Form, og som man
derfor kaldte permanente Gasarter, detvar Surstof, Kvæl-
stof, Vandstof, Kuloxyd og Kvælstofoxyd, hvoraf de to første er
Luftens Hovedbeftanddele De nævnte Mænd overvandt imid-
lertid deres ihærdige Modstand, fik dem flydende og enkeltvis
endog i fast Form og godtgjorde derved paa det klareste, at og-
saa disse kun var Dampe·
J det praktiske er dog en saadan Skjelnen mellem Gas og
Damp fuldstændig berettiget, idet man til det første Begreb hen-
fører Legemer, der under almindelige Omstændigheder er luft-
formige, til det sidste derimod saadanne luftformige Legemer, der
i Regelen have fast eller flydende Form.
Den Tilstand, hvori en Vædske befinder sig, naar den for-
vandles til Damp, kalder man som bekjendt Kogning. Tager
vi for os den almindeligst udbredte Vædske, Vandet, saa er det
vistnok saa, at dette selv under almindelige Forhold gaar over
til Damp, men dette sker kun langsomt og fra Overfladen ved
Fordunstning Ved særegne Foranstaltninger kan imidlertid denne
Dampdannelse bringes til at ske fra det Jndre og med stor
Voldsomhed, det er dette man forstaar ved Kogning Dette kan
ske paa to Maader, enten ved ’at opvarme Vandet eller ved at
formindske det Tryk, der hviler paa dets Overflade. J et aabent
Kar vil dette Tryk være Luftens, eller ved Havets Overflade
altsaa være lig 1 Atmosfære eller 760 m. m. Barometertryk.
Ophedes nu det i Karret værende Vand, vil der, naar Tempera-
turen er bleven 100o C., begynde at stige Bobler op til Over-
fladen, hvor de brister; disse Bobler indeholder Vand i luft-
formig Tilstand eller Vanddamp, Vandet er da kommen i Kog-
ning, siger man. Undersøger man, medens Kogningen vedvarer,
Temperaturen, vil man finde, at denne altid vedbliver at være
1000, hvor meget Varme man end tilfører· Først naar alt Vand
er gaaet over til Damp, og denne tilføres mere Varme, vil
Temperaturen atter begynde at stige. Den Varme, som saaledes
tilsyneladende gaar tabt, men som i Virkeligheden, som vi skal
se, findes i Dampen og kan faaes tilbage, kaldes bunden eller
latent.
Man kan imidlertid ogsaa bringe Vandet til at koge ved at
formindske Trykket, selv om Temperaturen er langt under 1000.
Ved at sætte en Skaal Vand ind under Klokken paa en Luft-
pumpe og pumpe ud Luft, vil Trykket aftage, og Vandet vil
hurtig fordunstez pumper man ogsaa raskt ud den dannede Damp,—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
