Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Lokomotiv og Jernbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Lokomotiv og Jernbaner.
Tiendedels Mil kan gives Signal til Toget, men at heller ikke
to mødende Tog kan nærme sig mere end ZXIO Mil uden at blive
varslet herom. Denne hans »Ray1way proteetor« vil vistnok
faa stor Anvendelse. .
Alpebaner og Landveis-Lokomotiver. Tilflut skal vi
blot med et Par Ord omtale nogle af de i den senere Tid kon-
struerede »Alpebaner«, hvor man har anvendt særegne Ind-
retninger for at føre Toget frem. Hvad der gjør, at et Lokomo-
tiv ikke kan bevæge sig opover store Stigninger, er den Omstæn-
dighed, at Friktionen mellem Hjul og Skinner er for liden.
Den gamle Mont Cenis Bane, der gik over Fjeldet, havde
paa flere Steder en Stigning af 1 paa 12 og Kurver med en
Radius af lige ned til 155 Fod. Man forsynede disse Stræk-
ninger med en høiere liggende Midtskinne, og Lokomotivet havde
4 horizontaltliggende Hjul, der med stor Kraft pressedes mod
denne Midtskinne. Herved forøges Friktionen i høi Grad, og
Toget sikres ligeledes mod at løbe af Skinnerne i deskarpeKur-
ver. Paa den blot en halv Mil lange Rigi-Bane, som alligevel
stiger til en Høide af 3300«, og følgelig har en Stigning af i
Gjennemsnit 1 paa 472 (største Stigning er 1 paa 4, mindste
Kurveradius 600«), har Lokomotivet under et Tandhjul, der
griber ind i en midt imellem de andre liggende Skinne, der er
formet som en Tandstang Senere er der anlagt og paatænkt
flere saadanne Baner. —
De allerførste Dampvogne var bestemt til at gaa paa al-
mindelige Landveie, hvorved altsaa ingen særskilte Foranstalt-
ninger skulde behøves, og man er stadig kommen tilbage til For-
søg hermed· Det har ogsaa lykkedes at konstruere gode Land:
veis-Lokomotiver, og de har været forsøgte i godtsom alle
Lande, saaledes ogsaa en kort Tid i vort Land. Der er imid-
lertid en hel Del Ulemper ved saaledes at fare paa almindelige
Kjøreveie; disse vil ved den store Tyngde let udsættes for at
blive ødelagte, de maa derfor være meget faste, men yder allige:
vel en særdeles stor Modstand, saa man maa have uforholds-
mæssig kraftige Maskiner, uden at man dog hidtil har opnaaet
nogen synderlig Hurtighed; blandt de mindre Ulemper er ogsaa
den, at Hestene først efter længere Tid vænner sig til Synet af
disse uvante Konkurrenter. Dette og mere gjør, at de endnu ei
har faaet nogen mere udbredt Anvendelse, skjønt det paa den
anden Side vistnok synes, som om de maatte have en Fremtid
for sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
