Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Rivningselektricitet og Elektricermaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 Rivnings-Elektricitet og Elektricermaskiner·
udgaar gjerne et Hylster af ferniseret Silketaft, der omgiver en
Del af Skiven for bedre at hindre Elektriciteten fra at undvige
af Skiven, ligesom dennes midtre Del gjerne af samme Grund
overstryges med Lakfernis. Til de paa isolerede Glasfødder an-
bragte Konduktorer as er fæstet de saakaldte Opsugere, der be-
staar af Metalstænger, som er bøiede om Glasskiven og paa de
mod denne vendende Sider er forsynede med nogle Metalspidser.
Alle Hjørner og Ender paa Konduktoren er vel afrundede
Naar Skiven dreies rundt, vil der paa denne udvikles po-
sitiv, paa Rivetsiet negativ Elektricitet; denne sidste, der gaar
over paa Axebøilen, ledes ved en til denne fæstet Metalkjæde
ned iJorden Naar den elektricerede Del af Glasskiven kom-
mer hen til Opsugeren, dekomponeres det neutrale Fluidumi
disse og Konduktoren, negativ Elektricitet tiltrækkes og gaar
gjennem Opsugerens Spidser over paa Glasskiven, hvor den med
dennes positive Elektricitet danner neutralt Fluidum, medens
den i Opsugeren friblevne positive Elektricitet Udbreder sig paa
Konduktoren, som saaledes lidt efter lidt lades temmelig stærkt
med positiv Elektricitet Vil man have negativ Elektricitet frem,
saa sættes Konduktoren i ledende Forbindelse med Jorden, medens
Rivetøiets Bøile forbindes med en Konduktor, som da optager
dettes negative Elektricitet
J 1840 konstruerede Armstrong i England en egen Elek-
tricermaskine. Denne grunder sig paa, at Vanddamp, naar den
strømmer ud af trange Rør, ved sin Gnidning mod disse selv
bliver positiv elektrisk og Rør og Kjedle negativ elektriske Man
maa naturligvis isolere Kjedlen, og man opsanker Dampens
Elektricitet ved i denne anbragte Opsugere fra en Konduktor.
Naar man saaledes opsamler Elektricitet paa en Konduktor,
siges man at lade den, ligesom man kalder det at udlade den,
naar man igjen berøver den sin Elektricitet. Ladningens Stør-
relse er ikke, som det kunde synes, ubegrændset; jo mere Elek-
trisitet Konduktoren optager, des større bliver den Kraft, hvor-
med Elektrisiteten søger at strømme væk, og da dette altid sker,
hvor godt man end isolerer alting, saa stiger Tabet med Spæn-
dingen, og naar tilsidst en saadan Høide, at den ved Skivens
Omdreining frembragte Mængde Elektricitet ikke er større end
den i samme Tid tabte, og fra dette Øieblik af kan altsaa ikke
Konduktorens Elektricitetsmcengde yderligere forøges ian faar
derfor, selv ved store og gode Maskiner, ikke nogen særdeles stor
Mængde Elektricitet opsamlet ved Maskinen alene, derimod op-
naar man dette ved Anvendelsen af saakaldte Kondensatorer.
Franklins Tavle og Leydnerflasken er saadanne Kon-
densationsapparater. Den simpleste er Franklins Tavle; denne -
er blot en noget tyk Glasskive, som paa begge Sider indtil et
Stykke fra Randen er belagt med Tinfolie. Den bestaar altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
