Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Kunstig Belysning - 1. Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunstig Belysning. 291
forbrænde, og Flammen bliver da atter lidet lysende. Det
gjælder altsaa at skaffe meget, men heller ikke altfor meget Luft-
drag til for at faa den størst mulige Lysmængde.
Vandstofgasen alene kan altsaa ikke lyse, fordi den ikke inde-
holder noget fast Stof, der kan bringes til Glødning; heller ikke
en Spiritusflamme giver synderligt Lys tiltrods for, at den in-
deholder Kulstofz men dette udskilles ikke i fast Form før For-
brændingen. Derimod vil Terpentinolie give daarligt Lys af den
Grund, at den udvikler en saa rigelig Mængde Kul, at kun lidet
deraf under almindelige Forholde kan bringes til Forbrænding.
Blander man nu Terpentinolie med Spiritus, faar man derimod
frem en Væske, der giver en god Lysslamme. Kamfin, Gas-
æther m. m., som undertiden anvendes, er netop saadanne Blan-
dinger.
J det følgende vil hver for sig blive behandlet Belysning
ved Hjælp af: 1. Lys, 2. Oljer, 3. Gas og 4. Elektricitet
1. Lys.
J Dyrenes Jndvolde findes ofte store Mængder Fedt an-
samlet, især i Form af fast Talg, der smelter ved Ophedning
og atter størkner, naar den afkjøles.
V o x findes ogsaa meget udbredt i Naturen om end i smaa
Mængder som et ganske tyndt Belæg paa Planternes Blade,
Stængler og Blomster. J større Mængder findes det som be-
kjendt ansamlet i Bikuber, hvor Cellevæggene er dannede heraf.
Disse to Stoffe, som jo ellers er meget forskjellige, forekommer
altsaa færdigdannede af Naturen selv og maatte selvfølgelig blive
de første Emner, man benyttede til Lysfabrikationen.
Vox- og Talglys har derfor været kjendt allerede meget
tidlig. Men da Voxlysene faldt særdeles kostbare, blev de efter-
haanden fortrængt af de andre Lyssorter, og Vox benyttes nu i
dette Øiemed næsten blot til de saakaldteBoxstabler, der op-
rindelig skal skrive sig fra Venedig. De dannes ved Neddypning
af en Bomuldsvæge i smeltet Vox, indtil man har faaet frem
den forønskede Tykkelse, hvorpaa man ved Rulning med et glat
Træ paa et Bord gjør dem jævne og runde·
Ogsaa Talglysene kan dannes ved en saadan Neddypning
eller Støbning, og dette var i den første Tid og er fremdeles
paa Landet den almindeligste Fabrikationsmaade. Man affkjærer
Bomuldsgarns-Veger i lidt over den dobbelte Længde af Lysets,
bøier dem sammen paa Midten, saa at der dannes en Løkke,
hvorved man hænger dem op paa Kroger, tynde Pinder eller
Metaltraade Derpaa dyppes de et Par Gange ned i smeltet
Talg, saa at man kan faa Vegernes to Dele til at fæste sig godt
sammen. De dyppes nu atter flere Gange ned i Talgen, idet
man mellem hver Gang lader den til Vegerne fæstede Talg stivne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
