Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Kunstig Belysning - 4. Elektrisk Belysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 Kunstig Belysning.
de senere Tider mere almindeligt har været benyttet, er den af
Franskmanden Duboscq konstruerede Lampe, hvori et Urverk
bevæger de to Kulspidser og holder dem i en passende Afstand
fra hinanden. Hvis man anvender en stadig Strøm i samme Ret-
ning, saa vil det positive Kulstykke fortæres dobbelt saa hurtigt
som det negative, og dets Bevægelse maa altsaa ogsaa være dobbelt
saa stor. Det er imidlertid ikke saa, at Urverket gaarstadig, det
sættes blot igang, naar Kulstykkerne er fjernede til en bestemt
Afstand fra hinanden. Dette opnaaes derved, at Uret er
forsynet med et Anker og en Elektromagnet, hvorom den ene
Poltraad er viklet. Saasnart Strømmen sættes i Virksomhed,
bliver denne Elektromagnet til en Magnet, der tiltrækker
Ankeret, og Urverket standser. Men naar Kulspidserne har
fjernet sig saa meget, at Strømmen bliver svag, saa har Mag-
neten ikke længer Kraft nok til at fastholde Ankeret, der fal-
der tilbage, og Urverket bevæges-, indtil atter Kullene er kommen
nær ved hinanden, og Strømmen er bleven stærk nok til igjen
at tiltrække Ankeret. Der er dog en ubehagelig Omstændighed
ved denne periodiske Fjernelse og Nærmelse, idet nemlig Lyset
aftager lidt efter lidt med Strømstyrken, indtil Kulspidserne plud-
selig bringes tæt hen til hinanden, hvorved Lyset igjen tiltager
stærkt Man har altsaa intet stadigt Lys, men et, der periodisk
af- og tiltager. En anden Franskmand, Serrin, har siden kon-
strueret en noget fuldkomnere Lampe. —
Den Lampe, som nu mest bruges, endskjøndt ogsaa denne
lider af ikke uvæsentlige Mangler, er den af Russeren Jabloch-
koff i 1876 patenterede, og som er indrettet paa en ganske an-
den Maade. Ved denne benyttes ingen egen Regulator; Kulstyk-
kerne stilles vertikalt og paralelle, kun adskilt ved en Plade af
Porcelæn eller Gips, der ved den udviklede HedeiLysbuen smel-
ter og fordamper lidt efter lidt ovenfra nedover og saaledes
stadig lader Kulspidsernes øvre Ender frie. Det er dog nødven-
digt, for at Kulspidserne skal fortæres lige hurtigt, ved denne
Lampe at anvende vexlende Strømme, i det ene Øieblik gaar den
positive Strøm fra det ene Kulstykke til det andet, i det næste
Øieblik gaar Strømmen fra det sidste til det første Strømmen
afbrydes og sluttes altsaa med korte Mellemrum. Dette har,
naar Vexlingerne sker mere end 25 Gange i Sekundet, intet at
betyde for Lyset selv, det vil ikke synes blaffrende, det gjør Ind-
trvk af at være fuldkommen stadigt. Men det har en anden
Ulempe, idet nemlig disse stadige Vexlinger frembringer en sum-
mende Tone, der forstærkes ved Lampekuplernes Resonnants,
Lampen synger. Jablochkoffs Lampe har ogsaa den Feil, at den,
naar den engang er slukket, ikke igjen tænder sig selv.
Werdermann i London har i 1879 konstrueret en endnu
fuldkomnere Lampe, hvorved man ikke behøver vexlende Strømme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
