Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Sprængstoffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprængstoffe 837
Det følger af sig selv, at saa let exploderende Stoffe ikke under
almindelige Omstændigheder kan benyttes; de vilde jo ikke taale
den mindste Transport, man vilde ikke et Øieblik være sikker paa
Liv og Lemmer, naar man havde med dem at gjøre En nød-
vendig Betingelse for Sprængstoffers Anvendelighed er, at man
har det i sin Magt at bestemme, naar de skal explodere, og at
man ellers-, naar de behandles med nogenlunde Forsigtighed, ikke
er udsat derfor. Videre er der ogsaa Forskjel mellem de for-
skjellige Sprængstoffe med Hensyn til den Hastighed, hvormed de
forbrænder, og den sprængende Kraft, de herunder udvikler, og
man maa herefter indrette deres Anvendelse Krudt forbrænder
vistnok næsten øieblikkelig, og dog er Tiden langsom i Forhold
til f. Ex. Nitroglycerinz dette sidste exploderer saa øieblikkeligt
gjennem hele sin Masse, at det ligesom ikke faar Tid til for-
trinsvis at slaa ud ad den mindste Modstandslinie og dette er
det, som gjør, at Nitroglycerinen ikke kan benyttes i Skydevaa-
ben, den vilde ufeilbarlig sprænge dem. Krudtet derimod er
hertil tjenligt, da det forhold svis forbrænder lidt efter lidt,
og derfor mere kan rette sin Udvidelse mod den Kant, hvor denne
møder den mindste Modstand, mod den bevægelige Kugle
Krudtet eller krudtlignende Sprængstoffe har allerede været
kjendt hos Kinesere og Jndere før Kristi Fødsel, ja det paastaan
hos de sidste at have været kjendt lige siden Moses’ Tid. Det
fortælles, at et af Jndiens Folkeslag, under Alexanders Tog did,
slyngede Torden og Lynild mod hans Hær, hvorfor han ei
vovede at angribe dem. Herfra var formodenlig den senere
saakaldte »græske Jld«, som i det 7de Aarhundrede benyttedes i
Konstantinopel, kommen. Fra Midten af det Sde Aarhundrede
har man Beretning om Tilberedelsen af Krudt, især til forskjel-
lige »Jldkunster«. Araberne skali Spanien have anvendt Ka-
nonen for første Gang i 1323. J Jtalien var ogsaa Skhde-
vaaben omtrent samtidig kjendte, og herfra spredte de sig snart
over hele Enropa. Munken Berthold Schwartz, der er
bleven anseet for Opfinderen af Krudtet, tilkommer vistnok blot
Æren for at have forbedret det allerede før anvendte
Krudtets Bestanddele er Kul, Svovl og Salpeter (sal-
petersurt Kali), først pulveriseret og nøie blandet med hverandre
For at saa det godt, er det nødvendigt, at sliaterialerne er mu-
ligst rene og Kullene godt, men ikke for stærkt brændte Sal-
petret faan vistnok temmelig rent i Handelen, men det rinder-
kastes dog gjerne ved Krudtfabrikerne fornyet Rensning, idet det
opløses i Vand og atter bringes til Udkrvstallisering, hvorpaa
det tørres. Svovlet undersøges gjerne ved Opløsning i Terpen-
tinolie; hvis man herved faar noget Bundfald, renser man det
ved Smeltning og Afklarning.
Krudtet er en mekanisk, kornig Blanding af disse tre Stoffe,
Store Opfindelser-. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
