Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den blodige Sky af Vildskab og Fejghed, der svævede
foran dem, med Revolverne, Næverne og Støvlesnuder-
ne, lade staa til for sidste Gang, kæmpe sig til Døde.
Men Wallon tog sig i det og lod Hornblæseren tude
Samling.
Soldaterne og Konerne vendte tilbage til deres Pladser
med stive, tillukkede Miner og Flammerne slikkende ud
af Øjnene. Og de rangerede sig paany.
Wallon kommanderede, som et Forsøg paa at over-
rumple dem:
„Hver Mand tager den Ration, der ligger foran ham!“
Der var flere, der mærkede en gammel Fornemmelse i
Rygmusklerne, men der var en fælles Vilje, der forhindrede
dem i at udføre Ryggens Befaling. Den store Enighed
sænkede sig over dem som en Aand og strammede deres
Muskler. De vidste allesammen mere end nogensinde.
Det var som en Indvielse i en ny Trolddom. Ikke en buk-
kede sig.
Undtagen Bærerne, der pludseligt blev bange for, at
Maden skulde forsvinde for deres Øjne, og som kastede
sig over den i Stilhed.
„Tag Jeres Rationer!“ brølede Lucien, og han gjorde
af Vanvare det magtesløse Tegn til Revolvertasken.
De saa stumme paa ham. Men ingen rørte sig.
Dedecken gik hen til højre Fløj af den forreste Pelo-
ton, som var hans. Han var hvid som en Væg, og hans
straalende Øjne søgte Fløjkorporalens.
„Buk Dig!“ sagde han.
Men Korporalens hornagtige Blik blev staaende i skæv
Retning til Siden som et stædigt og vildt Dyrs. Dedecken
saa hen over sit forreste Geled. De stod og stirrede stift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
