Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Nej! sagde Soldaterne. „Han er dræbt. Vi bliver
dræbte.“
„Saa gaar vi alene,“ sagde de Hvide og satte sig i
March.
Men Soldaterne gik foran dem, omringede dem og
sagde:
„Vil I dræbe os ogsaa? Er vi ikke lige saa gode som de
Hvide ?“
Hvide saa paa hinanden. Deres Øjne havde et
Skær, som Øjne ikke har, naar de afspejler de højeste
Følelser. Leve for deres egen Skyld eller dø for Kam-
meratens? Det var en Prøvelse. Saalænge de levede, og
hver Gang Øjeblikket randt dem i Hu og forstemte dem,
blev de aldrig kloge paa, om de havde bestaaet eller ej.
Og det er jo for Resten meget godt for Menneskene, at
de ikke ved alting om sig selv. Følelsen af Uvished er
en Spore.
De to manglende Soldater kom løbende.
„Han er død,“ sagde de og saa rundt paa de Hvide
t for at se, om dette Budskab var sandsynligt.
De stod alle stille og lyttede. Langt borte lød der et
[ Knald, men det var ikke et Geværknald. Da de havde
» staaet der i nogen Tid, og der ingen kom, listede de sig
* tilbage i Knaldets Retning. Op mod et Træ sad Italiene-
i ren med sin trofaste Revolver i Haanden og var død.
I Køjen saa de ikke. Og de fik heller aldrig at vide, hvor
I ■ langt Italieneren havde slæbt sig alene i sine Bæreres
> Spor. De tog hans venstre Støvle af ham, begravede ham
i i Hast og drog bort.
De gennemgik mange Farer og mange Æventyr, inden
b de naaede en Flod, som de antog for Irumu. Efter lang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
