Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Marchen fremad gennem Skoven overraskedes
Germains Forspids en tidlig Eftermiddag af et Vindstød,
der var voldsommere og koldere end dem, der i Almin-
delighed skræmmer Skovvandrere ud af Marchens Mono-
toni. De saa det først som et Krus i Løvet foran sig. De
standsede og knyttede de fine Næver om Geværerne, som
Tanken altid tyer til, naar en Katastrofe er i Anmarch,
af hvad Art den saa er. Da det var lige over dem, gen-
nemisnedes de til Marv og Sjæl. Thi Vindstødet havde et
forvildet Aasyn, og det skreg, idet det susede forbi paa
begge Sider af dem:
„Alle de Hvide er dræbte! Flygt! Makila er efter os!“
Vindstødet sled i de smaa Sjakaler, men de stod fast.
De trodsede ogsaa det andet, der hylede dem ind i An-
sigterne :
„De er der! De kommer! Vend om!“
Det tredje, som kom lidt efter, var tavst. Det kom
fygende svøbt i en Sky af Vanvid og visne Blade. Og
det tog Vejret fra dem.
Da Germain hørte Navnet Makila forude, havde han i
et ubevogtet Nu en Fornemmelse af, at han befandt sig i
en Hvirvel, som kom susende imod ham fra et koldt Sted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
