- Project Runeberg -  Opfylder Jorden! : Congoroman /
220

(1910) [MARC] Author: Jürgen Jürgensen - Tema: Congo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til Herredømmet over Øvrefloden. Ved et fornuftigt Til-
bagetog vilde han redde Landet fra den store Ulykke,
enorme Tab af Liv og Penge.
Den Plan var klar nok, og der var ikke nogen anden
Mulighed. Trætheden fik Magt over ham, og han faldt i
Søvn.
Da Germain vaagnede, var Klokken kun halvfem, og
det var endnu bælgmørkt og for tidligt at staa op. Han
hørte Skildvagten gaa udenfor. Han spurgte gennem
Væggen, om Posterne havde meldt noget i Nattens Løb og
fik et benægtende Svar.
Mens han laa der og tænkte paa, hvorledes han bedst
skulde berolige Folkene, og hvordan han i Hast skulde ind-
dele dem, forstyrredes han pludselig i sine Beregninger
af noget, der aabnede sig i hans Erindring, to Øjne, som
saa paa ham, og som funklede med sælsom og fornem
Glans. Germain udholdt med Smerte Synet af sit Livs
mistede Rigdom, og jo mere han stirrede, jo klarere blev
Billedet.
Germain havde altid før jaget disse Øjne fra sig. Han
vidste ikke selv, hvorfor han ikke gjorde det nu, og
hvorfor de ikke fyldte ham med den gamle Forfærdelse.
Og mens han laa og grundede over dette, syntes han,
at han paa en Gang saa igennem denne sælsomme og
fornemme Glans, og at der laa noget andet bag, som han
ikke kunde fatte.
Germain syntes, han hørte et Suk over sig i Mørket.
Det var, som en kølig Haand gennemgøs hans Haar med
en aldrig kendt Fryd. Et Bryst, hvis blide Tryk han aldrig
havde følt, bøjede sig over ham, og et Par uopnaaelige
Læber udaandede hans Navn inde i Nattens Dyb.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 6 16:23:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfylder/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free