Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øjeblik, at det var en Negeralbino, men Huden var alt-
for skinnende elfenbenshvid, og Haaret var ikke rødgult
som de hvidfødte Negres, og det var ikke kruset.
Manden gik hen mod en Flok af de smaa Sjakaler, der
sad om en rygende Potte paa Jorden i Skygge af en
Klynge Banantræer, og sagde:
„Nu kan I dræbe mig, om I vil.“
Soldaterne sprang op og veg til Side, slagne med Ræd-
sel.
Den hvide Buskmand kastede sin Bue og sine Pile fra
sig, lod sine døde Øjne vandre fra den ene til den anden
og sagde:
„Jeg overgiver mig.“
Soldaterne kendte ham ikke. De troede, han var en
Aand.
„Hvem er Du?“ spurgte en af dem.
„Jeg er Chasseur,“ svarede Manden.
Germain havde siddet lamslaaet af Forfærdelse og
Fryd ved sit Bord. Nu væltede han Stolen og stormede
hen mod den fremmede, raabende:
„Chasseur! Chasseur! Chasseur! Kan Du ikke se!“
Chasseur vendte sit ældede Ansigt, som ikke kunde
haabe, mod denne nye og besynderlige Tilskikkelse paa
hans Gang mod Graven. Han troede, Germain var et Syn,
som han havde set saa mange. Chasseur var ikke længer
bange for Syner. De to døde Kratere i hans Ansigt stir-
rede Germain i Møde som sorte Afgrunde.
Germain fik Vand i Øjnene. Han greb Ohasseur om
Skuldrene og sagde med Møje:
„Chasseur! Du er frelst!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
