Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 100 —
tænkte, jeg havde været af Johnsons Flok, og jeg
svarte: „Desværre jeg begyndte nok mit theologiske
Studium med at foragte Johnson." Og det var saa.
Min første Time hos Johnson blev, som sagt, ogsaa
den sidste, kun at jeg deltog i nogle skriftlige
Øvelser hos ham strax før Examen.
Jeg havde intet Øie for Pietismens store
religiøse Værdi, kun for dens Svagheder. Og Johnson
var i mine Øine dens Repræsentant, ja, saa at si
dens Personifikation, og han skabte med en
vidunderlig personlig Magt sine Disciple efter sit Billede.
De afgjorte Johnsons Disciple, som fulgte ham i
hans Ortodoxi og i hans Pietisme, f. Ex. Gunvald
Blom, Thorvald Klaveness, Peter Hærem og
flere, betragtede jeg, i ungdommeligt Overmod, som
Halvmennesker, for hvem meget menneskeligt var
fremmed.
Jeg kom siden til at dømme anderledes baade
om dem og Gisle Johnson, skjønt jeg aldrig kunde
slutte mig til Ortodoxismen eller Pietismen. Maaske
jeg allerede da lønlig kjendte i min Samvittighed,
at det Liv i Gud, som i mig kun ulmede svagt, i
dem brændte med fuld Glød.
Med en af dem, Klaveness, kom jeg siden
til at staa Haand i Haand under et Venskab, som
sandsynlig vil holde Livet ud. Men det hænger jo
sammen med, at han gjorde sin store Vending i sin
Theologi og i sin Forkyndelse.
Det er mig en Trang at sende en Hilsen til
Gisle Johnson i hans Grav. Han var nu alligevel
i mange og vigtige Henseender den Klippe, hvorpaa
Kristus i hin Periode byggede sin Kirke i vort Folk.
Jeg tænker især paa hans første Tid, da han — før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
