Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVIII.
Varteig.
For at kunne leve som Familiefader maatte jeg ha
et andet Embede, hvad ogsaa i og for sig var
naturligt, efterat jeg havde været personel Kapellan
i 10 Aar. Baade det residerende Kapellani i
Skjeberg og Sogneprestembedet i Varteig var ledigt.
Begge Bygder var saa elskværdige at henvende sig
til Departementet for at faa mig. Jeg overlod det
til Gud og Departementet og fik Varteig.
„Jeg er fra Varteig, Gu’ naa’ os," sa mange
fattige, som kom nedover til de rigere Bygder. Og
Varteig var ingen rig Bygd. „Hus og Hytter, men
ingen Borge."
Dog, Folket elskede sin Bygd. Da jeg i 1878
gik en ensom Fodtur opigjennem Sætersdalen, kom
jeg ifølge med en gammel Kone fra Bykle, den
øverste Fjeldbygd i Dalen. Hun havde været
i Arendal og besøgt en Datter, som tjente der.
„Hvor vilde du helst bo, i Arendal eller Bykle?"
spurgte jeg. „Aa, Bikle! Bikle!" raabte hun, idet
der kom en blød, varm Glans i hendes gamle Øine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
