Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 245 —
skrevet i Øieblikkets Oprør. Den nationale Følelses
Storm drev Pennen hen over Papiret. Nogle af
Brevskriverne er aabenbart for Alvor inde paa den
Tanke, at Norge tænkte paa et militært Angreb.
En Tanke, som blot kunde bringe en Nordmand til
at smile; thi var der noget, som var fjernt fra os,
saa var det Tanken paa et Angreb.
Det undrede mig næsten, at jeg ikke følte Spor
af Vrede over de haarde Ord, ja Skjældsord. Men
for det første har man ikke let for at vredes, naar
man er saa glad, som vi var Sommeren 1905. Vi
følte det som en Gjenfødelse. Det var, som om
Fjeldene og Lundens Løv og Skovens Trær og
Markens Blomster var nye at se paa — friskere,
stærkere, gladere.
Dernæst forstod jeg saa godt de svenske Følelser.
1905 var ikke let for Sverige. Og vi bør spørge
os selv, om vi i Sveriges Sted kunde handlet saa
stort og saa klogt.
Men derfor har Sverige ogsaa høstet som Løn
en national Reisning, i Begeistring og i Arbeide,
som vil vise sig at være af stor Betydning,
hvor-mange Vanskeligheder den end vil møde under
Løsningen af det sociale Spørsmaal.
Ja Arbeide! — en ny national Arbeidsdag,
det blev Kravet ogsaa for Norge. Dog her stod
den begavede, men dovne Nation, som bebor den
vestlige Del af den skandinaviske Halvø foran sin
vanskeligste Opgave.
Jeg var ikke i nogen Tvil mellem Kongedømme
og Republik. Konge maatte vi ha. Desuden, hvad
er norsk Kongedømme? er det ikke en Forening
af Republikkens og Monarkiets Fordele? — Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
