Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI
den dag har sedlerne fulgt mig vinter og sommer, i sorg og i glæde, i skiftende
formater: oktav, kvart, sedez, overskåren sodez, tusinder, titusinder, hundrede tu-
sinder i tal, — da jeg havde nået det første 100,000 til ende opgav jeg at tælle,
— og sedlerne går stadig til denne dag og, om Gud giver liv og kræfter, sagtens
endnu en stund deres stilfærdige gang af kasse i kasse, indtil min hånd trættes og
jeg skal nødes til at slippe det arbejde, der mere end engang i de henfarne år i
strenge tider har været mig en hjælp og en tilflugt.
I et rent gammeldags vestjysk mål, i Darum, begyndte jeg at samle ind, med
Lyngbys lydskrift til udtalebetegnelse. Almuens ejendommelige kultur og dens mål
havde altid draget mig, jeg havde, som sagtens andre, gjort mere end ét forgæves
forsøg på at finde en rimelig skriveform for ord af almuesmålene, troede forresten
også, at jeg, skont ikke bondefødt, nogenledes kunde et vestjysk mål. Under mit
ophold som embedsmand i Mellemslesvig udkom Lyngbys Bidrag til en sønderjysk
Sproglære (1858), forfatteren sendte mig den, og dens sproglige fremstilling, lyd-
skriften, var noget som en åbenbaring for mig, alt var så redt og klart lagt til-
rette for den mindre kyndige, nu kunde et virkeligt arbejde tænkes begyndt med
udbytte. Der var imidlertid gået mange år siden den tid, jeg havde som såmange
andre fået afsked af Projserne på gråt papir, havde fået min del af tidens lidelser
og bitre skuffelser, årene som fulgte 1864 bragte for mig arbejde, der til sine
tider hartad var uden mål og grænse; i Darum begyndte da lysere tider, jeg kunde
tænke at nå noget mere end det allertarveligste pligtarbejde, altså, jeg tog fat på
Lyngbys bøger, ord og ordlister, og jeg tor sige det straks, havde jeg ikke haft
Lyngbys forarbejder, både hans trykte bøger og hans håndskrevne samlinger at
støtte mig til, på engang som grundvold for mit arbejde og tillige som hjælp, der
viste mig vej til at skaffe oversigt over formernes vildnis, havde jeg næppe nogen-
sinde fået mod til at tage et arbejde som dette op. Efter den udvikling, fonetiken
har erholdt i de senere årtier, må Lyngbys system kaldes forældet, og det havde
utvivlsomt været ønskeligt, at et nojagtigere kunde have været valgt, men jeg
evnede ikke hverken at danne eller at anvende et nyt, og var ude af stand til at
vinde indsigt i denne nye videnskab i en afkrog, fjærnt fra hovedstaden. Det viste
sig snart for mig, at lydbetegnelsen kun vilde ræ4ke til at betegne almuesmålenes
grovere forskelle, dermed måtte jeg dog lade mig nqje. Mine personlige forhold,
både mangel på frihed i en særdeles bunden embedsstilling og mangel på penge,
gjorde mig det snart tydeligt, at et grundigt studium af de forskellige landskabsmål
ved ugers eller måneders ophold på stedet vilde blive mig en umulighed, jeg måtte
nojes med, hvad jeg ad omveje kunde nå, det fik så blive mere eller mindre.
Jeg skal dernæst i det hele og store gore regnskab for kilder og arbejdsmåde.
Ved hr. justitsråd Bruuns imødekommende velvillie fik jeg fra St. Kgl. Bibliothek
Lyngbys efterladte håndskrifter udlånte. De blev afskrevne og dannede, samtidig
med de daglige optegnelser af Darum målet, grundvolden for mit arbejde. Med
forskellige af egnens indfødte mænd, lærerne P. Nielsen og J. Pedersen, gård-
mændene Jens Balsen og Thomas Sørensen, alle i Darum, gennemgik jeg Molbechs
Dialektordbog bogstav for bogstav. Tilfældig havde jeg en vinter i mit hus tre
piger, hvoraf den ene var fra Thy, den anden fra Andst herred, den tredie fra
Vardeegnen. Disse foreslog jeg efter endt arbejdstid om aftenen at tage deres
strikke- eller sytøj ind i min stue og give mig en håndsrækning, det blev af og til
grumme fornojelige og for mig lærerige timer, en stor del af Molbechs Ordbog
blev der atter gennemarbejdet. Lærer E, T. Kristensen skylder jeg blandt de første
tak, fordi han stillede nogle sproglige optegnelser til min rådighed, og da bunken
af sedler var vokset temmelig betydelig, påtog hr. vandinspektør Palle Fløe, i Vo-
strup ved Tarm st., sig at gennemse dem og gore tilfqjelser og bemærkninger for
sin egns vedkommende. Ham skylder jeg ikke blot rige bidrag både gennem breve
og årlige besøg, men også bekendtskabet med fisker og gårdmand Laurids Bollerup
fra Holmslands Klit, fra hvem jeg har fået en mængde meddelelser om fiskernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
