Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
adskillig— af 5
adskillig, to. askellq (N. Sams).
I) forsl<(!llig fra. — 2) hun gjorde sådan
adskillige tid ved den, og så korn god
slud sig: Kr. VI. 165. d. e. nogen tid.
adskillig, no. a’skeliq, måske a’skeb
(vestsl.) i udtr. som: å kåq (i— , mad,
der ikke bruges til daglig, fersk suppe
og kål f. eks.
adskilt, to. askelt (Vens.) særegen,
forskellig fra andre, f. eks. i klæder.
adskjel, no. adskel æw (Mors, Skive,
Himmerl.; vestj.); askel i (Vens,); askæl
n’H (Støvr.) forskel.
adstadelig, to. adstajls (Holmsl.)
= adstadig.
adstadig, to. astqjc> (D.); udstade
(Lønb.); ajstap (Nørv. Torrild h.); astcp
(Vens.) alvorlig, stilfærdig, om mskr.
adsteden, Mb. (Mors) for det første,
se sled.
adstø, no. astø (Hmr.) støtte, hjælp.
advarsel, no. adwarssl (Lønb. s.);
nrivasd (Vejr.); mvasdl (Lindk.) varsel
(spøgeri), dær ggr artv—; varsel for at
en skal dø ; se varsel, varsland.
advokat, no. afkå’t æn -9r (Sønderj.)
— rgsm. ; folketroen fortæller om en
løber, der skulde have milten udskåret,
men feltskæren tog fejl og skar sam-
vittigheden istedet: „men så blow der
den dygtest avekåt a ham, som nower
har vissl om å sejj", Gr. G. d. M. I. 227
(Hadersl. amt).
a elsker dæj (Tørning len, N. Sles-
vig) en plante, præstekrave, chrysan-
Ihenum leucanthemum L. ; navnet stam-
mer fra, at blomsterne benyttes til spå-
dom, idet randkronerne afrives og ramsen
:
han elsker, af hjærte, med smærte, en
lille het9 kipn, slæt il! fremsiges, J. T.
292 (NB. pagineringen fejl).
aerles, se anderledes.
af, fho. bio. aw aw; a foran med-
lyd og selvlyd undtagen æ; å å foran
selvlyden æ og betonet (D.) — å å å
(Andst, Slet h., Hmr., Mors; Agersk.) —
å å o o (Vens.) — ow biv bw (Sams)
— å a å (Thy, Vejr.) — Q o o (Lild s.,
Øland, Himmerl.) — o, o o (S. Hald h.)
— bip bw (Vor h.) — g o q å (Støvring
h.) — go (Heil. h.). For al lette over-
sigten over formernes brug opstiller jeg
først en række eksempler fra forskellige
egne. Vens. : åp å ser(Hi Grb. 49. 139.;
så phe di å ni te Staw 51. 168.; der
er en å wbr falk 53. 203. ; di ha hqj ene
så fo d 56.20.; we sijn å 57.26.; mq^j
jek knap ét9r frå ste9 å annb 62. 44.;
å dem 66. 15.; å ham 68. 58.; hon
trøster hwem hon hbl&r å tøn hon sil vce oi>
141, 7.; a e uw frå Gvømlun o 52. 190.;
di ha unc o9 192.124.; lij o9 197.28.;
o syn 27. 49.; uw o cerksn 98, 39.; go
i^neipr å wun, wær o umn, kom å mæif,
a ka ene hlyw o nrnd. — S. Sams: ta
hati bxp, jin .bw dom, jin bw æfiørn, en
af enderne ; a ær bw mæ ham. — S. Hald
h. : ta sin hat g, de æ gån a bruq, jæn
a di hæjst, no æ vi o mæ ham. — Støv-
ring h. : jæn oddm; jæn odjé hæjst, en
af deres heste; ta hatdn g, kom g mæ
ham; hlyw o mæ hinor; jæn å hjår9n,
en af hyrderne; jæ,n å i stuw9r, en af
20de store; jæn å aq9r9n, en af agrene. —
Thy: jæn aå^m, ta din hat å, a wel å
mæ ham, ær å mæ 9d. — Lild s. : jæn
od9m, jæn o dæm, jæn owbs, jæn o
fblkan; ta din hat g, no ær a o tnæ
ham. — Mors: ta dn å; æn ær å; a we
ejt å 9d, fek do nøj a ham? — S.Salling:
o hlyw å mæ ham; a vel et å mæds o:
med dig; jæn åwås , en af os; jæn
å døm; jæn å æ kywl9i^9r; jæn å Pæprs
30 dræt^i. — Vejr. : å o tel, af og til. — Agersk.
:
å æ hæst, å æ stgl; heske^ns å sæ.
1) ud fra, bort fra; ud å æ såwn, æ
hyj, æ Ian; tæj H å æ huw^r ; de ryq^r,
låwt9r å H; æ kuw^n ær å æ mark,
hun ær å hin tjæn^st; han kom hjærn å
æ hyj (D.). 2) henhørende til som en
del af: jæn å 9m, jæn awås, jæn a dæm,
jæn a An hin piq^r, Mardn å æ smæjs,
(D.) smedens M— ; ejendommelig er på
40 Fanø betegnelsen af slægtskabsforholdene
:
An a Hansis, a Mårtens, a Sor^ns, d. e.
Ane, datter af Hans, Mortens son, Sorens
son; jfr. Nipls å Staw (Vens.) Niels fra
Stav. 3) fra, som udbytte og erhver-
velse af: ha gamn å H, a ska hå 9n
dåbr a ham (også: ve ham); de håd
a et vint a ham, de wå gåt ggr a ham
(D.). 4) ved overgang fra, forandring
af: dær blow æn man a ham; ligeledes
ved benyttelse el. tilvirkning af: sn æ
ggr a søl, træ, jan, ul (D.). 5) på
grund af: vær træt å æ gåy^n, kijjer^n;
kyw å H, oj a il, a øl (D.); ligeså: htva
ska dær hlyw a ham! hu skal a gør å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
