Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
besanse—besidde 65
besanse, uo. (Ang.) Hag, b — en
mark, foretage de fornødne arbejder, som
markens beliandling udfordrer; der skal
tid til at få det „besanset", draget om-
sorg for det,
1. bese, uo. bes hes hest hest (D,,
vest]’., Hmr., Fjolde); hes -9r -H hest(\\vj,
Mors, Lild s,; Mds. h.) hes hes el* hes^
hest hest (Søvind s.); hæjs -9r -jst -jst
(Agersk., Kolding, Taulov, Løgst., Sall,
Gjedsted ; Angel) ; i nt. hæjsor (Vens.) ; nt.
7>fl?jfs (Vejle), — 1) bisse, om køerne; formen
hes synes vestj,, hæjs østj. 2) løbe meget
i by, om msker ; å, ve do et hæjs ? (Andst)
;
tve do ejc hejs el. h^js æn hop! (Vens.)
talemåde = vil du ikke have en gammel
hat, en hægte? de ær et såm jæn
kow hest løs, mæn såm Mjdld hysens sivin
(Mors), om noget, der gores megen
blæst af; se katerr,
2. bese, no. „ forhen var der nogle, som
forstod sig på at „kaste bese" på køerne,
så blev de bissegale og var ikke til at
styre for nogen sag. Det gjorde de
nærmest for at hævne sig på de hyrde-
drenge, de var gale på", Kr. IV. 402.592.
bese, uo. h9sij9 -r -sbw -sij^f (D.)
== rgsm. ;
jfr. beseelse, bælte.
besebæger, no. heshæqd et (Søvind
s.) foragtelig betegnelse til en hvilken-
somhelst „del", kop, skål o. s. v. til at
bære flydende varer i, når den er så
lille, at man må løbe tit.
beseelse, no. hdsijpls æn (Andst,
Mors) handelsudtryk , a vel ha mi frij
h —, betænkningstid, om jeg vil have
dyret el. ikke, se vilkår; købes et dyr
ubeset, forbeholdes b — (Mors); også:
æ h — æ frix, do for frij h — (D.) o:
det koster intet at se på varerne; kom
te h — (Malt), om frieren eller pigen, der
rejser hen og ser på ejendommen, inden
jaordet bliver givet; jfr. bælte.
besegal, to. hæjsgal (Andst, Vens.)
slem til at bisse.
besekors , no. hæjskås (S. Hald)
;
heskås -9t (Røgen s.): løs heskåsdt, at
læse b —et, er en konst, hyrderne forstår
for at få køerne til at bisse; hemmelig-
heden er, at. der rives og snurres stærkt
på r for at efterligne bræmsernes sum-
mende lyd ; derved kyses køerne, de løfter
halen og farer afsted; som eksempler an-
føres :
Feill)eig: Jydsk Ordbog.
kbw, kdv9l åp! hdhn honan &pt
hbUn i væjrdt, hræms stek i læjrHi
stek fær-r-r! (S. Hald)
el, kbw, stek i ræn, leq i (din) hål po i
(din) læn
kow, kdv3l åp, kator-r-r! (Kousted,
N, Hald h,)
el. er-r, stek i fer-r-r!
stek hoUn i de vilde væjr!
kow, kohdl åp!
er-r, stek I fer-r-r! (Røgen s.),
el. gubros o selkitåp o ron (konavne)
di eddr åh hawdr åp, dæ gror i två
gron
hes i æ kuwdn, hes å æ kuwm,
bes hjærn iklåw! (l)ojlen, hvormed koen
i stalden bindes)
læ hdw3rdn (hyrden) såw,
læ dåwn9n (dun) blyw,
læ fåwbn flyw,
halåw, halåw, haler-r-r!
skiter-r-r! (vestj.)
el. Jek, jek jir-r-rdr,
stek, stek stir-r-r^r,
sæt æ hal i æ hy,
å læ di smo otidr fly! (Valsbøl).
besekræmmer, no. beskræmar æn
(vestj.) ; bæjskræmdr i (Vens.) ; hæjskræmi>
æn -rd (Skanderb.) — bissekræmmer,
kaldes jævnlig kræm^r alene; nær dn
finer æn skæpn atdr dn hæjskræm9r, så
må do fg 9n (Lindk.), de tager alt noje
med.
beselæder, no. hæjslær (Agersk.);
heslæjpr {Nes,i].): have b— i skoene, løbe
meget omkring, om msker; kirkdklæjpr
vær snar slet, hæjslær aldriq (N. Slesv.).
besem, no. og smstn. se bæssing.
besepind, no. hæjspin æn (Gjedved)
sættes med en spids indad i koens klap-
træ således, at såsnart koen rykker i
tojret og vil bisse, borer pinden sig ind
i kødet og volder stor smærte.
besétravlt, to. hesU-awdlt (D.) : ha
h —, have overmåde travlt, fare omkring
i travlhed.
besevejr(lig), no. hesvæjr (D.) ; hæjs-
væjr (Andst) ; hæjswer e (Vens.) ; heswæjh)
(Agger); bæjsvæjld (Sall.) — varmt vejr,
hvori køerne bisser.
beseværk, no. heswærk de (Agger)
travlhed, hastværk.
besidde, uo, h^sed -d9r -sod -såt
(D.): hmi kan et h— æ- gpr (D.) har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
