Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
brandspand —braske 113
brandspand. no. hranspan æn -n
(Andst, Mali); hr^jspqj i besl. -spq% flt.
-^j -ajm (Vens.) = i’gsm., også: stoi-e
Iræskostovler, el. stovler.
brandsprøjte, no. hr^jsprojt æn
-dr (Vens.) = rgsra.
brandstang, no. se brandlius.
brandsted, no. (Mors) Mb. \hTaj^sté\
— 1) „det gammeldags ildsted uden
skorsten i stegerset, som endnu [1807]
træffes på enkelte steder, indrettet i form
af en lang smal kalkbænk; da der på
gulvet, oratr. ^’4 alen fra væggen, ind
lil dagligstuen, går tværs gennem steger-
set en opliqjet rand af ler, udenfor
hvilken ilden lægges. Ordet høres nu
sjælden. Man havde endog for ikke
mange år siden eksempel på, at i enkelte
gårde på Mors (såsom i Fårup) savnedes
endog yyhr—^y og man gjorde ild på
det bare lergulv." Mb. efter Schade,
jfr. arne; med hensyn til ordets form
kan jevnføres a^<>n = anden; faj^n =
fanden; ha^^l = handel; dog må nævnes,
al i Schades Saml. findes ordet: brajs,
en steg, så brajsted kunde være: brase-
el. bi-adested, jfr. glas. 2) brqmtéj et -9r
(Agcrsk.); hråmtæj æn -9r (J)); hrd,jsté h
best. -sted (Vens.) et sled, hvor der har
været ildebrand; han gpr å tæqdr te
hrånste (vestj.) samler gaver ind som
brandlidt, se det flg. ord.
brandstedmand, no. branstéjman
æn (Agei’sk.); brånsteman æn (D.) — en
mand, for hvem det er brændt, og som
går omkring og tigger te brån el. te
brånsts (vestj.) o: om hjælp; gaven var i
ældre tid imellem V2 og ’’4 skæppe rug;
jfr. Kalk. brandstød.
brandstedt, to. (vestj.) Molb., som
har lidt skade ved ildebrand, brand-
lidt.
brandsten, no. brånstijpn æw (Holms-
land) ildsted, arne.
brandt, no. brunt æn (Varde) en
rus, at have en b— .
branke, uo. brarik -9r -H -dt (Ribe,
Rkb.); brårik -9/- -a -d (Vens.; Sams) —
svide, gore brun ved at svide, malt,
klæder, mad; også om vejret; de brarijk^r
idaw (Løgst.) solen brænder; æ suu^l
bratikor æ græjs (D.).
branket, to. brayk^t (D.); brårikd
(Vens., S. Sams) svedet el. brunet af ild.
Feilberg: Jydsk Ordbog.
brankhede, no. braykhijdd æn (D.,
Rkb.) en utålelig stærk hede, enten hvor
solen skinner el. kakkelovnen varmer.
brannik, no. bratpk i best. -i flt. -9r
(Vens.) en person, som gor sig vigtig.
brannike, uo. hrarpk -ar -9 (Vens.)
gore sig vigtig, bryste sig; sto å branak;
jfr. sprannike.
bransk (?) , to. bransk (?) (vestj.)
herskesyg.
brarle, uo. brar9l åp (vestj.) =
bralre op, føre megen og hojrøstet tale,
burde måske skrives: bradle; jfr. dog
bralre.
bras, no. bras æn (vestj.), æn b—
i æ party noget, som steges, jfr. pande-
skrald.
brase, uo. bras bras brqsH (Ager-
skov); bras -dr -t -t (Thy, Søvind s.);
bras -9r -t -t (D., Mors, Hindst., Heil. h.);
nt. bråsdr (Vens.) — 1) stege, gore store
tilberedelser, br — op for en; om den
knasende lyd, som en fed steg på panden
giver; derfor også knase om is (Løgst.);
de ær erpn saq o frås o bras hur dær æ ftd
hus (vestj.); de bras i æ pan, a brast not
åp i æ pan (Gjedved) ;
jfr. brandsted. 2)
de æ brajst samdl (Mors gid.) o : glødet og
loddet med kobber, om jærnringe o. lign.
;
’
bras (D.) det samme ; udtrykket forklares
mulig af en vis brasende lyd, der høres,
når boraxen smelter. 3) vistnok også
vestj. i betydn.: falde pludselig og med
larm: de brast nipr.
brasen, no. brasen æn -ar (Vens.)
en fisk, abramis L.
brasepande, no. bråspan æn (S.
Sams) stegepande.
braset, to. bråsd (vestj.); æn b—
lowt, o: lugt af noget, som steges.
brask, no. brask æn (D.) larm,
opsigt ; æn skæpri i æn ask gor 9n stuw^r
6ra6^A- (Plougstr.); stoj, skrål, skrig (Bradr.).
braske, no. i et stedrim fra Lind-
knud sogn: di Asdrsbøl braskdr, for-
modentlig: de overmodige el. stærkt pyn-
tede fra A— ; ligeså Tærpling brasker,
Sgr. II. 89, i’ et stedrim fra Åstrup sogn,
Gjørding h.
I
braske, uo. brask -9r -H -H (Sønderj.,
D., Rkb., Andst) 1) gore larm ved
megen og boj tale (Sønderj.). 2) æn
braskdn kowl (Andst), en kjole, der bra-
sker, d. e. skinner i skrigende farver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
