Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
brokling— brud 121
do å hråkH i H (Vor) stå og mase med
noget uden at komme nogen vegne; han
stér å hnlkU mæ hi hjøU, hun sku ha
gior istan (Søvind s.). 3) bråkdl (vestsl.)
knurre, mukke.
brokling, no. hråkleri mn -a (Røgen)
brokker, småstumper; „en lang flåd høw
i Hhrkant mæ stuere stien rundenom å
nowwn broklinger å tejlstien", Blicher
Bindst.
-brokning, no. se op-.
brolag, no. se bro 4.
brolægge, uo. hroleq (D.) = rgsm.
;
vist kun i en enkelt form: de ska hroleqps
)næ kampstijsn.
brolægger, no. hroleqffr æn -9r (D.
;
Mors) = rgsm., se pikke, stenpikker.
brolægte, no. hrolat æn -dr (D.)
se bro 4; den øverste lægte hedder man-
lægte (s. d.).
brom, no. se brum.
bromand, no. et spøgelse, som går
over en bro på vejen mell. Arild og Boost
(Sønderj.) Gr. G. d. M. I. 202.
brombær, no. brombær (Plougstr.)
;
brambær (vestj., D.); bræmbæ (Silkeb.)
— bærrene af flere forsk, arter af klynger,
rubus L, J. T. 207 anfører endnu bræmer
(Als); apr mekslsdaw dipr æ brambær
brosted, no. brostæj æn -j^r (D.)
et sted på marken, hvor der er en bro
over en grøft.
brosten, no. brosUjdn æn (D.) =
rgsm.; a skal et trin æ skin a hans
brostipn (vestj.) o: jeg agter ikke at be-
søge ham.
brotle, uo. Mb. ploje; men vel
egenthg skøre el. skørne jorden (Hors.).
10 brotække, no. brotæk (D.) se bro 4.
brovn, to. brown, brdwn (vestj.,
Løgst.) brun; slp i æ brdwn bon (D.)
slå græsset så nær af, at jorden kommer
tilsyne; se brons, brun.
brovte, uo. bråwt -9r -H -dt el. -wt
-ivt (Andst) ;
pråwt (D.) ; browt -wt9r -wt9
-wt9 (Vens.) — prale; som brdwter å
hår eéc, aj9r klaw9r dæm å skår ene
(Vens.) = han pråwt^r o pral o hår et,
zokløfik^r o klgiv9r o skår et (D.); browt
ow jén (Søvind s.) rose en.
brovtet, to. browtd (Bøgen): han æ
br— ow sæ, pralende, stortalende.
1. brud, no. brød æn -d^r (D.) ; brå et
= flt. (Ang.); broj_ æn -j (Thy?); brod
(Bkb.); bror (nordfor Bkb.); bré é best.
brø^ flt. brø (Vens.) — 1) et brud, et
opbrækket stykke mark, te æ brød hår
vi haw^r, o dæn arøn sij bijk (D.); han
et, fgn^n hå smur hans stowl i 9m (vestj.). so hær sit lati i 09t brå (Ang.) 8 lige dele.
brombærris, no. J. T. 207. rubus-
busken; kaldes også brambærbusk; bram-
bærtrædr (D.).
bronne, no. bron de (Bkb.) plante,
rimeligvis juncus squarrosus L., kaldes
også hwerlkamp, hårkamp^r {wesi].); bron
(vestj.) også navn på en brun hest;
bron o æ føl gæk igæmøl æn stjænhøl,
bråwn gæk di i 3n, mæn hund kom di
å dn (vestj.) gåde, vistn. om boghveden, 40 bru æn (Fjolde)
der går brun i stenhullet, kværnen, og
kommer hvid ud, Sgr.VI. 27.350, se bog-
hvede.
brons, no. brons (vestj.) alm. navn
til en brun hest.
bronset, to. bronsst (S. Sams) =
branket.
bropenge, no. bropæri flt. (D.) af-
gift, som betales for at benytte en bro,
jfr. spangpenge.
jfr. bråd, slag, vratte. 2) en ager kan
være tværdelt i flere bråj (Andst). 3) =
rgsm., brod po æn støk reb (Agger), se
bråd; ben-.
2. brud, no. bruj cm -dr (Vens.) ; bruc
æn best. -^n el. bruj æn best. brujdn flt.
bruj^r (S. Sams) ; bruj, æn -j (Søvind,Vejr.,
Agger, Sønderj., Angel, Sundev.); bruøj
æn bru9j (Vrads h.); bryj æn -j (D.);
1) brud = rgsm.,
sto bruj (D.); o skyd får æ b—, til ære
for bruden, når brudeskaren kører el.
går til kirke; fæj får æ b—, feje gulvet,
inden brudedansen trædes (D.); dær ær
enø bruj så smok, hun vil enda vær
smokar (Ang.) ; nmn æ bruj b^tæ^kar sæ,
bHænk^r æ brøgom sæ ås9 (vestj.) siges
ved handler, når køberen betænker sig;
te høhd mæ æ bruj å æ bæjUr ibåq
60æpr! (Mors) o: pokker i vold med det
brorlil, no. „så gu, brorli’l! nød
hår a fåt, mæn it ær a mæt" (Banders)
af en remse.
brossel, no. Mb. se vråssel.
hele ; står rokken natten over uden hør
på, står den brud; den første karl, der
om morgenen kommer ind, hører rokken
til; se mø-, pintse-. 2) i Sønderj. alm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
