Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 bræiide —brændevinshaiidel
sætte i brand , alm. ; hrin åp, ud (D.).
3) svide, forarbejde ved ild; a bræn mi
fei^dr (D.); hræh åsk, kafdhomr, Ml,
påpr, stijdn (D.); æn brindn hijad, en
svidende varme; de hrenar star hwbl en
de føhr (vestj.) om hed mad; dæn dær
brindr sæ jissin fær å var sæ te it ant
gåri (Ang.), o: brændt barn skyr ilden;
jfr. brankehede. 4) bruge ild til varme
el. lysning: brin tors i æ kakalåwn,^^
stjænuls i æn lamp (D., vestj.). 5) fig.
brin o jæn mæ nåwH, gå løs på en
med bebrejdelse, beskyldning ; do ku snar
ha bræn dæj (D.) sagt formeget og der-
ved kommet galt afsted; lide skade,
pengetab ved handel, arbejde ;
jfr. klinke-,
lue-, pye-, skam-.
2. brænde, no. bræj é [best. brænc]
(Vens.); bræn de (Agger) — brændsel;
jfr. ilding.
3. brænde, no. brin æn (Andst) et
mærke til at indebrænde smortræer, krea-
turer, navn med; ,jlet ka gypr 9t!" så
æ Ujw, han sku ha æ brin, o: brænde-
mærkes; jfr. alm-, hals-, brønde.
brændebanke, no. brinbatik æn
(Fanø) en alknude i marken.
brændeglas, no. bringlas æn (D.)
= rgsm
Hald) ; brinnahr (Støvr.) ;
gåde : hvad er
det, som står udenfor og brænder, men
tænder dog aldrig ild? J. K. 39. 15, jfr.
almbrænde, nælde ; se foreg, ord, blind-,
brændeolie, no. brænuU (Sundv.);
brinulp (D.) — roeolie; se jordolie.
-brænder, se brændevins-.
brænderi, no. brcpj^rij é (Vens.)
brændevinsbrænding.
brændesand, no. brensån de (vestj.)
en grålig sandart, der hurtig udtorres,
så græs og korn visner over det,
brændevable, no. brinvovd æn -vlar
(D.); bræjwabal æn -blår (Vens.); brin-
vavdl æn (Lindk.) — j ) vable efter at man
har brændt sig. 2) et bløddyr, medusa,
vandmand (Vens.).
brændevin, no. brænvin de (D.,
vestj.); brænwøn, bræwdn best. -t (Vens.);
20 brænpin (Hindst. h.) ; brænmdn (Andst,
Elbo) = rgsm.; ,a list mæ te krouret
å hint en pæl bræivin, om heisen a houæ
ret". And. Laust Sk. fiskeri; blæn bræn-
vin (Malt) fortynde sprit med vand til
brændevin; udgloj brænvin æ gåt få
mawpin (D.) o: afbrændt; dæn dæ for
brænvin te si nåd-r, ska ha øl te si
dåwdr (Andst), d. e. noget at slukke
tørsten med om morgenen ; no ka I snar
brændejord, no. brihjowdr de (Fanø) 3o
fg dn tor kgl brænvin owdr mæ (vestj.),
stenal; fordi sæden forbrændes over den.
brændejærn, no. brænjan é best.
jan3 (Havbro, Års h.); brænjæn æn (vest-
slesv.) jærn til at brænde mærke med.
brændekasse, no. brænkas æn -3
(Søvind) = rgsm.
brændekile, no. se brandkile.
brændelyng, no. breijljøii de (vestj.);
brénljøti de (Lild s.) bagelyng, mods.
tækkelyng.
brænden, no. bræji é (Vens.) om
brændevinsbrænding; „de iva jø uldwU
mé de breji" , Grb. 28. 5.
brændenet, no. J. T. 237. en
plante, stor galtetand, stachys silvatica L.
(Ålborg) jfr. norsk brennenot und. netla
hos Aasen.
brændenælde, no. bræjnal æn -9r
(Vens.) ; brænnård æn (N. Sams) ; bræn-
0: jeg dor snart, hentydning til gravøl,
jfr. skefuld; de ihr æter mer bræwdn
(Vens.), spøgende: det ser ud til mere
regn; han drek9r brænvin som æn
ku drekdr wan (vestj.); jfr. kartoffel-,
korn-.
brændevinsbavl, no. brænvinsbavl
el. -bovl de (vestj.) brændevinssnak.
brændevinsbrænder, no. brænvins-
40 brænør æn -ar (D.) ; bræw^nsbrc^jsr i -dr
(Vens.) = rgsm.
brændevinsflaske, no. brænvins-
flask æn -dr (D., vestj.) = rgsm.
brændevinsglas, no. brænvinsglas
æn -glas (D.) = rgsm.
brændevinshandel, no. brænvins-
handl (D.) en handel, gjort i fuldskab;
— „de 4 —5 sådanne handler er imid-
lertid kun de såkaldte brændevinshandler,
nåd (?) æn (S.Sams); brennal (»w = flt. so d. v. s. sådanne handler, hvis eneste
(Vejr.) ; brinnal æn -dr (D.) ; brænnal æn
-dr (Agersk.) — en plante, urtica L.
;
J. T. 253 apfører fra Sams brændenåler;
a swæj min hændr ve no brænnaldr (S.
udbytte er en behagelig tilbragt aften
ved brændevinsflasken, idet man på begge,
eller i det mindste på den ene side, be-
tinger sig betænkningstid og så ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
