Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1- burresæk—buspandet
burresæk, no. i et byrini hedder
det: Væstdrhæk bårasæk (vestslesv.) ; V.
ligger i Roager s.
burretræ, no. bordtræ æn (D.), se
burre.
burri, no, æn buri (vestj.) navn til
en ko, som vil buri\ et buri (Søvind s.),
en person, som trænger sig frem.
burrie, uo. buri -dr -dt (Mds,, Lysgd.
h., Skanderb., Søvind s.), fig. at bore sig
ind, rode, buri sæ nijpr i æ hyi (Mds. h.)
;
Jian leqd å burid i dynidr9n, han ligger
og roder i dynerne; buri åpd el. ve (Sø-
vind s.), trænge på = bor gråw å (Bra-
derup); æ hons buri^r dæm nipr i æ
jowr (vestj.); kør buridr med deres horn
i et dige (vestj.); han go å boris mæ
dt (Røgen) o: går og roder med sit
arbejde, uden at komme nogen vegne;
se bore.
burrose, no. burros æn -os^ (Sundv.)
en plante, stokrosen, althæa rosea L. ;
jfr.
plt. bur, bonde.
1. bus, bio. buws bas el. buks (Vens.)
;
buns (Andst); bus (Rkb., Røgen s.) —
han rændr sd bum te = bus på; „hqj
fur Uq buws bas imd de bre dør" Grb.
13. 33; ræn bus imuwdd jæn (D.).
2. bus, no. bus et = flt. (Agerskov)
et stød.
3. bus, no. Mb. en benævnelse på de
to såkaldte , omgarnsmasker " på flynder-
garn (Skagen).
4. bus, no. buws el. buks (Ajstr.,
Hammer s.. Vens.) — 1) fjorgammelt,
vissent græs; de wa swært, de law buks,
dær war åpå dæ^J æri i ætdrprs; anden-
stedsfra i Vensyssel er opgivet: dær æ
så møj buws, bløde steder, hvor man
buser (s. d.) i. 2) Mb. lyng el. andet,
der stoppes som fyldning under mønning-
tørv (Mors).
1. buse, no. bus æn bus9 (Bjerre h.,
Randers); flt. busdr (Viborg) — 1) et
lille brød, der bages til hornene sammen
med hægten, jfr. knæpkage, vakke, dog
også storre, æn sæjtabus, sigtekage, se
baj, kovring. 2) julekage til tjenestefolk
i julen; jfr. julebuse. 3) æn bus -9r
(S. Sams), et stort halvtærsket halmknippe,
hvormed der fodres.
2. buse, uo. buws -9r -t (vestj.) holde
fødselsdagsgilde, afledning af geburtsdag
(s. d.).
3. buse, uo.
bus bus bust bust (Malt, Agersk.), nt.
bus (Søvind);
buws -3r -t -test (Lild s.) —
1) løbe på, støde, om bukken; han bust
som nåwd ronøvær (Malt) ; kom busdn
(D.), bowsdn (Lindk.), komme farende;
bus æn baqkård, slå kolbøtte (Elbo, Norv.
Torrild h.), se bukke, bonse, kviste, kejse,
io 2) styrte ; han, slow ham Uq te han bust
(Hors.) ; han bust npr i tvdndd po hud
(Lild s.); „æt^r æn stuns ti bust di å dn
jawhuh" J. Mads. 67, stødte de på en
jagthund; hqj busdr ij (Vens.) går i bløde;
bus ned (Søvind s.) styrte ned. 3) bus
æn skin aw (Varde), knuge det af med
de knyttede næver, jfr. buddie, huje.
4) Mb. stoppe lyng, halm el. andet til
fyld under mønningstørven på husene.
30 busehoved, no. bushpi et (Silke-
borg) klodshoved, en, som farer lige på.
busekræmraer, no. buskrænvdr æn
(Rkb.) en, der farer ubetænksomt hge på.
busekurv, no. buskåre æn (Elbo h..
Vor h.): bus, slo æn buskård = bus æn
baqkård, støde kolbøtte; æn baqlæns b —
(Vor il.).
buset, to. busd (Agersk.) bruges
kun med nægtelse: han ær il (stødt.) så
30 b—, tåbelig.
busetyk, no. bustyk (Søvind s.)
hojfrugtsommelig.
busk, no. bosk æn boski (Røgen),
flt. boskid (Vor h.); bosk æn -dr (D.),
hak. (S. Sams), flt. bowsk el. bowskdr
(Agger) ; bosk el. busk i (Vens.) — da man
i vesteregnen kun har få træer, kendes
navnet busk ikke sønderlig; alle buske
er træer: burretræ, ribs-, solbær- osv.,
40 jfr. Lise Revls; brombær-, heste-, knap-,
ko-, ris-, ryken-, rølle-; i østjysk =
rgsm.
buske, uo. bosk -dr -dt (Hors.) —
1) b— omkrefi, luske om for at tilsnige
sig fordel el. kundskab. 2) bosk åp (D.,
nordslesv.) afhugge græstotter, buske, på
marken.
busmog, no. b^småq e (Vens.) skært,
ublandet mog, jfr. 4. bus.
busmækker, no. J. T. 5. en plante,
skvalderkål, ægopodium podagrai’ia L.
buspandet, to. buspandt (Lisbj.
Terp) om mennesker: med håret grot
langt ned i panden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
