Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 bæltefinger—bænkevælling
og sagde: „wal besit å wal begywt frå
(N.) å te (P.)
!
" alle begyndte da at gætte
på en eller anden, der boede mellem de
nævnte gårde (N., P.); den, som traf
den rette, blev putter i den ny leg, og
den, som havde haft bhiipen sidst og
været med til giftermålet, blev gæk;
„besit" hentyder uden tvivl til skikken at
bese stedet, brud el. brudgom går ind
til (jfr. beseelse) ; be— i „begywt" er velio
for rimets skyld; jfr. dåretønde Mb., den
tønde i juleleg på landet, som „dåren"
blev sat i og hvor man slog vand på
ham, når han ikke gættede i ni omgange,
hvem bæltet havde, og Sgr, 111. 235. 49.
238. 49. IV. 46. 49. 82. 49. 91. 49.
bælteflnger, no. se bælte 1.
bæltested, no. bælsté c (Vens., Sal-
ling) ; hæltste æn (Agger) ; helste æn (Lild
s.) = rgsm. ; se Grb. 125. 34.
bæltet, to. Hag. kaldes toj, som er
stribet, fordi islætten ikke har været ens
i farven (Ang.).
bæm, no. se bom.
Bænd, no. se Benedikt.
bænd, to. hæn (Vind s.); hm (Sø-
vind s.) — æn h — hun, avlelysten, . om
tæven; jfr. Rietz bånd; løbe i hæn ==
hænøs (N. Sams), parres, om hare, hund,
kat, mår.
1. bænde, uo. hæn hcen^ hæn hædn
(Sundv.) „føre på" — om den fødende
ko, der understøtter fødselsveerne ; hin p’
(D.), jfr. isl. norsk benda, boje, sv. Rietz
bånda, spænde, være trangt.
2. bænde, no. bæ^ æn -9r (Rkb.)
buksesele, se bæresele.
bændel, no. hinøl el. henal æn -dr
(Andst; D.); itk. (S. Sams); flt. henh
(Søvind s.) — bændel.
bændelorm, no, hinalwbrm æn (D.)
= rgsm.
bændeltang, no. J. T. 267, en plante,
zostera marina L. (Sønderj.).
bændes, uo. se bænd, to.
bænk, no. hærik i -tik (Vens. ; Elbo
h., Mors, Himmerl.), flt. hærikdr (Støvr.
h., Falslev), flt. hæi^ki (Almind v. Viborg),
flt. hærikid (Søvind), flt. hæyTc (D., vestj.);
hæsrik i hæi^k (S.Sams) — ’) = rgsm., so
en bænk, jfr. skammel; warm hæi^k (D.,
vestj.) siges om piger, der sidder over
ved dans, jfr. krog, malt, vægge; den
faste bænk langs væggen på de to sider
af bondens bord; hans row klør atffr
anør bæt^k (Andst). 2) == halk, mælhætik,
mætplat i en tørvegrav el. lergrav: et
skillerum, der holder vandet ude el. gor
skel mellem to grave. 3) en bænk tørv
er en afsats på gravens bredde, så dybt
ind, at tørvens længde nås; bænken stik-
kes af i dybden med en særegen dannet
skarp spade, hver enkelt tørv graves med
en flenspade, en spade med en skarp
opstående kant i vinkel; hwomarp hærik
hår do graw9t? (D.). 4) en skybanke
i horisonten; æn hærik a smo læt sky^r
(D.); nær æ suwsl gor nipr i æn hærfk,
for vi gåt væjr imå’n (vestj.); jfr. dag-,
drejer-, duller -om -bænke, fold-, hovle-,
kande-, kjæltringe-, malt-, mellem-, mog-,
over-, range-.
bænke, uo. hæt^k -dr -H (Andst)
— 1) skikke til sæde, han hlbw hod^
hæykdt å skæykat (Andst); iawtøn hæijkdr
di, oniån skæ^kdr di (vestslesv.) o: iaften
trækker skyerne sammen, imorgen giver
det regn. 2) sætte bænke om bordene
i gildesgården (vestslesv,). 3) hæ^k åp
(Sall.) kaste sand, ler el. mergel op på
en afsats (bænk), hvorfra det så kastes
op på den øverste rand.
bænkehalm, no. i ordspr. æn ka
liså læt dø hjæm å æ hærikhalm, som i
æ kri (Nordslesv.), Kok ordspr. 74. 846.
bænkelijorne, no. hæt^khon é hest. -^
(Vens.) = bænkekrog; „haj skul fålari
i gamøl b^skit doq, de lo i hetikhont, Grb.
91. 52.
bænkekniv, no. hætikknyw i (Vens.)
en kniv, befæstet på et bræt, til brød-
skæring.
bænkekrog, no. hæi^kkrgq æn (Lind-
knud s.); bæykkrpq i (Vens.) — hjornet
af den faststående bænk for bordenden,
jfr. bordkrog; de ær æ lu^t (lorten), dæ
ska hol æ kåq i æ hæ’^kkroq (Mors), gød-
ningen skal frembringe brødet, som plejer
at stå mellem måltiderne i bænkekrogeri.
bænkespån, no. hærikspon æn (Tov-
strup) redskab til at holde pottemagerens
bænk fri for ler.
bænketur, no. i udtr. gi jæn 9n
hærikHur (Fredericia) i soldatersproget:
kaste en over en bænk og banke ham
over den strammede rumpe, f. eks. med
en bajonetskede.
bænkevælling, no. hætikvæhti de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
