Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 bødkre—boje
som danner stavkar ; hun er forlovet med
en bødker og skal giftes med en halv-
tønde, Sgr. 111. 88. 278 (Ålborg), se kimer.
bødkre, uo. hojkdr -9r -dd (Agger)
gore bødkerarbejde.
bødle, uo. høddl -dldr -d4 -dsl
(D. ; Thy, Hmr., Andst) — arbejde- med
kraft, men plumpt og klodset; bødle i
jorden; bøM g (Malt h.); bøM sæj
igcemdl mæ H (D.) ; højl opo jæn (Tåning)
prygle; bødle med et dyr, som skal
slagtes, når man ikke kan få livet af
det (Thy); „som a stoer å bødler mæ
den hæ speddels kow", Blich. Bindst.,
O: slæber for at trække den forbistrede
ko op; han overmandede dem også og
bødlede dem ned i åstedet, hvor de så
omkom, o: slæbte dem med magt og
besvær, Kr. VI. 90.
bøffel, no. høfdl æn -fj^r (Agger)
et stort, vredt menneske; jfr. bof.
bøg, no. høq æn bøq el. bøqar
(Agersk., Brader., Thy); bøq æn bøqar,
også bøq9trhj é -9r (Vens.); flt. bøqi
(Silkeb., Røgen); bøqitræ^r (Almind, Vi-
borg); beq (Mols); bøq flt. bøqia, også:
bøqitre -9 (Søvind s.) = rgsm., træet,
fagus L. ; de bøq (D., Agersk.): stoffet;
jfr. avn-, maj-.
bøgeknort, no. bøqikndt æn (Silke-
:
borg) et stykke knortet bøgetræ.
^
bøgl, no. biJwl (D.); bawl (Åbenrå)
— \) a håd æn gråw b — mæ H, stor
besvær. 2) di leq^r i bowl mæ hwær-
avvir, i kiv, trætte; go bawl (Åbenrå), m.
h. t. lydovergangen se stovle. 3) den
person, der volder besvær = bøgler (s. d.)
;
jfr. boje.
bøglbenet, to. bøwlbjewd (Thy);
bøqlbjenød (Mors) — hjulbenet; dæn, dær^
æ bdwlbjæm æ gowd te o ta lowlåm ud
(vestj.) de gribes mellem benene, når
flokken drives forbi; ær han bøwlbjæti^,
så ær han ek gum) te o skælt (fange)
grijs (Agger).
1. bøgle, no. biiwl æn -wl (D., Agersk.
;
Støvr. h.); bøwl i -wUr el. bøqsl h -qUr
(Vens.); bøq^l æn -ql (Vejr.); bøwl æn
-wl el. bøql æn -ql (Thy; Mors); byl æn
(Braderup) — 1) en bojle, hvormed
hammelstokken fæstes til plov el. harve
(D.), fårkast bowl (Lindk.); det krumme
stykke af en klov, dannet af træ til at
binde køerne med i stalden (D.); den
krumme bojle, der fæstes på leskaftet
for at samle kornet, når der høstes
(Mds. h.); jfr. buk, peger, kroge, spjarrer;
bojle, greb på spand (Stovr., .Thy, Mors)
;
jfr. bojlestol; b^^vl æn -wl (Fanø) et
pølsehorn, jfr. forkast-, harve-, klov-. 2)
et aflukke i stalden el. udenfor til gæs,
kalve, bøq9l (Vens.); „di ha e bøqdl, de
di lo i om nét^n^ , Grb. 83. 45, en ussel
hytte; grundbet. er det bojede, krumme;
jfr. fåre-, grise-, kalve-, lamme-, svine-,
væder-; se boje, bøngel.
2. bøgle, uo. bøwl -wldr -walt -wdlt
el. høq9l -t -t (Vens.); bowl -dr -w4
-wd (D., Agersk., Bradr. sj.) ; bæwl -9r -wel
-ml (Andst) — 1) arbejde med besvær,
uden at arbejdet fremmes, bøwl øw9r el.
mag i sti^n, i set snak (Vens.); b — m^æ
æn støk arbad, når det ikke vil rette sig
for en; se Bovling. 2) b— aw (Safl.),
gå dårligt, om små born. 3) bøq9l
(Vens.), b — nip å-p, sj. = samle i hob,
mulig oprindelig = samle i bøq^l, i sti.
4) bhwl (Vens.) =^ drikke, svire; mulig
== bavle; kned leq<>r å bøwhr å pråridr;
faji haj ha i de bøwl! (Vens.); jfr. boje
uo., forbøgle, fovle.
bøglebasse, no. bowlbas^ æn (D.);
bowlbasi (Rkb.) — en tvær person; en,
der roder omkring med arbejde, uden
at kunne komme til ende.
bøgleben, no. se bøgler.
bøglehoved, no. se bøgler.
bøgler, no. bowhr æn (D.) en person,
der volder besvær og fortræd, eller en,
som ingen vegne kommer med sit ar-
bejde; kaldes også biJwlhuws , bow^l-
bipn (Malt); i bowUr, en svirebroder
(Vens.).
-bøgler, flt. se krog-.
bøgleri, no. bowlw’j de (D., alm.)
omtr. = bøgl, besvær, fortræd med noget.
bøglespand, no. bøwlspan æn (Lild
s.) spand med bojlehank.
bøglet, to. bowU (Malt): æn bowld
kål, tvær, en, som ikke er god at komme
til rette med; ligeså om kreaturer; vi
hår H så b —, fortrædeligt, besværligt.
bøgre, uo. bøq^r -qr^r -H (Agersk.)
:
å b — ve et sår, forbinde det.
bøgt, no. bojt et bojdø (Sundv.);
bowt æn -tot (Hmr., Malt, Andst); biJtii
æn -wt (Elbo h.) — en bojning, krum-
ning på vejen f. eks; jfr. bugt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
