Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bøtteslikker—bål 163
mund = håt bøt (Silkeb.) ; håt din løskit
høt i (vestj.); jfr. kjærne-, kol-, sladder-,
smadder-.
bøtteslikker, no. høtslehør ænQUdM);
om en, som lukker, siges: di snalpr
nåk om dæ o (på) di stiiwør gor, hu di
waM3r æn h—, jfr. køks.
bøv, udro. se bav.
Bovling, no. han æ nåk frå Bowløti
dhr så stur i skd, hqj ær i nor te ho,
der er aldrig så stor en skade, den er
jo nogle til både, jfr. Grb. 238. 180.
3. både, steo. bindeo. I. heqi (Vor h.)
;
heqi (Hads h.) ; heqi heqi béqi (Søvind s.)
;
boi, de gamle, beq^, de unge (Agersk.);
bdi, bek9 (Ang.); 6oi (Sundev., Mellem-
slesv.); bæq9 (Thy, Vejr.); bæj (Hmr.);
beqs (D., Løgst., Støvr.); bæj^ (Vindums.,
atnt (D.) om en person, der gor mange loMds. h.); buw9, bu9 (Vens.) — steo.
vanskeligheder, indvendinger, volder for-
træd; Bovling er en by nord for Nissum
fjord; ordspil med 2. bøgle (s. d.).
bovstre, uo. \bøwst9r’] (Vens.) tumle
med, skælde ud.
bow, bowl, no. se boje, bøgl.
bowt, no. se bøgt.
bå, uo. se bade.
båble, no. båbdl een (Fjolde) en
slags vandplante (boble?).
båd, no. bod æn bod (D., Lild s.;
Mors, Heil. h., Løgst., Elbo h.. Hads h.,
Støvr,) ; hg i best. hgi flt. bo el. bw (Vens.)
;
bg9 æn bo (S. Sams); bgi æn boi (Andst h.,
Vrads h.. Vor); buwad æn -W9d (Thy,
Agger) ; bå^r et bår (Bradr.) ; båa æn bd9
(Sundv.); båd et bod (Åbenrå) = rgsm.;
bod (Fanø), er skarpt bygget; bgddi’i æ.
bre^st te framøræn å bæjst te å woq i
begge; beqd tå/w (D.); buw9 fæ9n, piqsrn
(Vens.); „di vil da jan ræj djæt bon, dé
wa bu djær ywstin" , Grb. 61. 27; „bu^
hans trdjérniør, bu armdn, Grb. 82. 36;
hu towm (Vens.), begge to, ligeså Løg-
stør; buw9 tow (Vejr.); bow9 æ gow9
(vestj.) alm. talemåde, når der bydes en
af to gode ting. U. båd9 — å (Thy,
Mors, Vejle, Støvr.); bod9 — o (D.);
2f>buå9 — å (Stagstr., Thy); bod3, buuød^
— å (Agger); både — å (Sem, Sundv.);
bod^ — å (Vejr., Braderup); båd^ — å
(Hads, Heil.) ; båd9 el. bår9 — å (Søvind
s.); bdr9 — å (Testrup, Silkeb., Vindum s.,
S. Sams) ; båri^, båp — å (Vor h.) ; bqr^,
beq9 — å (Fjolde) — bindeo. = rgsm.;
æn ka et bod^ vær vd æ haw o fesk o
i æ skåw o jaw (vestj.); han hær beq»
koui å bHalt; bars Per å Påwl (Fjolde)
;
un haw; di bæjst bod ska di nåk fo fræi^båd;^ æ præst å æ den (Hadersl.).
bådlod, no. buw3dlød (Agger); gi
bodlød (Lild s.), betale den lod, som
båden skal have i fisk; jfr. skiblod.
bådlænding, no. bodlæn^ri (Lild s.)
et sted, hvor både kan lande.
bådsbage, no. båshåq æn -haqdr
(D.); boshqq æn (Lild s.) = rgsm.
bådsmand, no. i talem. : peq o tjær
æ båsmans ær (vestj.).
I bådsmandsknude, no. bosmajsknu
æn (Vens.) en særegen slags knude : tyrke-
hoved ; knøt æn bosmansknuwd (Lild s.).
båerk, no. se bark.
båg, no. fho. se bag og smstn.
bage, uo. og smstn. se bage.
båj, no. se bud.
bål, no. bol (vestj.) ; bule\. bol e [best.
bolt bulf] el. buUri i (Vens.) ; bol (Heil. h.)
;
bdl itk. (S.Sams); bol el. bwol éd (Him-
(Vens.); de båp (Vrads h.) det forslår so merland) = rgsm.; ed bwol il (Himmerl.)
noget; de batsr (S. Sams); de ær æ it ildbål; „hqj ji sæ te å t\j e stu bul’’,
hot mæ (?) (Agersk., glds.). Grb. 137. 10; „no kam de jén røt å
2. både, no. &0; M (Vens.) gavn, for- muws et^r én an å ej i bubrii" , 12; „%j
del; vist kun i et enkelt ordspr. : dær ær åpå buW, 17; sml. båling; isl. bål itk.
11*
Nord (Lild s.); død båd, Kr. VIII. 335. 577,
båd uden levende folks medfølge ; isl. båtr
hak. ;
jfr. kån ,
pram , sjægt, skib ; se
agter-, dukker-, følge-, jag-, red-, red-
nings-, stor-, åle-.
1. både^ uo.
båd -3/’ bat bat el. bat -dr -H -H (Andst)
;
bat batdr hat^ bata el. bån -dr -t -t
(Vens.);
bar -er bat bat (Agersk.) —
have fordel af, være tjent med; forslå,
mærkes; æ kretu’r^r bådsr et ve o leq
ud om nat; det skal hun ikke både
af, Kr. V. 1 13, have fordel af; de bddsr
et, de ka et bat mæ (D.), di bat et ve
ham, a ær et bat mæ H (vestj.), vistnok
altid med nægtelse; de batdr ene mæ det
lut (Vens.), det forslår ikke med din
løften; hqj ga ham i lussn, de hånt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
