- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
184

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184 derfor—det
derfor: dæfå’r (D.); dej9få (Søvind
s.); dæfå (Angel).
derfra: dmfrå’, dærfrå, dærfrå (D.);
a kam dæfræ’, men : dij^fræ ær a kom9n
(Støvr. h.); „ene tøn i fjm-^tiwæj defro"
,
Grb. 135. 9.
derhen: dærhen, dærhe’n, dærhen
(D.); dijshæn, derhenne, men: dæhæ’n
(Støvr.) derhen.
a it sku sult", Yuelb. 33, jeg lovede,
jeg vilde holde ud, dersom jeg ikke
skulde sulte.
dert, no. dist (Angel, Mellemslesv.)
meget alm. skældsord til dyr, et galt d—,
en ustyrlig hest; se de d— .’ om en lille
bidsk hund; jeg så aldrig et d —, aldrig
„et oje", plat. dat dérte.
dertil: dæ’rte, dærte’ (D.); dæ te’,
deri: dæri’j (D.); dé æ deri åhre,^^han gek dæ te’ ; men dijHe ær a korran
(Støvr.); dé æ lis9 sék9 som dej9 te (Sø-
vind) O: så sikkert som muligt; syk, næj
han lat sæ rask som dijHe (Verst); a wå
lis9 mont9r som dærtd (D.); „di ska sto
dæ riæ som diærte". And. Begr., o: rede
på pletten.
derud: dærud, dæru’d, dærud, dær-
u’d9nfår (D.); dijsuiaj (Røgen) derudad;
dæruc, dæruj (S. Sams); dæruk, derud,
men: hel wan^t depri (Søvind s.).
derigennem: dærigæmal (D.).
derilag, bindeo. dærilaw (vestj.)
imens; derilag han drikker af bægeret,
lader han den halve guldring falde i det,
Kr. V. 221.
derimellem: dærimæl (D.); depr-
imæl (Støvr.); dej^rimel (Søvind s.).
derimod : dærimuw9d (D.) ; dejdrimgi
(Søvind s.); „dejemog
d IV.
derind: dærin, dæri’n, dæri’n, dær-
inpnfår (D.) ; æ dæ nip dæren ? han to
ham dærdn, so dæren (Støvr. s.).
derk, uo. se dyrke.
dermed: dærmæ (D.); hon mats frå
næjm, å dær foat hon hin^s kijar mæ
(Ang.) Hag. 169, hun tog korn fra for
neden og dermed forede hun sine køer.
Tkjær II. 7, se 20 dæruw (Vens.)
derunder dæronsr, dæro’ndr (D.).
derved: dærte, dærve’ (D.); de æ
såpn dæro’ni o dæve’ (Malt) o: det er
ikke rigtig vist, afgjort.
des, se dys.
des, bio. = rgsm.; es mipr es hhr
el. des— des (Vens.) jo mere jo bedre;
es mijdr mé rør we skit, des mijar røqpr 3
(Vens.) lugter det; „får hon ku hhjw
derned: dærnij9r,dærni’J9r,dærni’jpr zo såmøj es tiU fard", Grb. 86, 24, sameget
on
(D.), dænejp, dænép (S. Sams) ;
„dl wbr
falk skul déni", Grb. 51. 160.
derom : dærorn, dæro’rn, dæro’m (D.),
se derved.
derop: dærå’p, dæråp, dærå’p (D.)^
dærap (S. Sams).
derover: dærowdr, dæro’w^r, dær-
o’w9r, han æ dæroiprad frå, han er fra
egnen derovre (D.); kom, do hij9røwd, så
desto tidligere; „de wa såmo hesher"
,
Grb. 63. 69, det var såmeget desto
bedre — ; så mo^l 9s tnpr (Angel),
dese, uo. des -sr (Thy) stille torv
op, 4 —5 ovenpå hinanden, for hurtigere
at torre dem.
desentere, uo. desmti’j^r -dr -H (D.)
desertere, forlade sin plads, alm.
deskaret, to. deskare’t (Vens.) om
skal a kotn dij9røw9 ! (Ry s.) spøg ; dær- 40 horn, som tidlig kan tale rent, el. om
øwdr, dærøw^r (Vens.).
dersom, bindeo. dæsom (D., vestj.,
alm.) = rgsm.; „a fek 5 dale te rejsen
å dæms a ku blyw^— ", Yuelb. 12 ;
„dæms
a ska si do blyve te et skåen", sst. 32,
dersom jeg skal se du bliver til et skarn.
dersomensind, bindeo. dæsomdns^’å
(Thy glds.), også udvidet : dæsommsrnsnstij
(D.) = dersom, men med højtideligt for-
behold.
dersomenstid, bindeo. dæsomdnstii
(Sall., Heil. h., Mors, Thy); dæsåmdntic
(Vens.) = dersom, men alvorlig for-
sikkrende; „a lout a vil hol uj, dæmsti
folk, dog især born, som veltalende kan
belægge deres ord ; fr. discret, beskeden,
tavs.
destød, bindeo. se detstød.
destånd, bindeo. se denstund.
desuden, bio. desu’ddn (D.); déswan
(Vens.) = rgsm.
desværre, bio. desvæ’r (D.) = rgsm.
;
a æ frå Nevsl desvæ’r (Kolding) ; i Verst
50 hedder det : a æ frå Bramdrop desvæ’r;
jfr. gud.
1. det, ubest. stedo. de æ nær ve H
(D.); nær ve sr (Vejr.), we 9r (Jølby,
Mors); dær ær alms wepr o gi ham noj,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free