Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dilter—diffgleløs 187
og flere horn til en gård, J. K. 36. 52,
tatersprog, jfr. Dorlfs Rotvelsk ordb. ; en
pige, der har haft flere kærester (Sall.).
dilter, no. dilc^r i hest. -* flt. -^r
(Vens.) det blev til i søU d—, om et
mske, der forfaldt til drik og elendighed.
dim, no, [dini] (vestj.) tåge, damp
af å el. eng sommeraftener,
dimle, uo. demøl -mUr -malt (Vens.)
;
dymjM (Ang.)
tagen i skældsord og kælenavn: din
slørprt! hvor „din" vistn. er almindelig
i de nordiske sprog: din Icæltrdii (vestj.),
men også: din sødø ori!
ding-dang, således tydeliggores klok-
kens lyd for born:
deii dati, pot æ bon i sæti,
gi vår kp hø, kom smor i vår grør,
gi æ gatndl man si nar9 ! (N. Slesv.)
;
1 ) de demh (Låsby) lo el. dey, da^, præst å dcejn æ liq lari ! (Lime)
;
er tåget; de dembr fåmæ (vestj.) bliver
uklart, dunkelt for mig; om luftens dir-
rende bevægelse på varme forårsdage.
Mb.; go å demH (Lisbj, Terp) være be-
ruset; jfr. isl. dimmr, mørk. 2) demdl
om d (Vens.) formode, ymte om; sto å
denpl øw9r 9 (Ajstrup) drive over noget;
ka do demdl nu^ om9 ? (Vens.) danne
dig en mening om det; ligeså Angel.
el. devi dari, mus i ha/i,
gamdl falk i æ nardrgryr,
hg3n i æ særid!
el. de^ dari, slo æ præst får æ pan
mæ hans sølkan!
el. de^ dati, Klaws æ dø!
hwiltor dø han ?
—’ i gor nat,
vi lo ham o stro,
få han ku et læ^^r go (vestj.);
1. dimmel, to. de æ demølt (Låsby), 20 se Kr. VI. 303. 383. b. 384. a. b. c. Når
tåget, disigt i vejret
2. dimmel, no. wær i demøl om 9
(Vens.) o: formode, jfr. tvivl.
dimmeluge, no. dem9luq æn (Rkb.)
den stille uge; ha så trånt som fanøn i
æ d—, tlmd.; isl. dymbildagavika ; dym-
bil afledn. af dumbi, stum, fordi der i
denne uge ikke ringedes med kirkeklok-
kerne, istedet brugtes et træinstrument,
se Kalk., Fritzn. isl. Ordb.^- under ordet. 30
dimre, uo, de demr9r fåmæ (vestj.)
der går tåge for mine qjne; jfr. dimle.
1. din, no. se dyne.
2. din, steo. = rgsm. ; di, din flt. din
(D., vestj.); cer 9t di hun, ær æ hun
din ? (D. , vestslesv.), itk. ær 9t dint ?
Braderup har: din dit flt. din; Vens.:
dej el. di hæst, din kuw9n, det huks, flt.
din; hæsti æ dej, kwon æ din, hukst æ
det, flt. din; Agger: di man, huws, ?am;40 (vestj.. Vens.).
klokken ringer over lig, og det sidste
slag er „ding", så bliver det næste lig
en mandsperson, er det „dang", vil et
kvindfolk i sognet dø først, Kr.VL 285.329;
Bjærgmanden kunde ikke være i hojeli
for „dingdang’ og kirk’sang’", Kr.VL 3. 4;
de underjordiske ku et væ dær få di
man9 derida^ar å så vil di ræjs te Når9
(Mds. h.).
dingel, no. (ie?^?^ (Hmr., Thy; Ang.)
— \) de stor i æn d—, kan blive til
hvad det skal; de hærpr i æn deydl,
som æ kæpri hifiø salighed (vestj.). 2)
æn defpl (D.) et sengebånd. 3) i swær
derpl (Vens.), æn deydl (Mors) en lang,
tynd, dinglende person; jfr. hvingel.
dingeldangel , no. de’ri9lda^9l (D.,
Vens.) — 1) navn på et sengebånd. 2)
flagrende, hængende, upassende pynt
æ de din dæn hgq? æ de din dæm høqdr’^
din ett. flt.; Løgstør egn: din el. din
itk. det flt. din el. din; Ålsø: di hak.,
din huk., det itk., flt. din forb. med et
navneo.; adskilt: den hak., din huk.,
Ydet^ itk., flt. din; Støvr. : di hat; tad9
hat! de æ den, det; æ H det hus? flt.
din; æ i bpn ftoivm hæn? dine ben;
sæt dæ åp po i hæjst, jæn o i hæjst, din,
dingelhovedet , to. deti9lhow9dy
(Andst); de^Mwot (Vens.) — 1) svimmel
(Andst h.). 2) med dinglende hoved (Vens.).
dinget, to. dtn9 (Holmsl.) klægt,
om brød; se dejget, hvædsten.
dingle, uo. deridl -rfbr -rial -tid
(D., Agersk.); ft. deylat (Andst), detim
(Vens.); deri9l -nU -yalt (Søvind s.) =
rgsm., om hvad der hænger ned og
dine. I Sødring, Gjerlev h., siger gamle 50 svinger ; om msker: rave, alm. ; han kåm
folk: ska do ha de (dit) kle9 om de (din)
hals? do må væ glas, do hå9 da mow9r;
Røgen: di piq, din piq9, det hus; ær
piq9n di, flt. din; ligeså Søvind s., und-
derilm in temæ, deijM é, deriUt hæn te
(Andst).
dingleløs, bio. de stor deiflløs (D.)
så løst, at det dingler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
