Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 (lonstre—dosmerhoved
donstre, uo. donstar -rdt (Hmr., Ran-
ders) holde hus, være befalende, skænde.
1. dont, no. dont de (Rkb.) ; dontmoq
(D,); dontma el. dontmår (s. f. Ribe) —
en græsart, alopecurus geniculatus L.
2. dont, no. dont (D.) ; dont (Ang.)
— 1) kom i æ gamdl d— (D.) i den vante
arbejdsorden, jfr. sæs. 2) sj. om dont rgsm.,
derimod : de ka væ jen dont, alm. Mellem-
slesv., det er mig ligemeget; de æ m,æ jen
dont; jen dont! lige meget! „no æ de
jæn dont,^ soi hon, „var æ grip te, no
ær æ kow a ål teri!" J. M. 66, nu er
det ligegyldigt, sagde hun, hvad jeg griber
til, nu er jeg ked af alle ting; jfr. Aasen
dont, nt. doont; se dovn.
donvol, no. dondl æn -dr (Vens.);
dondwoh flt. (Røgen, Søvind s.); don^wbl
(Sams) = donhammer; „no a stagre jo
så astej, fann mæ donnewol", Yulb. 77,
O: gevær; se donhammer, donnemors.
dor, no. se dodder, dåre,
dor, no. dgr de (Vejr.) hampens
hunplante, se djælkin.
dorg, no. dård æn (Agger, Thy);
dør^ i (Vens.) redskabet til at dørge med,
jfr. Aasen, isl. dorg huk.
dorge, uo. dåu -r -d (Agger; Lild
s.); der9 (N. Sams) — fange fisken ved
krog, som slæber efter båden, medens
den langsomt ros frem; å dbrd de aer
å gi æn het3 røk t9fram i snqrdn å så
læ dn go tdhqq^ ijen (Lild s.); å dørd
makarel (Vens.); krogen er forsynet med
en blank metalfisk.
dorgelod, no. dørdlå i (Vens.) lod
af bly c. 1 pund tungt, som fæstes til
dorgen.
dorgenmarscti , bio. ddrq^nmas
(vestj.) fort, fremad uden afbrydelse, se
durk, jfr. Aasen dorgen, holl. doorgaand,
doris, no. doris een (Mors) dysse,
kæmpehoj; se dons, dojs; lang-.
dork, se durk og smstn.
dorke, uo. no dårksr e, de æ dårkd
(S. Sams) mildnes, stilles, om smærter.
dorli, to. se dårlig.
dorn, no. dorn æn (vestj.) — 1)
et stålstykke, der går spidst til for enden,
hvorom smeden danner ringe. 2) ubest.
betegnelse for en hvilkensomhelst gen-
stand, man intet navn véd på (Sall.);
dorn (Gjern h.); jfr, mnt. htsk. dorn, torn;
Aasen dor; den, dings.
dorsk, to. dask (Vens. alm.); dåsk^
(D.) — 1) = rgsm., om mskr alm. 2)
om får, drejesyg (Thy, Mors, Støvr.) ;
jfr.
doset, dvot.
dorske, uo. dask -dr -H (D., Mors)
— 1) sove, småslumre, dovne, a vel leq
å dask let, go å dask ad, ska vi vær
fære, må vi et d— ; go å dbsk (Mors)
drive, være doven. 2) herhen hører
sandsynlig: go å dodsk ve et arhdr (Ager-
skov) gå og drive over det.
dorskefår, no. dåskfgd et (Silke-
borg) skældsord til en doven og dorsk
kvinde, om karlfolk siges: dåskvéjs æn,
dorskevæder.
dorsker, no, dasker æn (Agger)
dumrian, dosmer.
dorskhed, no. doskhid æn (Agger)
i udtr. o wæk jæn åp fo d— o: give
én en irettesættelse, så han ikke går og
sover over sit arbejde.
dorskhoved, no. skældsord; å sær
dåskhowe (S.Sams); dåskhowi {løvmas.).
dorski, no. dåski æn (Gjedved)
skældso. til en dorsk person: din d— .’
Dorthea, no. dår9t el. dårte (D.),
også dårt9 (vestj.); doris (Mell. Slesv.)
alm. kvindenavn ; æ påsklildr skal ægøm^l
å Dårtifs nat, væn di eåda skal ægøm3l
æn jærnhat (Bylderup), se Kk. ordspr.
141. 1.569; no skal æ te dd mæ gal Dårta
(Thy) o: den store slæberive; se sorte-.
Dortheas lillie, no. en forårsblomst,
galanthus nivalis, L. (Andst); jfr. Kaikar.
1. dos, no. dås (D., N. Slesv., glds.)
æggeøl, sødet med sirup el. honning og
som frembåres ved gilder i gamle dage.
2. dos, no. se dojs, dåse, dusin.
dose, uo, duw9s (D), han gor å
duw3s9r ad, med betydn, at gå sanses-
løs; se dode.
dosel, no. dossl æn (Mors) tosse.
doset, to. dos9 (Agersk., Sundv.);
duw9S9 (D., Andst) — 1) om får: dreje-
syg, alm. 2) om msker: svimmel, tung
i hovedet, se dvotte, æn dowso kal (vest-
slesv.) O: sansesløs person. 3) dosi
(Vens.) om vejret: disigt; dosende?
dosle, uo. dos9l dosldr dosalt (Mors)
tosse om; go å dos^l i 9r.
dosme, uo, i udtr, som: dåsm æ
hynør ud (D.) skælde ud for dosmer,
dosmerhoved, no. dåsmarhuy^f) æn
(D.) skældsord: dum, tåbelig person.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
