Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 dragedukke—drageværk
dragedukke, no. dræjdåk æn (Malt)
;
drowdåk æn (vestj.) — et hemmeligheds-
fuldt væsen, som holdt penge til huset
(Malt), og som nytårsmorgen skulde have
sin ordre for hele året, hvad det skulde
slæbe hjem (Lonb.); en nisse: drow-
dok^r hår nåk tådn dd (Lild s.) siges,
når noget er bleven borte; en mand
kunde fange flere laks end alle andre,
man skulde tro, „at han havde drbw-
dåkdr o 9m" (Rkb.) o: havde magt til
at drage dem til sig; dråqdok æn, en
pige, der pynter sig letfærdig for at
trække karlfolks opmærksomhed til sig;
dræjdåk (D.) en skilling, der altid kom-
mer tilbage og trækker andre med sig;
de bor i bakker, Gr. GI. d. M. 1. s. 146.
152. 153; nogle sige, at bønderne kunne
have „nisser", husmændene må nojes
med dragedukker, sts. II. 84 fra Falster;
jfr. vekseldaler ; dragedukke, Kalk., trylle-
dukke, der kan drage penge og held til
sig; dragdokka, Aasen, vætte som samler
rigdom til huset; jfr. mandragora-roden,
„heckmandl", Wutke s. 99; Werlaufs
Antegn, s. 497; drageskilling.
dragegarn, no. dréjgarn et = flt.
(Bradr.) fiskegarn, som trækkes af 2
karle ved fire reb, for enden en pose,
hvori iiskene samles.
dragehjælp, no. den el. de, som
hjælpe til at trække våd; pigerne og
belsene, som benævnes drawhjælpi, går
med træsko, J. Saml. III. 72 (Råbjærg s.).
dragehom, no. J. T. 233, en plante,
spergula arvensis L., se 4. drage 6.
dragehumle, no. J. T. 64. 294, en
plante, snerle, convolvulus arvensis L.,
drawhonpl (N. Sams) ; dråghommel (Mols),
kaldes også dragelilie og dragerose (Sax-
ild); fordi den „drager" (se dragehom)
med hvide blomster?
dragehæg, no. dræjhæq æn (Holmsl.
kl.) en kort stang med en krog på,
hvormed den mand, som „drager" bak-
kerne, griber de fangede fisk og kaster
dem over i „skolekisten" på båden; der
tager „skolemesteren" krogen af fisken
og kaster den i „dænden".
dragekiste, no. drawcist æn -dr
(Vens.) ring og lænke, som forbinder
hjulplovens ås med forstillingens hjul-
akse; se bomkiste; uden at sige et ord,
gik manden hen og tog dragkisten af
åsen, Kr. VIII. 1 22. 233 ; drawcistpej (Vens.)
en pind befæstet til lænker, mulig til at
stille hjulet med.
dragekjæde, no. drawkijad æn
(vestj.) kæde i de gamle træplove, fæstet
tæt ved langjærnet; ved hjælp af den
trækkes ploven.
drageknude, no. drbwknud æn -dar
(Thy, Mors, Agger); dréjknur æn -rar
o(Agersk., Bradr.); dræjknud æfi -dar (D.,
Malt); drawknu æn -ar (Vens.) — en
knude, der kan trækkes op, mods. hor-
knud, knøtknud; slojfe (Agger).
drageløkke, no. drawløc æn (Vens.)
;
drbwløk æn (Thy) — slojfe, der kan
løses ved et træk.
dragen, to. i en enkelt forbindelse:
kod å æn dråwan kal (Fanø) fedekalv;
se føl-, land-, mælke-, op-, på-.
dragepige, no. dræjpik æn -pika
(Als) piger, som til gildesfærd „drager"
loen med hvide lagener.
drager, no. dræpr æn (Nymindegab)
drenge og unge karle, som i gabet drage
våd og fange sild til es.
dragerive, no. drejrywa æn -rar
(Agersk.) en slæberive til stubber, se
harke, hungerrive, slæberive.
drages, uo. — slås; „de gang te
30 di ve Kjøvvenhawn mæ amrål Nielsen
drowes", Blich. Bindst. ; også: di hår
æn syq hår å drowes mæ (Lild s.) o:
at trækkes med; drages med døden:
draw -W9r -wa -w9 (Vens.); drbw -ar
drbw -wan (Mors; Thy); æ kal leqar å
dråwas mæ æ dø (Hmr.); æn drowar
(Thy) ; æ kal dræjar (D.) ; han æ hegynt
å dræj, han lo å drowasl mæ æ dø; o
dråwas mæ dødan (Agger); se drage.
40 drageskilling, no. dræjskælafi æn.
(D.) en mønt, som drager penge til sig,
se dragedukke.
drageslæde, no. dræjsle æn -ar
(Andst) håndslæde.
dragested, no. dræjsté æn (Lonb.)
et sted, hvor man har ret til at sætte
garn ude på Ringkøbing fjord.
draget, to. drgqa (S. Sams) med
hvid ryg, om koen; se grå-, kors-, rød-,
50 sort-.
dragetoj, no. dréjtoj de (Agersk.)
hestesele, bringetoj af hamp el. læder.
drageværk, no. dråwværk de (vestj.)
nølen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
