Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drav—drernsevorn 201
drav, no. draw (D., vestj.) — 1)
spøl, mask; uwsd som dr— (vestj.), våd
som dr —. 2) sump, mose (N. Jyll.).
drav, no., uo. se drag, drage.
-drav, se sav-.
dravkar, no. drawkår æn (vestj.)
kar til svineføde.
dravkule, no. drawkul æn (vest-
slesv.) en gravet beholder til mask.
dravne, uo. se drukne.
dravs, lo. draws (Agersk.) han er
ikke så d —, så ringe, så fejl; eft. Mb.
fyrig, ufortrøden (Varde).
dravso, no. drawsow een (Mors)
en skidenfærdig kvinde.
dravtønde, no. drawtøn æn (vestj.,
Mors) svinetønde, hvori alt affaldet fra
huset samles til svinene.
dravvåd, to. drawwud (Thy) helt
gennemblødt.
drebel, no. se drøbel.
dredden, to. dreran (Agerskov);
drerm (Bradr.); dræ^t^n (Ang.); drærdl
(vestslesv.) — forkælet, om born (Ang.);
tvær, umedgørlig, i Sundv. kun om køer;
drilagtig (vestslesv.).
dregge, uo. dreq gå^n (N. Sams)
tjære fiskegarn.
dregges, uo. se dræ.
dregle, no. se drægle.
drejdok, no. se dragedukke.
1. dreje, no. se drag.
2. dreje, no. måske kun i en enkelt
talem. : no ka dær vær dræj å fær
(vestslesv.) nu er der udsigt til en ven-
ding i sagen; jfr. 2. drag 5.
3. dreje, uo.
dræj -ar -H el. ft. drbw tf. drbwdn (D.
;
Agersk.);
drej^ -9 -dt drept (Søvind s,);
draj -9 draw drawen (Åbenrå);
drhj -d drbw drej9 (Sundev.);
dræj -<>r dræp dræp (Vens.);
træj (Fjolde) —
Formerne i ft. og tf. synes tildels opståede
ved sammenblanding med uo. drage. —
1) sætte i omdrejende bevægelse, dræj
æn slivstijpn; dræj sæ rojen omkre’fi
(Vens.); han stær å dræj9r sæ som æn
IpH i æn pespåt (N. Slesv.); æ klåk æ
dræjpn el. drotcdn (Plougstr.). 2) frem-
bringe noget ved arbejde på drejerbænk,
ft. drbw, tf. drbipdn el. dræpn (D.), jfr.
svarve; han drbw mæ æn vinpin (D.).
drejekrans, no. dræjkråns æn (D.)
på vejrmøllen: ringen, hvorpå hatlen
drejes.
1. drejer, no. se drager.
2. drejer, no. drejer æn (D., Sundv.,
Vens.) ; drejpr i -ar (Vens.) ; drejf> æn -ra
(Søvind s.); træjar æn -as (Fjolde, plt.
dræpr) — håndværksrrianden som drejer;
se. ben-, knokkel-, lire-, luren-, rokke-.
drejerbænk, no. dræjbætik æn -^k
(Sundev.); dræprhærik i -yk (Vens.) =•
rgsm.
drejerlad, no. dræjlaj æn (D.);
dræprlaw e (Vens.) = rgsm.
drejeskammel, no. dræjskamal æn
(Bradr.) stykket over steldet på forvognen,
hvori kjæpstokkene (s. d.) ere befæstede.
drejeskive, no. dréjskyw æn (Tov-
strup) pottemager-skiven.
drejeværk, no. dræjwærk æn (Thy)
= drejerlad.
drejkest, no. se dragkiste.
1. drejl, no. se drægle.
2. drejl, no. drejl de (D., Andst);
drel de (N. Slesv.); dril de (Angel) —
en særegen vævning af lærred til hånd-
klæder og duge; æn par drejls bbwsar
(Andst); et dréjals hankle (Søvind s.);
jfr, tsk. drillich; se byggryns-.
drejle, no. dræjl æn -ar (Mds.,
Støvr.); dréjlati æn -a (Lisbj. Terp, Hvils-
ager) — uldtoje, se drilling.
drejlsvæver, no. drejlsvæwar æn
(D.); drelsvoway (N. Slesv.) = rgsm.
drejste, to. se dristig.
drejtelig, to. Molb. trivelig, om born
I
(Støvr. h.).
drele, uo. Mb.; soen siges at drele,
j
når det bliver kendeligt på yveret, at
40 den snart vil fare (vestj.).
drem, no., uo. se drom, dromme.
drems, no. drems i drems (Vens.);
dræmsi æn (vestj.) — en langsom person.
dremse, uo. drems -ar el. dræms -ar
(D. ; Vens.) ; drems -ar -ad (Mors) ; droms
-ar -at (Bradr.) — at være langsom i
arbejde, i tale, ikke just doven; jfr. drimle,
dromse.
dremsehoved , no. dremshuwa æn
(D.) - dremskræmar (D.) langsom person.
dremset, to. dræmsa (Varde) d—
i æ snak, langsom, tung i tale.
drernsevorn, to. dromsvorn (Bradr.)
langsom af færd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
