Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 drik—drikke
god høst-løft, byrde; jfr. dræt. 2) går-
dens, markens drift, han hår dt grom i
drowt; æ gor æ gåt få drowt (Malt h.);
i gpi drowt el. bodrdwt (vestsiesv.). 3)
en flok, der drives med, kreaturer, også
om msker; æn dr— kre, om msker: di
kåm i hij3ld drowt (D.); løs drowt (vestj.)
kreaturernes græssen over alle marker
uden at være tojrede. 4) fart i arbejdet,
drek -’<* drak drok9 (Sams);
drék -dr drak drokdn (Rødding [S. Jyll.],
Forballum)
;
dre^k drekar drak druk»n (Ang. ; Sunde-
ved) ;
drek -9 drak drokdn (Åbenrå);
dr&k drek^r druk drukøn (Valsb., Hjolde-
lund)
;
dredk dreksr drok drokdn (Bradr,);
drift til arbejde, doer ær eydn dr— i Aamiojfr. Lyngb. Sønderj. Sprogl. s. 36; Uo.
(D.); tyngde i slaget, dær æ dr— i æ
kæp (vestj.); slo æ møl i drowt (vestj.)
sætte møllen i gang; fo dréwt åpp
(Vens) få ende på noget, få det fra
hånden; dær ær e^9n dr— i dcen kål,
i dæm hæst (Lindk.); ,,di klemt ds9 åpå
hyqd, å me jit tva di i ful drøwt øiv9r
hild falc", Grb. 26. 29, de klemte også
på byggen, og med et var de i fuld fart
s. 74. 95. — 1) = rgsm., nedsluge vand
el. flydende ting; drek bw hæk^n, sån
go bokdn, så hlyw9 do hwærk^n fut hæU
drokdn (Tåning); han ku drek mjælk i
balidrvis som ntpr tyrkai, Sgr. III. 39. 70;
„no mat Tøjdr dræk å de hær", Grb.
45. 48; drek 3 i dæ! (Vens.); han drekdr
mæ æ ^am . (vestj.) o: drikker vand;
pigen, der drikker af de underjordiskes
over hele tægten; en af bådene mærkede 20 bæger, bliver bjærgtagen, Kr. IV. 37. 2)
uråd, at der var duvning og „drift" i
søen. Nationaltid. 1884, nr. 3093 aften
(Harboøre), bevægelse, strom. 5) æ drowt
(vestsl.) fællesmark ; marken, hvor kvæget
drives ud at græsse (Vens.), jfr. Grb. 5. 8,
studedrift; en drivvej, med gærder på
begge sider, for at kreaturerne ikke
skulde undvige; en sådan har næsten
hørt til hver by i Vestj.; der tændtes et
indsuge, om livløse ting; lojs tord kan
drek mojr vaé (Agersk.) løse torv kan
indsuge meget vand. 3) drikke stærke
drikke, være drikfældig; drek te dcen
styw kant (Silkeb.) o: drikke sig fuld;
di snakd nåk om te han drekd, mæn di
snaks it om, hwa tøst han liar (Tåning);
han drekdr et om (uden) Jæn dram ad
æ gåfi (Fredericia); drek o sans o sans
stort bål i en drift eller en hulvej, Kr. so o drek, de æ tåw tefi (Lindk., alm.); dæn
VI. 205; se pinde-, strege-
drik, no. drøk t (Vens. ; Vejr., Mors,
Thy, Støvr., Hads h., Tåning s., Skrystr.,
Agersk., Bradr.); drek hak. (Mols); huk,
(Sams) = rgsm.: * drøk øl, en drik øl
(Vens.); æn drek wan (S. Sams); manø
slås drøk (Agersk.); fål i drøk (Valsb.)
blive fordrukken; en dram i en drek ol
(Søvind s.); Mb. anfører: tage dryk ind
te’d æ ves, dæå dæ drekdr, dæn ska pes
(vestj.); „næ me drækdr å flasken, søkdr
d efic i glast" , Grb. 249. 414, når man
drikker af flasken, synker det ikke i
glasset; drek te di låf^ (lunge) ka flyd
som æn pøls i æ gryd (Mors); drek få
løst å il {I stødt.) få tøst; drek sæ
owdræn (vestsiesv.); død mands læber sat
på brændevin helbreder for at drikke,
(Vens.) fordrive foster; jfr. isl. drykkr ;
-»o Kr. VI. 189, el. brændevin, hvori en ål har
se 2. drikke; lov-, nippe-, sove-.
drikfældig, to. drekfæh (vestj.) =
rgsm.
1. drikke, uo.
drek -dr drak dråkdn (D., vestj., vest-
siesv.) ;
drek -dr drak drokdn (Vejr., Sall., Mors,
Lild s.. Havbro), tf. drolpn (Rævs);
drek -d-r drak drokdn (Vens., Heil. h
løbet sig til døde, alm.; se drukken. 4)
dr— et glas ur (Agersk.); dr— hrulop
(D., alm.), holde bryllup; kom M o fo æn
gåri o drek, alm. indbydelse til at komme
indenfor; drek dos mæ jæn, drikke dus;
dr — jæn ondr æ huwdr; drek te phls
(Søvind s.) = rgsm., drikke stærkt, egent-
hg: drikke til mærket i kruset, der be-
tegnede, at en pægl var drukket; drek
Årdestrup, S. Hald h., Støvr. h.;i^hifdl om hal mæ jæn (vestj.) o: drikke
Tåning, Røgen), nf. drek, nt. drekdr omkap med; drek jæn te, drek jæn æn
(Hvejsel, Almind, Vib.); tf. drokdn
(Søvind s.)
;
drek -dr drak drokdd (Mols)
;
ku te, når der drikkes lidkøb; ,a drikke
dæ te løk mæ mi kuenes gujson", And.
Bars. ; fig. drille, „sin do fek hestoridn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
