- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
215

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

due—duftemel 215
sUp æn diiw el. // jhj æn duw (Vens,)
slippe en fjært; ark9ns dtpr (Haderslev),
en plante, aconitum L.; duer kaldes:
duk9, duks! (vestj.); når duen kurrer,
siger den: „a ivbl ro, a wbl ro!" (råde),
så siger duerikken: „wol du de, wdl du
de?" Sgr. V. 44. 405 (Sams) el. kluddr-
huw9, kludarhuwd ! (Kalvslund); når duen
vasker sig, er det mod regn, Sgr. III.
127. 610; duen er symbol på uskyld:
der kom flyvende to duer hvid, de tog
lidel Kirstin til himmerig, Kr. II. 127. 15,
jfr. Sgr. VII. 99. 30; der sad en hvid due
og sang i træet, Kr. V. 52 ; ved Gypria-
nus’ død sætter en due sig på hans lig,
Kr. VIII. 391. 716; se ravn; duen bringer
bud mellem elskende, Sgr. VII. 2. 8 flg.
;
den, der har en due hos sig, kan ingen
skade, Kr. VI. 288.350; i byrim: Darum
duer, Sgr. I. 15. 43; Kr. VI. 346. 218;
Eskelund duer, Kr. VI. 345. 215; jfr. IX.
127. 333. 44. 46; Haderup kirke kaldes „den
blå due", Kr. IV. 67; jfr. doffer; blå duer,
høg, skov-.
2. due, uo.
duw -9r -9 -d (Vens.)
;
du -9r -H -H (Brader. ; Sundev.); du^t
tf. (D., Andst);
dow -dr -9t -dt (Rkb.) —
dyppe, vistnok omtr. i betydning og om-
fang = rgsm. dyppe, dyppe mad i sovs,
pen i blæk; dog noget forskelligt i for-
skellige egne; å du el. døp æ fer (Ager-
skov) pennen; du i duwdls, mæn døp i
wan; han tow mi kaskæ’t o du9t 9n i
æ smaddr (D.), derved betegnes ikke just
dyppe under, men slæbe i snavset ; do
ska fo smor o du di fesk i (Andst) =
noget at tage vare på jfr. isl. dufa.
3. due, uo.
duw el. duk drnc&r duw duw el. duk
(Vens.);
du duør dut dut (Vejr., Agger);
\du] [du9r~\ dudd el. dut du9d el. dut
(Thy,’ Mors)";
du du9 dut dut (Søvind s.);
du -9r dudr du9r (Sall.);
du du9r dåj el. ddt dåj el. ddt (Andst)
;
du -9r dåt dåt (D.);
dbw -w9r dåt dåt (Agersk.);
dåw -9 do9t do9t (Sundv., Ang.) —
= rgsm. ; om mskr : han ddw9r ii (Ager-
skov, alm.) er skrøbehg af helbred, —
også: er en dårlig person; „de duw9r a
ene te å wel hæhr ene swd jan ha mh
å h9stel" , Grb. 58. 56, det duer jeg ikke
til og vil heller ikke synderlig gærne
have med at bestille; wo dur han nåk
it te å væ skwålmæjst9 (Lisbj. Terp)
duede, jfr. isl. duga. •
duebæger, no. duwheq9r é (Vens.)
sovseskål.
duefrø, no. J.T. 196, frøet af ager-
10 ræddike, raphanus raphanistr. L. (Vens.),
af brassica campestris L. (Thy).
duehus, no. duhus æn (D.) = rgsm.
duekarm, no. J. T. 278, en plante,
stormhat, aconitum napellus L. (Silkeb.).
duekok, no. dukåk i -kåk (Vens.)
en duehan, se doffer.
duel^ no. uo. se dole.
duelig, to. duwli (Vens.); duw9l9
(D.); dow9l9 (Rkb.) — flittig; som står
20 tidlig op om morgenen (Sall. og fl. st.);
han æ så duw9l9 om æ mår (Agger) o:
god til at stå tidlig op; dæn jen ær
duw9l9, dæn aj9n æ ddwn; dæn jen hlywdr
riq å dæn aj9n gor po sown (Lild s.);
æn dåwn å æn diple di fåsåw9r dæm
ahr (N. Slesv.); se doven, morgen-.
duelse, no du9ls de (Thy —D., Ager-
skov, Sundv.) ; dow9ls de (Rkb.) — dyppelse.
sovs til mad; se dup; kartoffel-, mel-.
30 duelsepande, no. du9lspan æn -9r
(D.) en flad gryde til at lave duelse i.
duepande, no. dowpan æn -9r
(Rkb.) en pande med sovs til at dyppe i.
dues, uo. se dose.
duesorg, no. i ordspr. armhowstør
(albustød), dursår9 å kætystsår9, de go
te hjåt9t, Sgr. II. 59. 312 (Lisbj. h.).
dueunge, no. duori æn -9r (D.).
duft, no. dbivt de (D., Agersk., Mors,
40 vestj., Sall.) støvfint mel, støv; de find—
kan æ vin ryq mæj, støvet på marken;
støvet, der strigles af hestene (Vejr.) ; du
sætte din pose på mit loft, den maler jeg
så små som doft, Kr, I. 27. 5; mølleren
tager deres sække og lægger dem på et
lagen og banker to skjæpper duft af
dem, for de havde været så forsigtige i
en hast at slå lås for poserne, Kr. VII. 87
;
isl. dupt, støv; se mel-, mølle-.
dufte, uo. dbwt -9r -dt (D., vestj..
Mors) dbwt æn hån, drysse duftemel på
hudløse steder, jfr. dunte.
duftemel, no. dbwtmypl de (D.,
vestj.) = duntemel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free