Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dværgris—dygtighed 221
dværgris, no. J. T. 217, en plante,
gyvel, sarothamnus scoparius Koch (Vens.).
dværgstolper, no. flt. dtvar9stålx>9r
tit. (Heil. h.), åw9r- og n^j3r dw—, de
små lodrette tømmerstykker i væggens
øvre el. nedre halvdel i bindingsværks-
bygninger, se dværg 3.
dvæsel; no. dicæsdl æn -ar (Thy,
Vens.) mellemstok mell. selskaft og fod-
træ; flade pinde på væverstolen, som
forbinder tråddet med springstokkene.
dvål, no. se dvale.
dy, no. se dynd.
dy sig, uo.
du -^ duH d%9t (Søvind s.);
% sæ, dyar s., dy s., d% s. (Andst, D.,
Agerskov), tf. diji^r s. (Vejr.);
dyw sæ (Støvr.); dijw sæ (Mds. h.);
døiv sæ el. døq sæ -q^r -q9 (Vens.,
Heil. h.);
døq sæ -qpr -qH (D., de gi.);
duk sæ -9r (Mors)
= rgsm.; haj ka åhr døq sæ mæ
hans kanaUri’streqdr, haj døq9 sæ ene
får9 (Vens.); „men da de wa gawen
en timesti, ku han edt dø sæ længe",
Jyd. II. 27. 1; a kut dyw mæ får å li
(Mds.) jeg kunde ikke ]3are mig for at
le; do ka nåk ék dyj dæ læiiar ud^n
do skal ha noj håq (Agger) ; a ka ene
døq min hæjpr (Vens.) bare dem for kulde
;
også findes formen: d’øw sæ (Vens.); ka
bdnt døw sæ å go uw i dæj kul? kan
barnet nære sig ved at gå ude i den
kulde; jfr. bare sig, blotte sig.
1. dyb, to. dijv flt. dyv (D., Sønderj.);
dyv dyv (Andst): dyjb (Lild s.); dtjjb itk.
dybt flt. dyjb (Vens.); dyj9f itk. dyft flt.
dyj9f (S. Sams); dyv itk, dyft flt. dyv
(Søvind s.) ; jyp (Fjolde, se Lyngb. Sj. Spr.
s. 106); comparat. dyvdr, superl. dyv9st
(D., vestj.) = rgsm. ; æn dyjb cål (Vens.)
en dyb brønd; æn dyjb tål (Vens.) en
uforståelig tale; law di wår dyvdst en i
djæ snak (vestj.); han æ så dyv, æn ka
et sto t9hon i ham mæ æn træjalsståq
(Andst) ; høwt å klyw, ho dyvt å fat (Årh.)
;
de dyjb wan hå dæn stel gron (Agger).
2. dyb, no. dyv æn -9r (D,); dyjb é
(Vens., Agger); dyv et (Søvind s.); d^j})
æn dy9p (Bradr.) — havdyb; dyv (Ribe
egn) sejlløbene i havet mellem V. Vedsted
og Manø, mellem Darum og Fanø; se
dybde; hav-.
. dybagge, no. dyhaq9n best. (Ajstrup,
Vens.; hak. Helium, Vens.) svineyveret
el. stykket på det slagtede svin, hvorpå
dievorterne sidder; se dæl.
dybde, no, dyvd9n æn (Søvind s.);
dyv9n æn (Agersk.); dy9f et (Angel) —
dyb, dybde; kæhn (brønden) hd9r it dæn
dyvdøn, dæn skal ha (Søvind s.) ; dær ær
æn gråw dypen; vi sæjl dw9r dæn dyv9np
10 dær ær i æ møldam (Agersk,).
dybe, uo. dyv ui (Søvind s.) = rgsm.
dybelig, bio. hun sukkede ligeså
dybeiig over det, Kr. VII. 340 o : dybt.
dybelse, no. dyv9ls æn (Rkb.) dybde
;
formen dyv9ls findes også.
dybsgarn, no. se rå.
dybsvåd, no. dybswo æn -wp9r
(Vens.) våd til at sætte på dybet.
dyd, no. dyd æn (Ribe alm., vestj. ; huk.
2« Vens.) ; dij æn (N. Sams) ; dyr el. døjr æn
(Agersk., Øst.Lygom); (Z?/3r (Mellemsl.) —
1) = rgsm.; „de ku da eéc wæ få djæ dyj
shjl" , Grb. 116. 6; det, der duer, kraft;
æ dyd ær å æ hrænvin, æ dyd dryw9r
å 9t (D., vestj.), ligeledes om kaffe, tobak,
krydderier: frosten tager d — af græs,
regn d — af sæden (Vens.). 2) „dygd",
Ang. [dy9r’\ om msker, dygtighed; se u-.
dye, uo. se dø.
dyen, no. se døn.
dyffel, no. døf9l de (Agger) = rgsm.
;
en slags toj.
dygge, uo. dyk9 -9 -d (Sundv., Ang.)
vande blomster, planter^ æn dykd, en
vandkande.
dygtig, to. bio. døqtiq el. dørtiq
(Mors) ; døqti (Søvind s.) ; døqdiq (S. Sams)
;
døqt9 (D.); c?ø^^3 (Sundv., Ang.) — 1) to.==
rgsm.; døqti i si hen9 (Tåning), håndsløv;
40 „trou, dorti bon æ å i søjen", du kan
tro, hun er også dygtig i syning, And.
Begr. ;
„a mit i hinnæ øuen en dørtig
trumf ska sæt hind po". And. Frieri;
også rask, mods. syg, han ho wat døqti
i vint9 (Søvind s.). 2) bio. = rgsm.;
ta døqti fat, døqti stow9 _
(Søvind s.)
dernæst, omtr, svarende til godt, de ka
do døqt9 (D,) godt; kan du se grøften?
— ja, døkt^; æ dræri ka døkt9 dryw æ
60 hæst (Ang,); han ka døqt9 hdtal (vest-
slesv.); „di drak dørti", Andr. Begr.
dygtighed, no. døqdiqhij9 æn (S.
Sams) = rgsm. ; hans døqt9her ka leq å
æn lil9 stæj (vestslesv.) om den udygtige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
