Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dækkelse—dæmn ing 295
dæk -9 -9 -9 (Sundv.) ; ft. tf. dæk9t (Sø-
vind s.);
dæk dæker dåt då9t (Angel, Valsb.) —
1) = rgsm.; fo si hrø dæket (Andst)
få pålæg, kød, ost; d— huw9r (alm.);
dæk te, æt^, ujgywtø (Søvind s.) ; se døgge.
2) slå til jorden i brydekamp (Søvind s.).
dækkelse, no. dækHs et (vestslesv.)
dække over en brønd.
ved dæmning vinde land fra havet; de
går og jævner og dæmmer et helt år,
indtil endelig alt bliver slet og ret og
tjenligt til ploven, sånær som et bitte
hul midt i stykket, det kan de ikke
dæmme, Kr. V. 2, fylde ved jordarbejde;
dæmme en vej, J. Saml. VIII. 269, forhoje
vejen ved påfyldning (Gind. h.).
2. dæmme, uo. dæm -9r dæm dæmt
dækken, no. dæk^n et flt. c?fleÅ;w3 lo (Smidstrup ved Hjorring, Vens. ; vestj.)
(Søvind s.); dæk9n é -9r (Vens.); dwk^n
æn -9r (D.) til heste f. eks.
dækkengjord, no. dækangår æn
(D.); dækmjor æn (Vens.) — gjord til
at holde dækkenet fast med på hesten.
dækkepige, no. dækpik æn -pik^
(Sundev.) pige, som ved bryllupper dæk-
ker bordene med eget dækketoj og som
„klæder" loen med lagener for at danne
gildessalen, se drage.
-dækker, no. se tre-.
-dækket, tf. se til-.
dækne, uo. dæken -kn9r dækønt
(Vens.); d— hæsti, lægge dækken på
hesten.
dækning, no. dæknsri æn (D.): leq
d— o æ stijpn, o : tildække de brændte mur-
sten i ovnen, medens de afkøles; se døgge.
dæksel, no. dæksel æn (Varde)
noget, der dækker, over møllestene, overso
en lille bro, en brønd; det lille runde
jærnstykke, der tilsidst lukker ringene
over et komfyr-hul; jfr. dojt.
dæksten, no. dækstien i = flt. (Vens.)
en overliggersten ved bygning af sten-
kiste, jfr. kjæbesten.
dæl, no. dæl itk. (S. Sams) ; dipl é
best. -t (Vens.) — soens yver, jfr. dæld
Kalk., se dybagge, kveg, stål.
dæle, no. dæl æn (Romø) naturlig 40
fordybning i enge.
dælen, no. se djævel, dennemand.
dælken, no. délken et -9 (Søvind s.);
delken (Røgen s.) — fordybning, slået i
et bord, i panden på et mske; bugtning
på en stang el. gren, som ellers er lige
;
dær seder æn delken o æ hån (Hvejsel)
en lille udvækst, som ved bullenskab;
plt. beslægtet med dal? se dæle.
1) betydningen er vanskehg at udtrykke
med et enkelt ord: gore noget voldsomt,
slå med noget tungt, el. med stor styrke
;
hqj dæm knywi Uq ej (Vens.); „Powl
truwe bjæremaj mk, de haj wil dem de
stur uws i hwot å ham", Grb. 78. 48,
drive den store økse i hovedet på ham;
„hon leqe te fléebøten, limen hon ku dem
te", Grb. 79. 69, hun slår til flødebøtten,
20 alt hvad hun kunde drive til ; dæm æ
knyw i en! (vestj.) stik uden betænkning
med al magt; dæm æ kakelon fut a tore;
dæm nijer o jæn, slå med al magt el.
med en tung genstand; ål de han ku
dæm i sæ, stoppe i sig, om den for-
slugne; o dæm te, at slå til; de dæmer
wa’h nijer, det øser vande; ål de han
ku dæm te o han (vestj.). 2) søle sig i
drukkenskab og fylderi (vestj.).
dæmmefuld, to. dæmful (vestj.)
propfuld.
dæmmelæs, no. dæmlas æn (vestj.)
et svingende fuldt læs.
-dæmmendes, se for-
dæmmeri, no. dæmeri’j de (vestj.)
fylderi; de æ nåt d— o sej hær o drek
fræ awten o te mån.
dæmmeslå, uo. dæmslg (vestj.) slå
af al kraft.
dæmmetrug, no. dæmtrdw é -trdwe
(Vens.) dejgtrug; „sko piqen i demtroive
å ene i i spreridåjs" , Grb. 243. 288;
navnet kan mulig stamme fra den æltende
kvindes arbejden i den stive dejg, hvortil
også hørte at dejgstykkerne blev slået
hårdt ned i truget, for at blive tætte, at
der ikke skulde blive huller i brødene.
dæmmevand, no. dæmwan æn
(vestj.) øsende regn = dæmendes el.
dælle, no. dæl æn -er (D. glds.) et so ddm9ndes wan (D.), el. domræjn (D.), jfr.
fjæl, æn tylt dæler.
1. dæmme, uo. dæm -er -mt -mt (D.) ;
dæm -er -mt -mt (Vens.; Søvind s.) —
sætte dæmning for vand; dæm in (D.),
Feilberg: Jydsk Ordbog.
drivvand, søkvand, øsvand.
dæmmevåd, to. dæmuwed (vestj.)
gennemblødt.
dæmning, no. dæmneti æn -er (D.,
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
