Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 dåre—ed
dåre, no. dår (D.); dor æn (Rkb.)
= rgsm. ;
gør dor a falk, gore nar ad;
se tåri; bælte.
dårekiste, no. dorkist æn (vestj.,
alm.) sindssygeanstalt.
dåret, to. dore (Agersk.) tåbelig.
dårlig, to. dol9 (Vens.); dorll (Sø-
vind) syg, usel; se ringe, sølle, usel.
dårskab, no. i rimet: de æ hæjpr
o flyj en o dorskat sij (Mors).
dås, no. se dusin.
dåse, no. dos æn dos^r (D., Andst,
Søvind s.); dås æn -9r (Vens.); dgds æn
(S. Sams); ddws æn (vestslesv.) — 1)
= rgsm.; de gmldgs tobaksgæmmer af
sælskind til at rulle sammen (Salling);
„Jakob to dåsdn åp å fekdn å he9 Jens
å stap pijh9n", Grb. 38. 21 ; æn hlekdods
(S. Sams), se peber-, rulle-, slabber-,
snus-, snæbbre-, snøkke-, spille-, sukker-,
svamp-, tobaks-, trimmel-. 2) et slet
kvindfolk, de ær æn reqt9 d— hi§
(D.); ligeså Agger, Vens. meget for-
agteligt.
dask, no. uo. se dorske, dusk.
dåsle, uo. dås9l -shr -s9lt (Hmr.):
i^han gor å dåsUr, går og er dorsk og
sansesløs; også no. : æn dås9l (Sall.),
enfoldig person.
dåsling, no. dåsbri æw(Sall.,Sønderj.)
en stor prop, kludeprop i et stort hul,
jfr. dojk, dot.
dåt, no. se dot, tildåt.
dater, no. se datter.
E.
e, bogstav, e æn (vestj.). — e be-
handles i hovedtrækkene således, at
kort e = rgsm.
;
langt e = rgsm. foran v, f. eks. rev,
grev, pev, knev;
langt e bliver foran I, n, r, q; d til
ij9 i en stor del af N. Jyll., mens
det beholdes i S. Jyll., f. eks. dipl,
hipn, sij9n, del, hen, sen, men går
ved bojning, afledn., og smstn. over
til j»? je, jæ; piJH ft. pjeqt, bijpn,
hjænskawt osv. ; i enkelte østj. mål-
arter går langt e over til i;
langt e bliver i den storste del af Jyl-
land foran w til o el. æ; se Thor-
sens Norrej. Lydl. s. 49.
e, uo. se æde.
e, kendeo. se en.
1. ebbe, no. ev (D., vestj.) = rgsm.
;
o æ gron ev, på lavest ebbe; jfr. vand;
se htsk. ebbe, eng. ebb; udfald 2.
2. ebbe, uo. ev -9r -9t (D.) ; de ev9r,
ebben kommer.
eben, to. pyntelig i klæder; „haj
wa otti så eb9n å se", Grb. 72. 10, han
var altid så pyntelig af sig.
ed, kendeo. se en.
ed, uo. se æde.
ed, no. ij9d æn (D., vestj., Agger);
e el. ji el. ij9 æn (Vens.) ; e9 æn (S. Sams)
;
jei el. iei æn (Søvind s.); jed æn (S.
Hald) = rgsm.; han håd awlå jed po
hivUn (S. Hald); han vil gøj9 hans jei
åpg, U de wa san (Søvind s.); ol dæm,
dæ wa te ste we strån9ri9n, di skul leq
djer hån 9pod9n dø hans brøst å gør ij
9po, te di war ejt skyl i hans dø (Lild
s.); „tesist kam di øiv9jéns om, de dej
å dem, dé ku set de stojst ji, haj skul
wæ préjst å skrøwt di ar", Grb. 195. 6;
gør falsk ij9d (D., vestj.) aflægge mened;
i sagnene forekommer jævnlig fortællinger
om msker, der tager muld i stovlerne fra
soderes egen jordlod, står på et omtvistet
stykke jord og sværger, at de står på
deres egen lod; de får så ingen ro
i deres grav, men må gå igen og klage
sig, se Kr. III. 147. 205—7, IV. 111. 151,
VIII. 204. 343; den, der har gjort falsk
ed, hentæres til en benrad, Kr. VIII.
372. 664; jfr. Aasen, eid, isl. eic)r hak.;
eng. oath, htsk. eid, mnt. eit el. ét, Sch.
Liibb. ; når djævelens, fandens og Satans
40 navn overspringes, kan følgende ede-
lige udtryk eller forsikringer anføres:
bande, bestemt, bitterdød, —knø, darre-
hgen, denne mand, drollen, dræten, dæge-
ren, dæken, dænd, dærmæ, død og krinten,
—krone, —salte pine, —sante Knud,
—sen, goeni, gud, gudsmænd, helvede,
herren, hille, hillegismænd, hillemænd,
je, jejmel, jøsses, Karen, kat, knøkren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
