Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
til selv, hvad skal der så blive af ham;
„a had unt å ed få hin, men hwa roe
(råd) sku jen het epo ? " (sts.) ; wel do sig
ifdn? hwa ska dér hlyw å ijdn? de ær
ehc gåt får ipn (Vens.) o: mig, el. den,
der tales om ;
„næ non ka få e voqsbdn
débt mé jej^s nawn" , Grb. 214. 39, når
nogen kan få et voksbarn døbt med ens
navn; ,^ejds døj ér i an9s hrøj", Grb.
233. 89; æn kan dhr ver va dæ kan
hlyw a jæn æhr vodan de ka go jæn;
va skal »n gør? de kun ha fohn ner å
slån jæn et hen istøk^r (Agersk.); hwa
ska dær hlyw a jæn, de ær et gåt få
jæn (D.); jæns in uløk hlåstr9r (Ang.)
ens egen ulykke blomstrer; æn kan it
si (sige) ålt var æn tæi^kdr (Ang.); de
æ bih sva9rt å gi hæn, va jæn it hær
å mest, J. M. 47, det er temmelig svært
at give bort, hvad man ikke har at und-
være ; va dær vær jæn hdskæsr må 9n gå
igøm9l(Va]sh.) hvad der bliver en tilskikket,
må man bære; se 1.2. 3. den, 1. en, talo.
4. -en, efterhængt best.kendeo.; findes
kun i østj. målarter og kan betragtes
som deres særmærke ; sydgrænsen mellem
øst- og vestj. målarter er Horsens fjord,
derfra går grænsen mod nord og vest
(Søvind, Agestrup, Gangsted, Torrild, Ring
Kloster er østj.), og følger omtrent Skan-
derborg sø og Gudenåens løb mod nord
indtil den bojer østpå mod Randers ; nord
for Gullev går den over åen, således at
Hjermind, Lee, Vejrum, Rødding, Peder-
strup er østjyske, Vindum, Rjerring, Mam-
men, Vinkel, Kistrup, Kjølseng, Havris,
Løve! er blandede. Skals sikkert vestj.;
dernæst danner Hjarbæk fjord grænse
mod vest, se Kr. IX. 161, Thorsen Lyd-
lære s. 10; nord for Limfjorden findes
påny skellet på Hannæs: Øster Han h.
har æn hån hest. hån9n; Tømmerby,
Lild: æn hår, hest. hårsn; Arup, Vesløs,
Øsløs: æn hår, best. æ hår, altså vestj.;
i alle vestj. målarter, også der, hvor der
skelnes mell. fk. og itk., er det bestemte
kendeo. foransat og hedder æ el. e i alle
stillinger i sætningen, æ man, piq, hus;
æ mæn, piq^r, hus (vestj.); af de gi. i
D., og sikkert andre steder, kan man
høre : a piq, maå osv. ; ejeformen dannes
ved omskrivning: æ man hans, æ piq
hin9s, æ hån, æ hun si, mandens, pigens,
barnets, hundens; æ mæn, piq^r, hon,
hun djæs (D., vestj.) mændenes, pigernes,
hornenes, hundenes; dog kan også siges:
di pik9rs bodk (Ang.) pigernes bog; kende-
ordet fojes til måneders navne i Angel,
altså : æ juni, æ juli; ligeledes bruges i
omtale jævnlig korte persons stamnavne
med bestemt kendeo., f. eks. æ Bark
(Rorch), Klint, Bæjpr (Rejer), Drews, Ul
(Ulv), Høq, Just (vestj.), Dalgast; jfr.
10 „Jens Liir": de howed hejsen Liren,
Jyd. I. 46. 1 (østj.); „men Rawni wa
préjst" Grb. 198. 5, mens Ravn var præst;
fremdeles nævnes enkelte dyr sædvan-
lig bestemt, således: æ row, stårk,
høq; dær komar æ row, dær flyw^r æ
stårk, æ høq (D.); endelig sættes det
bestemte kendeo. til enkelte stedsnavne,
fordi man betragter dem som fællesnavne
:
a ska te æ Lué (lunden o: Eskelund,
Rrørup s.); åp ad æ Fælt te 9n (feltet
o: Kristiansfelt) (Malt); æ Bård (Ang.,
borgen o: Flensborg); æ Nqh, by i
Agger s. ; østj. former af det efterhængte
best. kendeo. er : hak. -ej el. -i, huk. -9n,
itk. -d, -t, -c (Vens.); hak. -i, huk. -dn,
itk. -9 (Sams) ; hak. -dH, huk. -9n, itk. -9d
(Mols); fk. -9n, -n, itk. -9t, -t, -9d, -9
(alm. østj. former); flt. overalt -»w; eje-
form : de æ mq^s, kwons, piq9r9ns (Vens.)
30 mandens, konens, pigernes ; for Vens. er
herved at mærke: I. i hak. tilfojes regel-
mæssig -i el. -ej: hals best. halsi; huw9s
best. hwosi osv.; men undtagelser dannes
af en del ord, som endes på -1 og -n,
således: dpi best. dål, syl syl, pel pæl,
hel hæl, hol hål, cowl cåwl, nawl nawl,
gren græn, rén ræn, fthi flæn, sen (son)
sæn, dij9l djél, stij9n stjhi, wæj wæj, men
:
bdli bolden, wæni vennen, fowU fuglen,
40 bjoni bjornen, gafli gaflen, kwani kværnen,
kali kalven; dernæst er uforandrede:
huj hund og hunden, mqj mand, pej
pind; gpr, gård, hedder best. gdri, ^se
fjord; da, dag, dawi; dej, dejg, dei;
skræar, skrædder, skræsn; får, fader,
få^n; såwnfo, sognefoged, -fo9n. IL i
huk. tilfojes regelmæssig -9n, således:
mark9n, sævpn, frrnn; ordene, som endes
på -1 og -n gor atter her en undtagelse:
50piZ best.^iZ; nol, nål, nbl; kpl, kål, kbl;
skol, skal, skål; mil, mil, mil; cil, kile,
dl; tol, tale, tål; sdl, sål, sål; skol,
skål, skol; nøqsl, nogle, nø(;pl; suw9l,
sol, swol; men: sel, sild, sehn; hern^l,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
