Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ende 247
enda’ (D., vestj.); inda’ (Søvind); enda’n
(Ang.); ænda’ (vestj., Bradr.) — 1) dog,
endnu noget foruden det tidligere; dær
wår enda’ flipr en a tæM; a håd enda’
spur ham tim gåri om H (D.) ; æ vi enda’
!
(vestj.) fy dog; law æ no ho foto’dhama,
sir han enda’n (Ang.) ; hvad skal a endda
gjore! Kr. IV. 251; di hår ful dp o så
swåltBr di enda’! (D.). 2) rigtignok,
ganske vist; stæl han ? — ja han §or (gor) lo
enda’ ! di vd fo nåtcH o sip — ja di vel
(vel) enda’ ! da ær H enda’ san. 3) bindeo.
skont; do ska et spat mæ æ dø gris, an
ku gan sto åp o grynt, enda’ æn hår lo
dø i træj daw (D.); jfr. Aasen endaa.
1. ende, no. æn æn ænør (D., vestj.,
Sundev., Bradr.); ^j el. æj, i, best. <^j
el. æj, flt. ^jdr el. æj9r (Vens.); æn i,
best. -i, flt. -dr (S. Sams); æn æn -9r
(Mors, Lild s., Agger); M æn -9 (Søvind); 20
en æn (Fjolde) — 1) ende i tid, slutning,
opliør; han blow te æns u (Ang.) blev
til slutningen; de blow æ æn å H (D,,
alm.); gor æn o H (vestj. alrn.), kom te
æn mæ H (sst.); vi må slo atdr æn mæ
H (D.) o: se at komme til ende med
det; je hor^r pin, je snardr æn (Ang.);
„de ska vis sæ i æ æn!" soi han æ maå,
da smer han æ smor i æ et (N. Slesv.)
;
„no hå han en på hans, vi and stæ wbs^^
få!^ så tnan^n, han so æn tyw dæ wa
liæn (Tåning); „hwa æn vel dt tæj!" så
hun æ kuw3n, da håd H tæjdn æ væ-
storæn (vestj.) nemlig af huset i storm-
vejret. 2) ende i rum; we æn o sø
(Lild s.) ved enden af søen ; alm. ; han
halt si åtti i æ får^ el. fram æn (D.)
han holdt sig altid i den forreste ende;
tcBJ 9t in frå æn æn aw (D.) tage noget
fra der, hvor det begynder, og så fort–««
sætte; da de nu er blevne beværtede
ind ad en ende allesammen, Kr. V. 14,
fra den første i rækken til den sidste;
,hinne fårælle hoj nåk i åll ænne", Tkjær
II. 1, O: de var rige folk; uj^r a æ føst
æn (Ang.) af det allerbedste; han ær å
æ stuw^r æn lisom æn kåklowt (Andst)
siges spottende om storsnudede personer.
3) stump, stykke af en lang ting; „de
for hon i ej å" , Grb. 208. 13, det får 50
hun en ende af el. i enden af, o: får
\ fat på; de gær op i ænsr å knur9r
^; (vestslesv.) ; de gor i ænpr o tromør
fwmr ham (Agger), det bliver til intet,
billedet er taget fra væven; æ æh bié^r
æ las (Ang.) rebenden binder læsset;
éne flt. (Søvind) de korte trendegarns-
ender på væverstolen, se trommer; til
våddet hører to reb, hvert c. 1000 al.
langt, de kaldes „ender", nordre og søndre
ende, J. Saml. VIII. 169 (Sall.); i daw
ær a skit å skån å dip åhr æn æn
(Tåning) o: jeg duer aldrig en smule;
herunder kan anføres en række tale-
måder, hvor billedet er taget fra træk-
hamlen på vognen: den hest, som har
den korteste ende af den, har det svæ-
reste træk; tæj si æh, tage sit slid, sit
arbejde op; træk ve (gi jæn) æ kart
æn, have (sætte en til) det sværeste
arbejde; by jæn æ kart æh (Vestslesv.)
vise en kort af; go mæ æ låri æn (D.,
Malt), også kan vel siges: go mæ æ len
æn (vestj.) have det letteste arbejde; han
tæj9r æ løs æn (D.) han vil råde sig
selv, slår til skaglerne; fg i æ dow æh
(Malt) O: i rumpen, den har ingen ører,
se dog døv; pas g o vær ve æ håhn
æh (Malt) passe at være der, hvor der
er mest fortjeneste; æ hus wå nærve o
stg o dæn anøn æn (D.) på grund af
vældig tummel; æ lot æh (vestj.) blind-
tarmen. 4) bagdel, rumpe; æ lær mi
æn gå te æ bæifk el. po æ stuw^l (Mors)
O: jeg sætter mig ned; han sed^r o hans
æh, lisom Jcon kivorpr te gil (vestj., også
Søvind s.) ; han æ konwn øwsr æh (Vejr.)
O: bleven rask efter sygdom; håt sæ
dtv9r æh (Agersk.) om et svagt mske:
holde sig oven senge; dryw øto9r ^j,
Grb. 117. 31; bok øtc^r ej, 163. 3; trel
øwdr éj, 128.48, styrte, falde, trille over
ende. 5) én (Søvind, Vor h.) bruges
om de enkelte rum i ladebygningen, hvor
de forskellige kornsorter hensættes; jfr.
gulv ; havre-, lade-, rug- ; se Aasen ende,
isl. endir, hak. ; smal ; ager-, agter-, bag-,
blærp-, bord-, finger-, for-, fram-, hus-,
kube-, lukt-for-, neder-, nord-, over-, reb-,
risp-, rod-, skal-, skranne-, spy-, stræk-,
sønder-, tel-, top-, tå-, ud-, vej-, vester-,
øster-.
2. ende, uo. æh -dr -H æh (Malt);
en -9 -9t -9t (Søvind s.) ;
æJ -9r æhc ænc
(Vens.); æh -9r æn æh (Agger) — 1)
bringe til ende; di æn9r 9t i de gu9 mæ
æ ndw9r i æ hip, Sgr.V. 31. 188 (Skals);
de ænsr et moj få ham (vestslesv.) o:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
