Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 engleger—enkeleg
arbejde på at søndergrave tangen, der
forbandt England og Frankrig, så kom
floden fra Vesterhavet og brød ind over
S. Jyllands og Frislands vestkyst. Miillen-
hoffs Sagen 129, jfr. Kr. VIII. 376. 679;
Sybille spår, at Englænderne skal blive
så nedslåede, at landet skal blive en
kræmmerstat og ikke andet, Kr. IV. 269.
engleger, no. flt. J. T. 46, en plante,
kabbeleje, caltha palustris L. (Vestervig s.).
englevinge, no. i tim., vi ka et ål
sam^l flytff o æriUveridr, nåwdr awås må
ståq sæ fram i Gud^no (vestj.), jfr. Kr.
Vf. 330. 129.
engre, uo. erpr -dr hår er^drsr
(Vejr.) -= cnneke, tælle til leg.
engskrå, no. æyskrå el. -skråd
(Thy) plante, skjaller, rhinanthus major,
minor; J. T. 199 anfører også formen
skrad (Mell. Slesv.); en kløverart, tri-
folium procumbens L. (Silkeb.) J. T. 346.
engtrold, no. J. T. 136. 163, en
plante, trævlekrone, lychnis flos cuculi L.
(Ang.); nok også pedicularis palustris L.
(Ang.).
engvanding, no. æriwanari cm (D.,
vestj.. Søvind s.) = rgsm.
enhornet, to. jænhwdnidt (Hornb,
s.); jænlmw9nøt (Hveisel); jænhwåwt
(Malt) ;
jænhwonat (Bj. h.) = rgsm. ; den
enhornede ko kaldes jænhwån (D., vestj.).
enhver, steo. hak. ihwa’r, huk. æn-
hwa’r, itk. éhwa’r el. ehwa’t (Vens.) ; hak.
ihwe’y huk. ænhwæ’r, itk. e- el. åhwæ’rt
(S. Sams); fk. énhwæ’, itk. ethwæ’ (Sø-
vind s.); ænhwæ’r (D., vestj.); ænvæ’r,
itk. itvæ’rt (Bradr.) =- rgsm.; ihwa’ maj,,
ihwa’r hæst, ænhwa’r æsk (Vens.); ål å
énhwæ’; de ær it éthwæ’ yø, hi ska swor
åpp’ (Søvind); de ær et ænhwæ’r si saq
(D.); ænhwæ’r æ sæ sjæl nærest o ås3
kær-dst (vestj.); ænvæ’r ow^r sit å koydn
dw9 Dandmark (Sundeved) ; se hver.
enig, to. eni el. enøn (Søvind); enøii
(Vens.) = rgsm.; fremmedord; „de ka
vi wol nåk blyw ening i", Tkjær II. 77;
enihel no., se ens.
1. ening, no. jæn^ti æn -dr (vestj.);
jen^ri æn (Ang.) — 1) overenskomst,
ening, kom te j— om H (vestj.). 2) de
ggr i jæn jærpri (D.), i jæn jænøridr (Rkb.,
Vejr., Mors) det går ud i et, de ggr i
jæn jæripri fo djær ywn (Mors); de gor
ud i jæn jænøri Usom Kjæn Pæj^rs hin
ævlkaqar, om hvad der således blandes,
at det ikke kan skilles ad for synet,
træernes grene, kornarter, madvarer, der
blandes ; han drikker sig fuld i jænjæn^rpr
(Rkb.) o : i etvæk ; to sammenplojede agre
ligger i jæn jæn^ti (Mors).
2. ening, no. jænøri i (Vens.) ener,
enkelt person, mods. tvilling.
enke, no. æyk æn -dr (vestj., Thy)
;
10 æykd æn -r (D.) ; æriki æn -dr (Mors),
flt. ærikdr (Sall.); ærik el. ænc een, hest.
-9n, flt. -dr (Vens.); æriki æn ærikid (Sø-
vind) ; æyk æn -dr (Bradr., Agersk., Agger)
— 1) ordet bruges alm.: i vestj. ikke
blot om kvinden, men ligesåfuldt om
manden , law mi kuwdn dø o a hlow
ærik (vestj.) ; ligeså Ang. : æ va æyk, mi
kun va jatvnt dø; i Vens. blot om kvinder
:
hon se9r æ^k, alm. 2) det sidste af
noget: hwæm wel hå æ ærik (Thy), det
sidste neg ved høstarbejdet (vestj.), jfr.
fisekjærv, gamle, høstkarl, rette, stodder.
3) en bekendt leg: o løv ærik (vestj.), de
legende er opstillede to og to i en lang
række, foran står den, som skal fange,
med ryggen til de andre og råber: ærikd-
par hæru’t! (vestj.) el. sidste par herut!
el. bagest par spring ud! el. klods!
el. awtdst å baqdst sprefj uk! (Vens.); el.
30 cp lidsr, æ liSdr swåt (Thy), se Aasen
enkja, isl. ekkja huk; enkeleg.
enkedans, no. ærik^dåns (D.) ; ætiks-
mansdans (Agger) ; æi^kdmajsdåjs (Vens.)
— en dans, hvor der er umage karle,
hvoraf en står i midten, dernæst umage
piger, atter en i midten, disse to kaldes
„enkemand" og , enkekone " og skal med
hinanden danse æ brujdåés.
enkefrue, no. ætfkdfru cm -dr (Bj.
40 h.) en plante, calendula? kaldes også:
fruesblomst.
enkekone, no. ænckuwdn el. ærika-
kuwdn æn -kwejdr (Vens.); æ^kkuwdn æn
l-kwondr} (Thy); ætikkuwdn æn -kwonør
(Vejr.) ; æykikwon -kwonsr (Mors) ; ætiki-
kowdn æn -kworp (Søvind); ærikdkun æn
-kuipr (Agerskov); ætikkun æn -kurpr
(Angel); ærikdkun æn -kunør (Bradr.) =
enke; man siger: de ær æn æykdkuwdn;
50 men: Hans Tomsdns æyk (vestj., alm.).
enkekoneurt, no. J. T. 351, sted-
moderblomst, viola tricolor L. (Silke-
borg).
enkeleg, no. i udtr. ræj æykdlijdq
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
