Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 enning—entj
dernæst at tale frem og tilbage om en
sag; somme siger: / ænsd9r, andre: I
æipJc^r nåk om H. Remsen lyder i Ribe-
egnen: æn^lo 2^’^tPk3 sokdde mæj, abal
dahal dorøridæj, is as oUfaSj fantsni
fant’Hi , stikom stakom sti, du er ude
som et lillebitte spansk es; fra Malt h.
kan endnu anføres følgende slutning:
is as fiolens kas, ænøka ni, ænakd ti,
du est fri, el. ak^dø fak^d^ bunas knap,i<i
iv3Jøn hivdUn hof ud; tælleremsen er i
mange varianter kendt i det mindste
Jylland over; jfr. et frisisk rim i G. P.
Hansen: Uald Soldering Tjalen, Møgel-
tønder 1858.
enning, steo. se ingen.
enrum, no. jænrom (Malt alm.) =
rgsm.
-ens, best. kendeo. ejeform, se -en.
ens, to. jæns (Thy, D., Vens., Sø- 20
vind s., Valsb.); jæns^n (Bradr.) — 1)
ensdan; di æ jæns i buw9 ænar lisom
Spu^lom kwonør el. Wutbård piqar el.
Romvig kwoipr, Kr. VI. 334. 161, tim.
(Thy), der gives til forklaring, at der
var et hus med en familie i hver ende,
og begge familierne havde lige mange
piger; di del æ jænsm (Braderup) de
stykker er ensdan ; de æ jæns moj, jæns
guw9 (Malt) lige meget, godt. 2) enig ; 30
di wår et jæns om 9t (vestj.); de æ vi
jæns3n om (Bradr.) ; blyw jæns = jæn^s;
å kom te jæns oniø (Vens.); se Jens,
enig; over-, u-.
ensdan, to. jænsdan (vestj.) = rgsm.
ensom, to. jænsom (Agger) = rgsm.,
se ene, enlig.
ensporet, to. jænspora (Malt); æn
æn j— væj, vej med kun et kørespor.
enspænder, no. jænspæfiø æn -r^io
(Søvind s.) — enspænder køretqj; jæn-
spænahæst, -stjat (smst.) enspænderstang
;
æn jænspæfusr dram (vestj.) en lille dram,
spøgende; han æ kyjarin jænspæ^ o:
med enspænder el. jænspænø kyjarin; æn
j— sæt^, enkeltmands seng, æn j— wæst,
vest med én rad knapper (Agger).
enstedgård, no. jænst9gor cm (vestj.)
udflyttergård, se enbol.
enster, se ajenster, jenster.
enstersted, no. jænsts-stæj et (S.
Hald) = enbol.
-enstid, se mon-.
enten, bindeo. antan — hæhr, æhr
(D., vestj.); ænt^n — æhr (Mors, Vejr.);
antan —hær (Sem) ; aM^n—hær (Agersk.)
;
ant9r —hær, æntdr (Bradr.) ; æntdn, ænc^n,
onc i—hæhr, ælsr (Sejlstrup, Åby) ; ænt^n
—æhr (Gisl., Slet h.); ænt^n—hæhr
(S. Hald); æntør—æhr, æjtdr (Fjolde);
ant^r (Ang.); ænt9n—hæh (Sundv.) — 1)
= rgsm.; ænt^n war 9t ham, héhr ås9
war H hans brbuø (Søvind); „å enten
di no drak få let eier møi", „kuot eier
læng", And. Begr. kort el. længe; „Mcan
di no ka jé we 9, de di hlyw9 te sdnt
non tei^dstn^r hæhr ene., så hr 9 Uq wes,
de falk hd wat møj båti få dém^, Grb.
141.7; også kan andet led tilfojes med:
end (s. d.): „enten Buil æ gon te hemmeri
end te helvede", Yuelb. s. 25; jfr, hverken,
mere, om. 2) en af to; han æ da,
om ant9n ska vær, dæn stost (vestj.)
han er da, om et af to skal være, den
storste; a ka et lij ant9n a dæm (vestj.)
o : ingen af de to ; ant9n å9m hår §or 9t
(vestj.) den ene af de to har gjort det;
ve ant9n æn (D.) ved en af to ender;
jfr. Aasen anten; isl. annat tveggja, sv.
antingen.
entian, no. ænsjan (Thy) plante;
mest gentiana campestr. L.
entiddags, bio. æntidaws (Salling)
engang.
enting, no. jænt9ti (Vens.) nogen,
noget; „é fast9lawns manda skal di ori
mjæst ha jént9fi tisfådryw", Grb. 7. i,
på fastelavns mandag skal de unge mest
have noget tidsfordriv; „haj ma ha fåt
jént^fi sko i ansec9", Grb. 8. 25, han må
have fået nogen skade i ansigtet; „så
tøt Krest9n, de haj skul ha jent9rj én
smul Uq å dhn" , Grb. 40. 6, så mente
Kr., at han skulde have (noget en smule)
en smule fordel af dem ;
„i gris, de leqar
i halmstaki å hd fåt jént9ti i halsi",
Grb. 47. 92; jéntati uløk, Grb. 136. 4,
en ulykke; hg do ene jæntaii a ka kom
dehær i? (Vens.) har du ikke noget, jeg
kan komme dette i, jfr. del, håndting;
„a ska rele nok it n^t jer, te a mangler
jo jenting". And. Bars.; „hår I ett en
gammel jænteng, I ku gi mæ?" Kr. IV.
107 o: noget gammelt noget, pt gam-
melt stykke; de vilde nok have en
ting lige (fordel) af jorden, om mulig,
Kr. V. 2.
entj, bio. se ingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
