- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
256

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

256 erre—et
det samme. 2) rore en hest, sætte den
i gang; erre benene, når de er kolde;
„a ska sue te, løgtenanten ku ærre jens
røg", Blich. Bindst., o: muntre ens ryg-
stykker; d(^j hæst hå gatvn å å få bjæn
æra (Vens.) at få benene rort; a trbw a
ku ærd æ un å mi jæn hij9n (vestj.) o:
ved at gå bringe smerten til at ophøre.
Er det beslægtet med isl. erja, fare hen
over med ublid beroring? jfr. ørke.
2. erre, no. ær^ (Holstebro, vestj.); er
(D.) — vedholdende arbejde: a ska nåk
hål ham i æ ærd (vestj.), se erkeli.
errek, no. se eddike.
errepig, no. cerdpiq æn (Hmr.) —
1) = ærspin (D.), gris (Malt h.), et kors
eller en anden figur bestående af en stor
mængde små træstykker: et stykke lege-
toj, hvor det gælder at samle alle de
enkelte stykker på rette måde. 2) et slags 20
kortspil, brugt af biirn (D.), se 1 . erre 1
.
erstatte, uo. ærsta-’t -9r -dt -H (vestj.)
;
érsta’t -9 -dt -’?^ (Søvind) = rgsm.; deraf
ærsta’tn^ri no. (vestj.); jfr. mnt. erstaden.
-es, no. afkortning af hus, se -s.
es, bindeo. se des.
1. es, no. es de (Varde); æjs de
(Vejr., Fjaltring) — mading til fiskekroge,
nemlig sandormen, arenicola piscatorum,
se 3. bed , blank s. 85. b. 8 ;
jfr. htsk. 30
aass, kreaturfoder, mnt. ås Sch. Liibb.;
Aasen aat, lokkemad ; mnt. at Sch. Liibb.
;
jfr. htsk. essen, isl. eta.
2. es, no. æs æn (D.) bogstavet S;
se kål-, spansk-.
3. es, no. æs (D., vestj.) i tim. o vær
i si æs (vestj.), ver i set æs (Søvind) o:
ret finde sig veltilpas; stammer mulig
fra fr. étre å son aise, mulig fra lat. esse,
at være, se Nyrop, V. Sk. s. 91; htsk. 40
in seinem esse sein ;
plt. en ding wedder
in sin esse bringen, Andresen, Volks-
etymologie s. 211; mnt. so lange dat
kloster in esse gewesen, Sch. Liibb. under
esse, som forklares: wolsein.
4. es, no. æs æn -ar (D., vestj.; itk.
østj.) es i kortspil; æn rø æs, æn swot
æs, klør æs osv. ; se bol 3; jfr. fr. as,
eng. ace; lat. as, romersk kobbermønt,
enhed.
Esben, no. es&aw (vestj.) mandsnavn;
navnet til den tredie og yngste broder i
æventyret, jfr. Peder, se f. eks. Gr. GL d.
M. L 225; at den yngste broder bestan-
dig går af med sejren, kan måske for-
klares af en tidligere „jungstenrecht",
„droit de juveignerie " ,
jfr. Kr. Nyrops
afh. om „navnets magt", philol. hist.
Samf.s mindre Afh. (1887) s. 120; jfr.
gldsk. Esbern, isl. Asbjorn.
Esbjærg, no. eshjæra (D.) stor
landsby, vordende købstad. Vardes havn.
ese, uo. es -9r est est (vestj.); æjs
(Fjaltring) — sætte mading på fiske-
kroge; spidsen af krogen stikkes ind i
forenden på sandormen, som krænges
ind på krogen, så langt dennes længde
tillader; bagenden nappes af som ubruge-
lig; se om-.
esefjæl, no. esfjæl æn (Holmsl. kl.)
et fjæl, hvorpå esen skæres i stykker =
bedefjæl.
esen, se dys.
esepige, no. espiq æn -piqdr (vestj.,
Fanø, Hjerting) pigen, som sæ’tter ma-
ding på fiskekrogene til havfiske; til hver
båd hører 14 bakker, 6 karle, 7 piger;
den 7de pige er „ fællespige " og betales
af samlaget. Hver pige sorger i reglen
for „es" til 7 stik line, eller til omtr.
700 kroge, ofte 2 gange i diignet. Så-
snart hun er færdig med hjemmearbejdet
:
rede snorerne, skure krogene, smore dem
med bomolie, sætte madding på, skal
hun „te grotvt" o: grave „es". Foruden
sin faste Ion, 1 kr. pr. bakke (s. d.), har
hun på linen sin egen krog, der har en
lap til mærke, og får desuden sin andel
af de fangede „bakskulder"; jfr. 3. bakke,
bed, omese, tavse.
esk, no. to. se æsk.
eske, uo. se æske.
eske, uo. kun hørt i lideform:
„eskes", avles (S. Hald), se J. Saml.
VIII. 269.
esse, no. es9 æn også fit. esdr (D.)
;
æsi æn (Thy); æjs9 æn -r (Agerskov,
Hvejsel) — om ildstedet i smedien {æ
smid9s); åp i æ es9r (D.) oppe i essen;
kan i Thy bruges -spøgende om skor-
stenens ildsted; jfr. skorstenssmed ; se
Aasen eisa, ildsted, isl. eisa, ild; smed-.
essel, no. se øssel.
essing,* no. es9ii æn best. -9n (Lild
s.) ; es9ri el. esii9ii (Agger) — rgsm.
;
bådens ræling: dæn lat, dæ leqar Id^s
mæ de bwast o bpdan.
et, kendeo. talo. se en.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free