Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fare—farmosin 271
far far fgd for9n el. far9n (Åbenrå);
far far fodr fordn (Bradr.) —
1) rejse, færdes, far te s^s, te skivs
(Agersk.); dæn dær vit far, dæ^ vær
moji var! soi æ man, han haj væt i Rår
(Rådager v. Ribe) (Sønderj.) ; hwans hår
do mcB å får? (Mors) o: hvad er dit
ærinde ; han får el. får^r (Agger) o : farer
til søs. 2) de sJca do it far il a (Agersk.)
have ondt af; jfr. farvel; f— ilde: abor-io
tere (N. Tranders) J. Saml. IV. 242. 3)
bevæge sig hurtig; han får å fqrd (Ås)
o: farer omkring; „Pie fåret jo ovsr sængen,
lisse nogen (nøgen), som han wa", Jyd.
I. 15. 2; dæn dær ær ålstæj^r ad o får,
dæn for antsn fesk æhr rown går (garn)
(vestj.); et stor støk æi^ å far ow^r
(Agersk.); han far astæ’j som han haj
stål bod9 hæst å vun (N. Slesv.), som et
tort fårskin (Valsb.), el. han far omkreriio
som æn fis i et par skinbåws (N. Slesv.)
med bibetydn. af en forvirret, stundesløs
faren om; som æn tar pjalt (Malt), som
nåwdr tqrdt (torret) foskin i blest o: lar-
mende; som nåw9r skinthun, el. som han
sku stowt, el. som dær tvår il i æ row
o ham, el. som hjs9n o tår^n (D.), el,
smn han vår skoht (N. Slesv.) som han
var skoldet; de far i ham som fjæt i
hun (vestj.); jfr. Aasen, isl. fara; mnt. 30
varen, Sch. Liibb. ; for-, over-.
3. fare, uo. får, hår fård (S. Sams)
føde grise, om soen; hunti ska hun fo?
(Vor h.) også Vens; „a har hopper mæ
føel å en fårind sou", Anders. Begr.
;
jfr. SV. dial. fara Rietz, avle ; far to. gldsk.
Kalk., drægtig; eng. farrow uo. lægge
grise; htsk. ferkel, gris; farrig.
farefus, to. fofus (Balle v. Odder)
utålmodig efter at komme afsted, samme 40
ord som fagefus?
faren, tf. få9n (D.); gåt, bæst, il
fpn mæ; il fardn (Åbenrå); „a war
ene be fårdn ej ol di ar", Grb. 14. 40;
„kobn (karlene) war hdt9 (hartad) wæ
fdrdn", Grb. 59. 65; „di æ bæst fåøn,
dær føst æ hen!" så Per Nils9n om
hans væj9r, da lo ^n dø i æ bos (vestj.);
il el. wal får el. farin (Agger); jfr.
holden; hjem- vel-. so
farend, bindeo. se forend.
farende, tf. — rgsm. ; han kdm
fqrdn ålt hwa han kun (Søvind s.); så
komdr han fåd9n ud mæ pisken, Kr. IX.
233 (Gjerlev h.), så kommer han farende
ud med pisken; se farrig; op-, vej-, vild-.
-farer, no. i smsætn. f. eks. æn
ætilansfårdr (Agger) skib, som farer på
England.
-faring, no. se for-.
farkle, uo. Mb., siges om den, der
ikke kan komme afsted •
med sin gerning
el. sine ord; „stå og farkle", efter Moth
(Ribe st.).
farlig, to. — 1) = rgsm., hvad der
er fare forbunden med; de æ fåbt o go
dærud, de ka et bær (D.); han æ farli
å kom te (Søvind s.). 2) i forbindelser,
hvor den oprindelige betydning er glemt:
fåh (D., vestj., Thy, Mors, Vens.); fold
(Søvind s.); farh, fald (Åbenrå, Agersk.,
Bradr.) ; æn fald hobdn pæri, de vår da
nå fqrld nåwdr, de ær It fqrU værk
(Agersk.) om noget, der er galt fat; een
fqU kql (Agersk.) udtryk for en vis be-
undring, der både kan gælde vedkom-
mendes dygtighed i ondt og godt, ligeså:
æn fald jæn (vestj.), æn fold jén (Søvind
s.), æn fole hov (sts.), en stor mængde;
„han wa så stue i hojet te de wa folet",
Tkjær II. 95, så stor i hovedet, så det
var forskrækkeligt; faldt (S. Sams); som
bio. forstærkende: æn fald stor ko, fald
riq man (N. SI.); fold rod (Søvind s.)
overmåde rar; „de é da ene så fol9 leri
sin", Grb. 202. l; jfr. falle, fejt, grov,
grumme.
farlil, no. fali’l (vestj.); fålel el.
fåle’l (Agger); fåhl (Vens.); falrl el.
fdlil, forkortet: fald el. fold (Søvind s.);
fali (Hobro, Røgen s.) = rgsm., i til-
tale; „jou så gu sku di wal så, fah".
And. Bars.; „di fobannede pæeng gjø
manne uløkker i waren, ska a sej dæ,
falil!" sts.; „hm! falle, do sie ued te å
ha et pa gue stærk arm", Blich. Bindst.
;
de ggr ek, mi få’lel! (Agger); håhå, fald,
ær dt så ren! Kr. IX. 202. 39 (Salling);
ahn. kælenavn til smådrenge: næi, hol
no betd fåhl! (Vens.); også til dyr, som
til plovhesten (sts.) ; småborn, drenge til-
taler alm. hverandre med „farlil" (N.
Sams): jfr. falillegenshjat, morlil; kone.
farmosin, bio. forhen, for lidt siden
;
betydningen er sikker nok; formen er
mig tvivlsom; der er opgivet bestemt:
farmosidn so dn åh spdn noj el. f— war
dt et bruq (Sall.), i gamle dage så man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
