Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fissilinke—Qamlet 299
fissilinke, no. fisile’yk æn best. -<in
filt. -^r (Vens.) utugtig kvinde, jfr. fiol,
fissie.
flssilæder, no. fisilæpr de (Mds.
h.) vidskela^der.
flssipind, no. q, do ær æn fisijnn
(D.) n: den ringeste til noget, siges til
born.
fist, no. fi^t h (Vens.) en ubetyde-
lighed, el stænk; é heU fist salt; no
fek wi é fist væn; en kort tid, et ojeblik;
de wår kon é fist; se fust.
fiste, uo. fist -9r -9 -s (Vens.), f
—
mæ hål, slå med halen, om kør, der
vil bisse i varmt vejr; vifte med et
torklæde; fare hurtig og let afsted; ^sytrogaw
fist^ fårmv øtc^r halsi å de guwl" , Gr.
5. 16, skrædderen for forud over halsen
på den gule; også trans., kaste: „hcar
hæle, de kam å wil åp é, tow hqj å
fist9 øw9 stene", Grb. 171. 9, hver helt
(fisk), der kom og vilde opad, tog han
og kastede over stenten, jfr. Grb. 26. 24.
fistel, no. festH æn -dr (D., Malt);
fistd æn -w (Rkb., Elbo h.) — når garn
haspes op, deles en „klavse" el. et „lød"
ved f— bånd i , fisteler "; båndet om hele
klavsen kaldes „ redebånd " ;
jfr. pit. fissel
el. fessel, Quickborn, det samme.
fistelbånd, no. festdlhon æn -bon
(Andst; Angel) se fistel; jfr. plt. fissel-
band, Quickborn.
fisten, to. Mb. bleg, falmet (Sønderj.)
eft. Outzen; se fis.
fistle, uo. se fistre.
fistre, uo. fistør -strdr -str9 -strd
(Vens.), ft. tf. -strH (Agersk.) — 1) snuse
omkring, kikke nysgerrig; han lævar o
fist9rdr (Lindk., Malt) han snuser om;
ligeså Hvejsel, Mds. h. ; den løb og fistrede
og dulrede omkring der ved hojen, Kr.
VIII. 2; han gær å fistrer, om han il
ku få dæn piq (Agersk.); fistdl omkre’fi
(Lonb.). 2) go å fistdr mæ jæn (Mds.)
snakke en efter munden, smigre. 3) å
fistsr åp i stowdrn (Vens.), fist op (Lild
s.), pynte op, også Plougstrup ;
jfr. finstre.
fit, no. et nu, ojeblik; liq mæ et fit,
så pjeqt djé hin i æ vep (Silkeborg) ;
jfr.
fist, fut.
fitle, uo. fet9l -tUr -talt (Vens.) være
gnieragtig ; trygle ; haj hår fetdlt sæ nud
te (Vens.) ;
go å fetøl åm pæti (Randers)
;
han gor å fetl9 (Røgen) går og tigger,
ligeså Hovlbj., Mds. h., Mors; se fitto,
fedte.
fltorre, no. fito’r æn (vestslesv.)
fortræd, forlegenhed; æ kåm dåq i æn
gråw f— mæ ham.
fltriol, no. fitri’l de (D., vestj.);
fitri’l best. -t (Vens.); feltrijl de (Agger)
— svovlsyre; der var filtrin i flasken,
Kr. VII. 67; jfr. mit. vitriolum.
fitte, uo. se futte.
1. fitte, no. fit æn -»r (D., Sønderj.);
fit el. fet æn -dr (Vens.); fet æn (Vejr.,
Agger, Han h.) — 1) hunnens konsdele
hos kør, får, svin, heste; gåde: dær ggr
æn dyr i grondål mæ træj fepr o jæn
hål, mæ sæjs ømi å træj mon, hvæm ka
dæh sposmol urgro’n? (vestj.) el. dær gek
æn dyr i dybsn dal, mæ træf fipr o jæn
hål, mæ sæjs ør^r o sæjs own, mæ træj
romp9r o træj mon, ka do de udgro’n?
(vestj.), jfr. Sgr. II. 42. 258, IX. 140. 472,
176. 560, 191. 590, o: en hoppe, som
to kvinder rider på, jfr. Gest’s gåde i
getspekiHeiSreks konungs v. 61: hverir eru
peir tveir er til [3ings fara? Prjår hafa
t)eir sjonir saman, ti’u fætr ok tagl eitt
båSir ;
jfr. Sv. Landsmålstidskr. II. 8. s. 5.
5
(Vårend) ; Mhoff s. 508. 22, Rolland, Rimes
128. 12; af fetten der gjorde vi skrædder
30 ring, Kr. II. 331. 16, Sgr. IV. 99. 11.
2) karrig person (Vens.); sidste del af
smsætn. i mangfoldige skældsord, mest
om kvinder; jfr. Rietz fitta; platt. fot el.
fotse; kusse; Mads fos; fåre-, hunde-,
karrig-, klister-, klæbbre-, knav-, kår-,
sludder-, sur-.
2. fitte, uo. fet -sr -d -d (Vens.) vise
sig karrig.
fitten, to. fitsn (Vens.), hq^j æ så
**>f—, knap, karrig; også: fitwm.
fitter, no. narrestreger; han hæ
mans feta (flt.)
få (Åbenrå),
fivrivav, no. se fiddivave.
fjag, no. se fjog.
fjalet, to. fjqld (D., Vejr., Andst,
Ulvb.); fjæld (Thy, Skodb. h.) — om
born: undseelig, om voksne: tåbelig; se
fravorn, skalu, skul; do æ da et f— o
trow såan æn læwn (Andst); se fjæle.
50 fjalethed, no. fjqUhijpd (vestj.) tåbe-
lighed.
fjamlet, to. fjamU (Bradr.) : æ fe^dr
æ så f—, valne, følesløse, rystende at
gribe med; se famle, fomle, funslet; for-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
