Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 forjage —forkjørt
forjage, uo. fåja’w -dr -H (D.), han
skal et f— sæjj ile over evne; se sin-
dighed.
forjager, no. se pintse-, Sankt
Hans-.
forjaget, tf. fåja’wH (D., vestj.);
fåja’H (Fanø); fåja’xpd (Vens.); fåja’wdt
e]. ’ja’wt (Søvind s.) — som har stærkt
hastværk; forslæbt, forjasket, om msker
og dyr.
forjukket, tf. fåjo’kd (Vens.) for-
hutlet, fordærvet; se jykke.
forJTisket, to. fåju’skH (D.) = for-
tuslet. >
fork, no. fårk æn fårk (D., vestj.,
Agger); fudrk i — flt. (?) (S. Sams);
fårk æn fårk (Agersk.); fårk æn fårk9
(Søvind S.) — 1) i Norrejyll. rimeligvis
kun redskabet med to eller tre tener til
at løfte hø el. kærve på vogn el. i hus;
i Bradr., M. Slesv. også greben; gåde:
„hwa æ de, de venne e huon imud
e by, næ de go fræ æ by?’’ Gr. GI. d.
M, I. 233. 2, thi høforken ligger i vognen
med tenerne bagud, når bonden kører
til marks; i en byremse: Fa’hjærs fårk,
Sgr.VII. 176. 781 (Lemvig). 2) en plante,
en art brøndsel, bidens tripartita L. (Rkb.)
;
jfr. Aasen fork, kæp, knippel, ligeså sv.
;
isl. forkr hak. bådshage; mnt. vorke,
„gabel jeder art, besonders die grosse**
(feuer-, heu-, mistgabel), Sch. Liibb.
;
eng. fork., lat. furca, gaffel; hjald-, hø-,
kjærve-, klyne-, lade-, mog-, ovn-, sprede-,
strø-, tre-, tørve-.
forkalde, uo. fåkå’l (Holmsl.) nævne
noget galt, læse galt, om horn.
forkarl, no. få’rkpl i -kol (Vens,;
vestj.) = forgangskarl ; avlskarl; ,mæ å
annenkålen halt sammel, å soeh te vi
ku put [et] et stej son fårkålen ku it
fin et% Tkjær II. 86.
forkast, no. få’rkast (Malt); få’r-
kåst (Hmr.) — 1) i smstn. æ få’rkast
lowl, bojlen, der holder hammelstokken
ved plov og harve; æ få’rkast (Lonb.)
lænken, hvormed hammelstokken er
fæstet til harven. 2) det første rive-
kast, når man river stubber. 3) det
første kast i tærningspil; vi skul gæn
bdhot æ få’rkast (vestslesv.) o : forspringet,
det at kunne være de første.
forkatten, to. han ær et fåka’t9n,
forknyt (Elbo h.); sagtens: for katten.
forke, uo.
fårk -dr -H -dt (D., vestj, Andst), ft. tf.
-d6 (Agger, Thy), også: førk (Bil-
lum s.);
fårk -d -H -H (Søvind s.) —
1) stikke hø og korn op med fork, fårk g,.
på vognen; fårk aw, fra vognen i laden;
ve do las, skal a fa’rk (Andst); hvis
den, der forker, lader forken rykke fra
10 sig , idet den bliver siddende i et neg,
el. om han kommer til at stikke „ fra-
tageren " i benet, skal han give brænde-
vin (Søvind s.). 2) fårk æ klæpr åp
(Andst, Thy) om kvinder, løfte klæ-
derne op,
forkegen, tf. ja, Nes, han æ no
så fæjt fåke’km i Katri’n (Ang.) forgabet^
indtaget af; se kige.
forker, no. fårkdv æn -dr (vestsl.)
20 den, som forker på vognen.
forkert, to. fåki’jdH (vestj.) ;
fåki’dr
(Ang.) = rgsm. ; trin fåki’jdrt o æ fuwdd,
træde fejl, se fejltrin; foki’jdrt (Lild s.)
om dans f. eks., er at danse, idet man
drejer sig til venstre om sig selv og om
gulvet; se avet, ret; jfr. mnt. vorkéren,
Sch, Liibb., fordreje.
forkfuld. , no. fårkful æn (vestj.)
så meget, der kan tages på en fork ad
30 gangen, se forkning.
forkile, no. få’rkil æn (Vejr.) en
af kilerne, som på ploven holder lang-
jærnet i stilling: jfr, sidekile.
forkippet, to, fåki’pdt (Andst); få-
ki’pH (Hovlbj. h.) — hlyw f— i H, træt,
åndeløs, afmægtig; ,Pie bløw så fåkippet
i føstningen, te han vest alle, hue han
sku gjø ow sæ sjel*, Jyd. I, 8. l, for-
virret; yjSå fådp9 som i gal kat i torøn^
4oGrb. 49. 122; jfr. Kaikar forkippet, Rietz.
s. 321 forkippad, udmattet; kippa, rykke.
forkjælet, tf, fåkæ’hr (Vejr,); få-
ki’jdldt (Støvr, h,) = rgsm,
forkjællinge, uo,
fåJcæ’Uri -ar -et (Agersk. ; Søvind s.)
;
fåcæ’Uri -dr -dt (Vens.);
tf. fåka-ldridt (D.) —
forkæle et barn ; i fåcæ’brit hwalp (Vens.),
forkjære, uo. fåkæ’r (vestj,) an-
so klage, forklage,
forkjøb, no. få’rkyjdv (D.) = rgsm.
;
kom jæn i f—
.
forkjørt, tf. fåkp’r (Lindkn.) om
hest: ødt, overanstrengt ved kørsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
