- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
348

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

348 forlove—formanterere
(vestj.), bruges når man kommer i sam-
tale med en fremmed, gående el. kørende,
efter den første hilsen ; mæ f
— ! a æ
Jæp9s hmdn (vestj. tim.) skæmtende,
når man tager noget. 2) frihed, tilladelse
til at gå hjem; gi æ skolbpn tiU fålå’tc
(Agersk.) ;
yi jæn hans f— (vestj.) afsked
;
enten vil jeg have min forlov, eller også
får I det ikke at vide, Kr. VIII. 44, o:
forlæng, no. i udtr. æn få’rlætfs tåw
(S. Ho), rebstykke, der medføres bundet
under vognen, at bruge, når noget brister.
forlængs, bio. få’rlqjs (Vens.); tæj
H fårUns ud frå (D., Andst) tage noget
forlods (s. d.) ud; fårUhs cæjr (D.) er
hørt en enkelt gang i betydn. : medvind;
fårldns (Søvind s.) = rgsm. forover.
forlæs, no. få’riæs é best. -t (Vens.)
afsked fra hendes tjeneste; i leg: a beno læs foran på vognen; jfr. baglæs.
mi f— ! (vestj.) o: frifra; jfr. 3. buk, dag-
lejer, tagfat; fri-.
forlove, uo. fålå’w -H (Bradr.);
fålo’w se -d -dt -lo’wH (Søvind s.) -^ 1)
f— at drikke brændevin, give løfte på
ikke at ville —. 2) æ hår æ så fåU’tvsd
te å rol (Mors) barnet er rent besat til
at græde. 3) forlove sig til ægteskab;
han gor lisoni di fålå’w9t møar, dcer
forlæsse, uo.
fålæ’s -Iæs9r -læst -læst (Vens.);
fole’s -dr -t -lest (Agger);
tf. fåla’sH (D., vestj.) —
overlæsse; når man kører om natten,
kan man blive f—, o: få noget (djæve-
len) op at køre, så hestene ikke kan
trække det, Kr. VI. 288. 348.
forløbe, uo. i udtr. han fdli’pv (ft.)
eti»n kærest hår (vestj.) siges til en, der 20 sæj = rgsm. ; æ bip fålrpv ham (D.j o
:
ikke véd, hvad han går efter; jfr. mnt
vorloven, htsk. verloben.
forlovelse, no. fålb’w^ls æn (Sø-
vind s.) = rgsm.
forlovelsesgilde, no. fålo’w^lsdsgil et
(Søvind s.) = rgsm. ;
jfr. jagilde, lovnsøl.
forlovelsesring, no. fålo’w^ls^sréti
æn (Søvind s.) = rgsm.
forlover, no. fdiåw^r i = flt. (Vens.)
;
få’rldw9 æn (Søvind s.) == rgsm.; ved 30
giftermål = få’rlåwn^risman (Thy).
forlunde, uo. folo’n -dr -db (Agger)
forfordele, gore uret ved deling.
forlundet, to. fålo’ndd el. -lo’nidd
(Hmr. ; Sall.); fdlø’nc (Vens.); så æ do
et f—, forurettet, når det er en handel;
med arbejde : ilde faren, overlæsset ; hwans
æ de, do æ folo’npd mæj? no ær haU
u’folondd (Agger), nu er han ikke sket
uret; utilfreds (Vens.); jfr. forfået, for- 40
lagt, forrasket, foråget.
forlyde, uo. = rgsm.; han lo si
fåly mæ, o: han ytrede; a hå hør atdr
fåly’dn (Lindk.) o: efter hvad man siger;
jfr. htsk. sich verlauten lassen.
forlynt, to. se forlundet.
fålø’st -d -H -H (Sø-
han døde af blodtab ;
jfr. mnt. vorlopen,
Sch. Liibb.
få’rlævdr æn -dr (D.)
forud for smuglerne i
der smugledes stærkt
forlyste, uo.
vind s.) = rgsm.
forlæder, no. få’rlæjdr (D.) = rgsm.
på vognen.
forlægge, uo. fåle’q -le’qdr -lo’ -lo’
(D.) lægge, hvor man ej kan finde igen,
så det bliver borte for en; o fåle’q æn
dipl (D.) ;
jfr. mnt. vorleggen, Sch. Liibb.
forløber, no.
spejder, der gik
ældre dage , da
langs Kongeåen.
forløfte, uo.
folø’wt -dr -lø’wt -lø’wt (Agger);
fålowt sæj -dr -lo’wt -lo’tvt (D.);
fålu’t sæ -lu’tdr -lu’t -lu’t (Vens.);
nf. nt. ft. fålø’wt tf. fålø’wt (Søvind s.)
— løfte over evne og derved få skade;
hon ho fålu’t sæ (Vens.) er bleven be-
svangret.
forløse, uo. fålø’s -lø’s -lø’st -lø’st
(Søvind s.); nt. fålø’s (D.) = rgsm.; om
barselkvinder; æ doqtdr måt fålø’s hin,
hun bloiv fålø’st (D.).
forlå, tf. se forlagt.
forlåne, no. få’rlån æn (Hmr.)
dobbelt lægn (s. d.) på et fåretojr.
form, no. farm æn == flt. (D., Sø-
vind s.) bruges om rammeværket, hvori
formtørv, klyne og andet dannes; om en
hest: de wå jæn, som wår æn støft i
ænfårm (vestj.) o: fuldendt smuk og god;
jfr. lat. formå, skikkelse; klyne-, knap-,
kugle-, lys-.
formad, no. få’rmaj de (Søvind s.)
so = rgsm.
formand, no. få’rman æn (D.) =rgsm.
formanterere sig, uo. fårmantdre’r
sæ (Vlb.) hjælpe sig tilrette; han kan
godt f— sig blandt folk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free