Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 forte—fortrykt
norden og østen for „æ kloster" er der
en fote, som kaldes Klosterkjær, Kr. III. 3,
forklares: hoj mosejord, der bruges til
græsning ;
jfr. Kalk. fortå ; Aasen fortaag
;
isl, tå, vej; Rietz 770 tå, tå bygade;
(?) smbl. med mnt vorde el. vort, Sch.
Liibb., ej blot vadested, men hver gennem-
gang, pas, vej overhovedet.
2. forte, uo. fort -dr -dt (N. Slesv.,
Lindk.) fjærte (s. d.).
3. forte, uo. få-rt -ar -dt (D.); furt
-9r -dd (Lild s.) — fremme ; vinde, om
klokken, se sage.
fortelom, no. fortalo’tn ten (Vens.)
overhaling, lussing, kolbøtte ; haj ga ham
æn ordnliq f—, d. e. han slog til ham,
så han trillede langt bort.
fortie, uo. fåti’ -dr -tæ’j -tæ’pn
(D.) = rgsm. ; de æ hæjar o fåti’ sæj
en o fotå’l sæj (vestj.), det er bedre at
tie med, hvad man burde sagt, end
sige, hvad man burde fortie.
fortigget, tf. i tim. som: mi falk
hal H il så fåte’qdt (vestslesv.) o: ikke
så fattigt, knapt.
fortinge, uo. fåti ti
-9r -t (Bradr.)
— 1) sætte til licitation. 2) vær [fåte’n]
(vestj.) have gjort en dårlig akkord.
fortinne, uo. fåte’n -9r -H (D.) =
overtrække med tin; om sovntunge ojne
kan siges: di æ fåte’nøt i kannijælk.
fortjene, uo.
fåti’jdn -tjæ’ipr -tjæ’nt -tjæ’nt (Vens.);
fåti’n -tin -ti’nt -ti’nt (Søvind s.);
fåti’jdn -tjæ’n -tjænt -tjænt (D.)
= rgsm. ;
jfr. mnt. vordénen, Sch. Liibb.
fortjeneste, no. fåtjæ’rpst æn (D.,
vestj.; Søvind s.) = rgsm.; fp æn smal
f
—, en ringe fortjeneste; jfr. mnt. vor-
dénst, Sch. Liibb,
fortold, no. Mb. en trætold, som
udenfra drives ind i bjælkehovedet for
at stive huset (Sams).
fortop, no. få’rtåp i best. -i (Vens.,
Malt) hestens og mskets pandehår.
fortorsken, tf. se fortærsket.
fortrin, no. få’rtren æn (D.) =
rgsm.
fortrine, uo. fåtri’n -tri’n -tri’n
-tri’n (D.) træde fejl på, f— æ fuwdd.
fortrodden, to. fåtrå’pn (Søvind,
Tåning, Gjedved) tvær, trodsig, sagtens
en analogidannelse fra: at træde, til for-
trædelig.
fortrolde, uo. fåtrå’l ft. tf. -ar (Vejr.)
forhekse.
fortrolig, to. fåtro’b (D.) = rgsm.
fortrolighed, no. fåtro’wlihjæ æti
(Vens.) = rgsm. ;
„di ser (sidder) no i
djæ gu fåtrowlihjæ" , Grb. 38. 22, o: i
god forståelse, under fortrolig samtale.
fortrudt, tf. fåtrø’t (Vens.) sørg-
modig, skuffet, angerfuld, vred ; hqj sic^r
10 så f— uk; „hh-dn hløiv fåfrøt å klaw^r
ham uw får i stusi knæc te håshoj"
,
Grb. 69. 71; »a va bløvven så harmt å
så fåtrøt åpå mæ siel". To Nov. s. 14;
„maj (manden) va så fåtrøt å så fåtom-
melt", sts. s. 24; se fortryde.
fortryde, uo.
fåtryd -tryddr -trø’d -trøt (D.; Hvejsel,
0. Starup);
fåtryr -tryrdr -trø’r -tré’t (N. Sall.);
fotryd -dr -tré’d -tro’t (Rævs);
fotryjd -dr -trø’d el. -trot -tro’t (Agger)
;
fåtryjd -dr -tré’S -tré’t (Lild s.);
fåtry -trydr -tré -trø’t (Vens.);
fåtry -tryddr -trø’d -trø’t (Havbro s.)
;
fotryd ? -trø’d -trø’t (Heil. h.);
fåtryd -tryddr -trø’d -trø’t (S. Hald,
Støvr. h.);
fåtry -tryd -trø’ -trb’t (Ginnerup v.
, Grenå)
;
fåtri’ -tri’d -tre’dd -trå’t (Tved, Mols,
N. Sams);
fåtryi -tryjd -tryp -trå’t (S. Sams);
fåtry -tryd -trø’i -tråt (Søvind s., Vor
h., Tåning);
fåtryd -trydd -trø’d -trå’t (Hads h.);
fåtry -try -trø’i -tré’t (Røgen);
fåtryr -tryrdr -trø’r -trø’t (vestslesv.)
;
fåtry -tryrd -trø’d -trø’t (Åbenrå);
fåtryr -tryrd -trø’dr -trø’t (Valsb.),
tf. -tro’t (Bradr.);
fåtryt -tryddr -try’dr -tråt (Fjolde) —
= rgsm.; æ hær rektd fåtrø’t dt får
hin, såmand gå^ som æ hær feridr o mi
hindr å tædr o mi fordr (Valsb., også
vestj.); a fåtrø’d gråw g dt (vestj.) jeg
var inderlig bedrøvet over det; se for-
trudt; jfr. mnt. vordreten, Sch. Liibb.
fortrydelig, to. = rgsm.; di hlow
så fåtryrdld owdr dt (vestslesv.).
fortrydelse, no. fåtnj’ddls æn (D.);
fåtrydls æn (Vens., Vor h.); fåtryddls æn
(Støvr.) = rgsm.
fortrykt, to. fåtrø’t (D.); fotrø’t
(Agger) = rgsm.; o sed f— ve dt, i dt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
