Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forved—foråget 363
forved, fho. forud, om stedet; di
æ får De wås (D.); haj ridr fårwe
(Vens.).
forvej, no. få’rvæj (D.), go do no
i æ f
—, i forvejen; * æ få’rvæj (Ang.)
for det første, indtil videre, jfr. foraf,
forvejr, no. fårvær (vestj.) med-
vind ; bio. i iidtr. væn fårvær om (Holmsl.
kl.) kovende, vende båden med vejret;
se vende.
forvendt lilie, no. en blomst, kej-
serkrone , lilium martagon L. ; [fårvæ’n
liiy\ (Haders!.).
forveser, no. få’rvesdr cfh (M. Slesv.)
formand; jfr. mnt. vorweser, Sch. Liibb.
beskytter.
forviden, to. få’rwhn el, fårwéjsn
lysten efter at fritte ud; dæm, dær æ
fårivhn, di skal ha løwn, de nysgerrige
skal man lyve for; nok også om en,
derved noget forud; jfr. Aasen forviten,
isl. forvitinn.
forvildet, to. fåvi-ht (D., Andst,
Søvind s.) = rgsm. ; f— som æn uhn-
tora; også: vild i opførsel; jfr. mnt. vor-
w^ilden uo., Sch, Liibb.
forvinde, uo. fåvi’n -9r -tvo’n -wo’nan
(D.) =– rgsm,; ,den fåwan hun it så
pryglæ i land". And, Fisk,; jfr. mnt, vor-
wegen, Sch, Liibb.
forvride, uo.
fåvrrj -dr -vræ’j -vræ’jan (D., vestj,);
fåvri’ -vri’9 -vrfi -vrépn (Søvind s,)
= rgsm.; se fod, vrid.
forvænt, to. fåvæ’nt (D.) = rgsm.,
o: få gåt wån.
forværk, no. fo’rværk et (Mellem-
loslesv.) — 1) et køretoj; også som et
fig. udtr. : de ær æn sær fuwsrværk,
såddn o hær si ad, el. de ær æn sær
f
—, hwa ska de te? (D.) o: det er noget
lojerligt noget! hvad skal det til? jfr.
mnt. vorwerk, htsk. fuhrwerk; stad-. 2)
bygning, som er opført ved et hus ud
over vandet (Ribe) Mb.
forvåget, to. fåwa’qt (D.) = rgsm,
foræde sig, uo.
fåre’d si -e’dsr -od -æ’t (D.);
fåre’i se -é’i9 -g’i -e’t (Søvind s.)
== rgsm.; så fåræ’t som æn gijpn galt
(D.) o: en fed galt; de æ så gåt å vær
fåræ’t, få lisom æn går, så len9r dt let
(veslslesv.) ; å fåred sæ, de æ lywsstraf,
Sgr, V. 33, 225 (Hind h.) ordspil mellem
liv (vita) og liv (mave).
forældre, no. fåræ’hr flt. (D.);
møj’snoeh", Tkjær II. 82; jfr. mnt. vor- j
få’ræk (Silkeb.); få’rdhr glds,, ellers:
winnen, Sch, Liibb, ’^^
fåræ’hr (Vens.); foræ’hr (Agger); få’r-
forvindelig, to. fowe’ndU (Agger)
som kan forvindes; de ær æn f— skå.
forvisset, to. fåve’sH (D.) = rgsm.;
o vær f— om.
forvogn, no, æ få’ruwn (D,) den
forreste halvdel af vognen.
forvokse, uo, = rgsm,; deraf: han
hår fåvæ’jst sæj (D.),
forvolde, uo, fåwå’l -wå’hr -wå’lt
-wålt (D.) = rgsm.
æhr og /aræ’l^r (Mellemslesv., Als); få:r-
æhr (Rkb.) — 1) = rgsm., parentes; se
sviger-. 2) lufvanter, poschandsker, nok
alm, ;
jfr, Aasen foreldre, isl, forellrar flt.,
forfædre,
forære, uo, = rgsm,; „haj traf
prejsessn å ga sé i snak mh hær å fårær
hæ så de nyj klænøri, Grb, 110, 62; se
foræring; jfr, mnt, voreren, Sch. Liibb.,
40 ære ved gave.
forvorken, to. [fowo’rkdn’] (Mors)
om hvad der er slemt at komme til-
rette med.
forvorpen, to. == rgsm.; „de war
jej aivten, dh sa non fåwo’rpdn kråhbtdr"
,
Grb. 180. 3; jfr. mnt. vorworpen tf, til
vorwerpen uo., Sch. Liibb., vorvv^orpen-
heit sts., lumpenhed.
forvoven, to, fåwå’wdn (D.,Vens.);
fåwb’wan (Søvind s.) — 1) = rgsm,, so
som vover meget, 2) overmåde stor;
„nowwe fåw^owen kræfte hojj han", Jyd,
I. 39. 2; ,å a hivæ te mæ, de villest
(bedste) a kan, di støste, fåuovneste
foræring, no. fåræ’rdri æn -dr
(Vens., Fjends h., Lødderup) = rgsm,;
de tu haj åmo’ som æn f— (Vens.) siges
f. eks,, når en stiltiende tager imod en
irettesættelse; også gildesgave, se forn;
jfr. mnt, vorerenge, Sch, Liibb, ære, o:
gave.
foræslet, to. fåræ’sel (D,) forkom-
men, udshdt efter arbejde,
forøde, uo, fårø’ -9r -o’j -oj (D,)
= rgsm,
foråget, to. fåro’qat (Holmsl, kl)
f— mæ æ waå, besværet, ilde faren med
vandet; jfr. åg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
