Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37-2 frimærke—fri-skud
der svømmer i en skål blod, når man
stikker i hjærtet med en knappenål, kan
man dræbe hvemsomhelst (Ribe); se
endnu Sgr. II. 12. 9, jfr. Z. f. M. I. 242. 21
;
den her fremdragne overtro fmdes også
i udlandet; en person fra Norge har
fortalt mig om et svært opløb, der fandt
sted i Kristiania, og som medførte, at
pøbelen stormede frimurerlogen, da der
var kommet et rygte ud, at frimurerne
havde slagtet og saltet en ung pige for
at sælge hende til tyrken; lignehde fore-
stillinger i Tyskland, se Wuttke nr. 387,
Strackerjan nr. 205 flg., Knoop 60. 117,
Kuhn N. S. 400. 116; se voksbillede.
frimærke, no. frimærk æn (vestj.)
= rgsm. ; de ska vi ha æn fr— p o læ
læf el. go vi9r (D.) siges spøgende om
noget og til noget, man betragter som
logn.
fripas, no. fripas æn (D.) attest
for at have aftjent sin værnepligt el. være
kasseret ved sessionen; fribillet til rejse
på jærnvejen, således som den udstedes
til handelsmænd eller funktionærer.
friplads, no. frij- el. fricplas æn
(Vens.) fristed i leg, jfr. fredsted, fulle.
friplov, no. navn til en gård i
Bollerslev sogn ved Åbenrå; den var fri
for alle skatter, se Thiele I. 323.
Friser, no. fris æn — flt. (Bradr.)
;
fres æn (Fjolde) = rgsm., et folkenavn;
ur i æ Fris, ur ve di Fris (Bradr.);
it fris o9r, frisisk ord; snak fresk, tale
frisisk (Bradr.); æn Fres, snak frest, ur
iblaét di Fres (Fjolde); han ær ud i æ
Fris o slp (D.) o: i det frisiske; jfr.
mnt. Vrésch, Sch. Liibb., Frisland.
Frising, no. frisdii i (Vens.) en
mand fra Fristrop i Vens., se 4. -bo.
1. frisk, no. i udtr. po en fresk (Sø-
vind); apo æn fresk (Lild s.) o: på ny.
2. frisk. to. fresk = flt. (D., vestj.);
fresk flt. fresk (Lild s.); flt. frejsk (Ag-
ger); frisk \fresk’\ itk. frist [frestl At.
frisk [fresk’] (Ang.) ; fresk — flt. (Søvind
s.) — 1) ufordærvet; kom ud i fresk
loft (vestj.) 2) sund, karsk; no ær a
fresk o sun igæ’n (D.); fresk å rask
(Søvind s.); de æ evi^n saq, næ falk æ
fresk, di ka ehda tøk, dær æ nåk i væpn,
Kr. IX. 245. 14. 3) rask, stærk til ar-
bejde; „jej å di fresk^st hsjønc å go
r^n ije’møV , Grb. 16. 17, en af de stær-
keste begyndte at gå raden igennem;
„a hor fresk kbl uw i gori", 23. 23, o:
raske, stærke karle; „de war i freskd
knæc te å tésk", 80. l; „jéj å dem
stårk9 fresk dstæ’ fåran di ar", 30. 36,
en af dem gik rask foran de andre;
„han wil jan wæ, hons nyt de war, di
prdt9 så fresk om", 98. 48, han vilde
gerne vide, hvad nyt det var, de pratede
10 så rask om; ligeså Lild s.; i fresk ar-
hec9r (Vens.) en dygtig arbejder; jfr.
Aasen frisk; mnt. vrisch Sch, Liibb.;
htsk. frisch, gi. eng. fersc, eng. fresh;
fersk, 1. fire; inde-.
friske, uo. fresk nt. ft. tf. -3r (Hol-
stebro); frejsk -dr -3d -9d (Agger) — 1)
gore frisk, forny; de ska freskds ud (D.)
om hvad der er ved at blive muggent;
se for-. 2) et spilleudtryk : a vel fresk,
20 el. vel ha fresker (t) , el. fåfre’sk^r (t)
0: forlange et nyt sæt kort, hvilket til-
lades, når man ikke har tidr htjio o : det
hojeste kort er under ti; se for-, op-.
friskne, uo. gore frisk; „a tøt, a
sku u i loften å fresknes", Yuelb. s. 64,
jeg tænkte, jeg skulde ud i luften og
opfriskes.
friskole, no. friskowdl æn (Søvind
s.); frijskuw9l æn (Agger) = rgsm.; en
30 skole, som ikke styres eller holdes af
kommunen, men som oprettes af flere
el. færre familier, der selv vælger sig
en lærer til deres born; læreren kaldes:
friskow3llær3 el. frilæra.
fri-skud, no. få fr— o: lykke til
at træffe alt, hvad man skyder efter;
det fås, når man ved altergang beholder
brødet i munden, spytter det ud og
klistrer det op på kirkemuren el. anden-
40 steds og så skyder efter det; eller ved
at skyde mod billedet af Jesus på korset,
el. når man skærer barken af et træ på
nordsiden og dernæst med en messing-
knappenål ridser en åre og så med
blodet på knappenålen skriver sit navn
på det afbarkede sted og skyder tre
gange i djævelens navn derefter, se Sgr
VL 167, Kr. IV. 229. 324, VIII. 289
495 flg., Thiele Folkesagn I. 204, II. 112
50 sættes i forbindelse med Odins jæger
L 320; Fischer 196; jfr. friskytte, fri
snit; den samme overtro findes i Tysk
land, se Wuttke nr. 382, 714, 741
Mullenhoff, Sagen s. 366. 549; Wolf,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
