Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frue aften—fruesblomst 375
nu: dam; tiltale til embedsmænds og
lignende folks hustruer og da mest i
best. form , begynder selv i vesteregnen
at blive alm. : de æ ræt nåk, frudn! o:
De har ret, frue! næj hør, ved di hiva,
frudn! (D.); i et vers, formodentlig fra
en leg, hedder det:
a tæq^r te mi fap frbw,
gi mæ let i mi rø el. Idj9n Idw!
gir do mæ let, så korner a tit,
air do mæ moj så kormr a åhr
mijdr (vestj.),
altid anvendeligt, når man beder om at
få noget; dær ær åhr æn fru så riq,
hun ær jo henø ku liq (vestj.) o: hun
går, som koen, 40 uger med sit foster;
spottende: do ær æn næt frbw! (vestj.)
til en kvinde; i byremser: „Jedsted fruer",
,Sgr. I. 15.43, Kr. VI. 346. 218 (Vilslev s.,
|
Ribe) ; Estrup fruer, Kr. VI. 345. 215 ; As- 20
.sersbøl fruer, sts. nr. 219; i gåder om
fruens navn: „nederlagt", „nu", Sgr. IX.
218. 691. 715; leg: se fruens penge; jfr.
Aasen fru, frua; isl. fru, sv. fru; mnt.
vrouwe el. vruwe, Sch. Liibb. ;
glfris. frowe
;
ordet sammenstilles med Freya, og er i
mange* smstn. gået over til at betyde
Jomfru Marie, se frue aften o. fl.; jfr.
Grimm, Myth.^- 1145; dame, frøken,
derefter, Kr. VI. 275. 222 [frbw^r næt];
fyrretyve, Kr. IX. 29. 304; Kok Ordspr.
141. 1580; frue nats tø gavner bonden
mange hundrede læs hø, Sgr. VII. 89. 575.
fruens, no. frtpns (Silkeb.) ordet
er en ejeform ^f frue og er et handels-
navn til kvindetræsko (^. d.).
fruens penge, no. fruans pæti (D.,
vestj.) en leg; de legende sidder f. eks.
10 i kreds; A. deler fruens penge ud, lader,
som han giver hver noget, og siger:
din frue sender dig en daler,
pas på, du den kontant betaler,
men du må hverken sige: sort, hvid,
ja, nej!
for det tillader din frue dig ej
!
el. a sænt dæj æn gaw,
a fruens haw,
do må kypv får dn hwa do vel,
ud9n hwid, stvbt, låri, kart, næj, o ja,
de vel frudn et ha!
hiva hår do så kowt?
B. må så fortælle om sit indkøb, det
gælder at lokke ham til at sige et af de
forbudte ord, så skal han give pant;
legen kaldes også fruens daler (vestj.),
fruensleg (Als), jfr. Sgr. IV. 108. 280, og
er alm. udbredt.
fruens æbler, no. flt. (Als) en slags
jomfru, madamme ; enke-, hav-, morgen-, 30 røde æbler, der er røde i kødet
fruentimmer, no. frudntemdr æn -9r
(D., vestj.); frumtéma et -rd (Søvind s.);
frbw9ntem9r itk. (S. Sams); frowantetndr
el. -tørndr æn (Agger) = rgsm. ;
jfr. mnt.
vrouw^entimmer , Sch. Lubb.^ opr. fruer-
stue; kvinde.
fruentimmerskind, no. se kvinde-
skind.
fruepige, no. frow^piq æn (Vens.)
40 pige, som tjener en frue; „froiv9piq9n
skul hæ hbnt å stowpiqm føl9 mæ 9"
,
Grb. 214. 43.
fruerhund, no. frbw^rhun æn (Mors,
glds.); frowdrhun æn (Agger) = rgsm.;
kaldes alle hunde, der holdes kun til
lyst (Mors); „han skahvt sæ søhn ... te
æ frouhund sprang hæn å napper ham
i de jæn bien". Jæger, I Ferien, s. 42.
fruerstue, no. frbw^rstbw æn (yesl].,
alm. løvefod, alchemilla vulg. L. (Rkb.). so glds.) = rgsm.; stalt Mettelil går over
frue nat, no. frbw e\. fru nat (B.) froverstov-gwol, hun fælder de modige
natten for frue dag; fryser det frue nat, tår’, Kr. II. 197. 3.
vil det fryse tredive nætter derefter, Kr. fruesblomst, no. fruesblomst æn
IV. 371. 277; andre siger: atten nætter |
(Barrit) vistnok calendula officinalis L.;
sø-, spar-.
frue aften, no. frbw el. fru awtdn
<D., vestj.) aftenen for frue dag; frue aften
skal man så kålfrø, så kan planterne stå sig
for orm og frost, Kr. IV. 371. 274; skal
man rykke de pile op, der er plantet
juleaften, og sætte frugttræer istedet, de
skal vokse hurtig og bære megen frugt,
Kr. IV. 371. 273; skal man gå i seng
uden lys, Kr. VI. 276. 226; fr— a— flyivdr
<B stårk 6w9r æ rø haw (D.).
frue dag, no. frbw el. fru daw
(D., vestj.); wo fru daw (Søvind s.) —
den 25. Marts, Maries bebudelse; fr—
skal æ for ta si lam ve si Igr å tak si
håsh9n fur æn gutp9 or (Mors), så be-
høver fåret ikke mere staldfoder; se
stork.
fruekåbe, no. J. T. 281, en plante.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
