Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 færgehus—fæstebånd
færgehus, no. ferdhus et (Sundv.)
== rgsm.
færgekarl, no. ferskål æn (vestj.);
færikål æn (Mors) = rgsm.
færgemand, no. ferdman el. femmn
æn -mæn (D.,Agersk.); feramqj i (Vens.);
fériman æn (Søvind s.) = rgsm.; dær æ
Tcom9n æn nyj færiman te æ sun (Mors)
o: sundet er bleven islagt; i sagnene
må færgemanden om natten færge under-
jordiske o. a. over, se Sgr. IV. 170. 179.
203. 582, Kr. IV. 22. 30. 40. nr. 43-45,
VI. 25. 35, 56.80, VIII. 36. 67. 68, J. K. 18,
Gr. GI. d. M. III. 131. 32, Thiele II.
250. 52; jfr. Asbj. III. 228. 17, Grimm
Myth.2- I. 253. 428. anm., II. 791 fig..
Sagen nr. 153. 54. 276, Mhoflf 317. 575,
Z. f. M. II. 143. 432; i ævenlyret vil
færgemanden være fri, Sgr. IX. 151, Gr.
Ævent. I. 134, Kr. Ævent. 144, Gr. GI.
d. M. I. 163. 171, Grimm K. M. nr. 29,
Asbj. I. 24, jfr. Cosquin, Gontes pop. de
Lorraine I. 215; f— forlanger venstre,
hojre arm, hoved i færgepenge, J. M. 39.
færgepenge, no. féripeti (Søvind s.)
;
ferdpæij flt. (Sundv.) = rgsm.
færing, no. færsti æn -dr (Agersk.)
fjeren (s. d.) på et fjæl, den fremstående
kant, som drives i noten på sidefjællet
for at danne loftskud, mods. fals.
færkne, uo. færksn -kndr -knH
(Agersk.) søge at skaffe, /— ætar el.
om falk te å jøst kvon; æ anori9r fær-
k9ndr æt9r æ foj; jfr. fængte.
færre, no. uo. se farve.
færre, to. se færdig.
færrer, no. se fødder.
fæs, no. fæs i best. -i flt. -dr (Vens.)
fod, i bornetale, nævnes også: pæs.
fæse, uo. Mb. stikle på en, give
gloser (Mds. h.).
fæsling, no. fæsUti æn -dr (D.,
Andst, N. Slesv.) ;
fæsdl æn fæsl^r (Thy,
Mors, Lild s.) — et bånd, mest en rem,
der går under foden på stumphoser, at
de ikke skal glide op; se fod, øl.
fæsning, no. fæsn^ri æn (Åby, Vens.)
;
fæsom i (Vens. Grbs. Saml.), også fesdii i;
— den øverste omgang på en løb el.
kube, forfærdiget af kviste, som dér kaldes
tøndii^r; bort på en strikkestrompe, på
strikket toj.
fæsnø, no. se fænød.
fæssel, no. se fæsling.
fæssom, no. se fæsning.
fæstald, no. fæ-støt æn (Thy); fe-
stet æn (Lild s.) — kostald.
1. fæste, uo.
fæst -dr fæst fæst (vestj., Agersk., Vejr.,
Hvejsel, S. Hald);
fæjst -dr fæjst fæjst (Mogenstrup, Støv-
ring, Hads h.); tf. fæjst (N. Sall.,
Rævs, Lødderup, Heil. h.. Torring
ved Randers, Røgen s.);
fest -dr fest fæst el. fæst -dr fæst
fæst (Agger);
fæst -dr fæst fæstdnt (Vens.);
fest -d fest fest (Søvind s., Tåning)
;
fæst fæstd fæst fæst (Sams) —
1) gore fast, en nål, en tojrestage; fest
én tywdstaq (Søvind s.); fest hodrdt åp
(sts.) med nåle ; fæst æn æn, æn kraw
(D.); tojre, åm sånprdn ær bt fbXkds
20 héwdddr fæjst; fprdn ska fæjstds (Lild s.).
2) fæste folk, fæst sæ hen, jfr. leje, stede
;
do hår fjæt om æ mon, do ska nåk ud
å fæst falk (vestj.); også: a sku just
mæ fæst æn bryj; jæn tåw fir (vestj.),
gi. vise. 3) fæste en gård til en el. af
en ; se hyre ;
jfr. Aasen, isl. festa ; fæstne,
gotte; hæl-, kapitel-.
2. fæste, no. fæst æn (Mellemslesv.)
— 1) fæstested; å tæj æ f— siges om
30 fæstearvingen, alm. den ældste son, der
for fæstebrevs meddelelse betaler en lav,
en gang for alle fastsat, indfæstning,
fæstpærif se derom Kok under fæste.
2) fæjst (Mors) skærpning under fød-
derne. 3) fæst € -dr (Vens.) fangeline
ved båden; sten eller anker, hvormed
rækken af bakkerne, „iden", fæstes; bræk
æ i o æn fæst (Holsml. kl.) rive bak-
kernes (se 3, bakke) række over på en
40 fast genstand ; se fod-.
fæstebløde, no. di sod i fæstdUød
(Lonb.) i et bornerim o: de sad fast i
bløde, se 3. bløde.
fæstebonde, no. fæjsthun æn (Thy)
bonde, som har et fæstested.
fæstebrev, no. fæsthrow et (S. Jyll.)
dokumentet, hvorved en ejendom over-
drages en fæster, se fæste.
fæstebrødeting , no. fæstebrøtdij
50 (Fjolde) : han sal te f
—, møde at dommes
i mulkt, især om krybskytter; jfr. brøde.
fæstebånd, no. fæstboj e best. -bånc
(Vens.) en jærnkrampe i bæsningen, hvori
bindselet til koen fæstes, se knæbbing.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
